Ikke-jernholdige metaller

I metallurgi er ikke-jernholdige metaller ethvert metal, inklusive legeringer, der ikke indeholder jern i væsentlige mængder. Generelt er de dyrere end jernholdige metaller, og de bliver brugt pga. deres egenskaber som lav vægt (f.eks. aluminium), højere konduktivitet (f.eks. kobber),[1] ikke-magnetiske egenskaber eller modstandsdygtighed mod korrosion (f.eks. zink).[2] Nogle ikke-jernholdige metaller bliver også brugt i jern- og stålindustrien. Eksempelvis bliver bauxit brug som flux til højovne, mens andre som wolframit, pyrolusit og chromit bliver brugt til jernlegeringer.[3]

Vigtige ikke-jernholdige metaller inkluderer aluminium, kobber, bly, nikkel, tin, titanium og zink og legeringer som messing. Ædelmetaller som guld, sølv og platin og eksotiske eller sjældne metaller som cobalt, kviksølv, wolfram, beryllium, bismuth, cerium, cadmium, niobium, indium, gallium, germanium, lithium, selen, tantal, tellur, vanadium og zirkonium er også ikke-jernholdige.[4] De bliver normalt udvundet fra mineraler som sulfider, carbonater og silikater.[5] Ikke-jernholdige metaller bliver normalt raffineret via elektrolyse.[6]

Referencer

  1. ^ Fahlman, Bradley D. Materials chemistry (2. ed. udgave). Dordrecht [u.a.]: Springer. ISBN 978-94-007-0692-7. {{cite book}}: |edition= har ekstra tekst (hjælp)
  2. ^ "Non-Ferrous Metals". Engineers Handbook. Arkiveret fra originalen 4. juni 2016. Hentet 25. oktober 2011.
  3. ^ Gupta, R. C. (2010). Theory and laboratory experiments in ferrous metallurgy. New Delhi: PHI Learning Private Ltd. s. 6. ISBN 978-81-203-3924-8.
  4. ^ "Commonly Recycled Metals and Their Sources" (PDF). Occupational Safety and Health Administration. Hentet 27. oktober 2011.
  5. ^ Hydrometallurgy 2008 : proceedings of the sixth international symposium (1 udgave). Littleton, Colo.: Society for Mining, Metallurgy, and Exploration. 2008. s. 416. ISBN 978-0-87335-266-6. {{cite book}}: |first= har et generisk navn (hjælp); |first= mangler |last= (hjælp); Eksplicit brug af et al. i: |first= (hjælp)
  6. ^ "Chapter 82 – Metal Processing and Metal Working Industry". Encyclopaedia of Occupational Health and Safety, 4th Edition. Hentet 26. oktober 2011.