Iivo Niskanen

Iivo Niskanen

27. februar 2019
Personlig information
Kæle/øgenavnBalotelli Rediger på Wikidata
FødtIivo Henrik Niskanen Rediger på Wikidata
12. januar 1992 (31 år) Rediger på Wikidata
Oulu, Finland Rediger på Wikidata
Højde187 cm Rediger på Wikidata
Vægt80 kg Rediger på Wikidata
SøskendeKatri Niskanen,
Kerttu Niskanen Rediger på Wikidata
ÆgtefælleSaana Niskanen (fra 2018) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseLangrendsløber Rediger på Wikidata
Deltog ilangrend ved vinter-OL 2022 - 30 km skiathlon, herrer,
langrend ved vinter-OL 2022 - 15 km klassisk, mænd,
Verdensmesterskab i Nordisk Ski 2017,
langrend ved vinter-OL 2014 - mændenes holdsprint,
Världsmästerskapen i nordisk skidsport 2015 med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Iivo Niskanen (født 12. januar 1992) er en finsk langrendsløber.

Niskanen har repræsenteret Finland ved tre olympiske lege i 2010'erne og 2020'erne. Ved vinter-OL 2014 i Sotji stillede han op i tre individuelle og to holdkonkurrencer. Individuelt klarede han sig bedst på 15 km, hvor han blev nummer fire, mens han blev nummer ti på 50 km og nummer 25 på 30 km skiathlon (klassisk og fri). I 10 km stafet var han med til at blive nummer seks med Finland,[1] men bedst gik det i holdsprinten, hvor han løb med Sami Jauhojärvi. Duoen vandt først deres semifinaleheat, inden de i finalen sejrede foran Rusland og Sverige.[2] Ved afslutningsceremonien var Niskanen Finlands flagbærer.[1]

Ved vinter-OL 2018 i PyeongChang stillede Niskanen op i sprint, hvor han blev nummer 14, i 30 km skiathlon (klassisk og fri), hvor han blev nummer 19 og på det finske 10 km stafethold, der blev nummer fire. Bedst gik det for ham i 50 km, hvor han indledte med at lægge sig i spidsen. Da han øgede hastigheden efter omkring 20 km, tyndede det ud i førergruppen, og midtvejs var det kun Aleksej Poltoranin fra Kazakhstan, der kunne følge med. Da Niskanen også trak fra Poltoranin, så løbet ud til at være afgjort, men skift af ski betød, at russeren Aleksandr Bolsjunov halede ind, og da finnen også skulle skifte ski efter 42 km, kom russeren i spidsen. Med de friske ski kom Niskanen dog tilbage og satte en spurt ind på den sidste kilometer, og dette kunne Bolsjunov ikke modstå, så Niskanen kom i mål til sin første individuelle OL-guldmedalje, mens Bolsjunov blev nummer to, næsten 20 sekunder efter, og en anden russer, Andrej Larkov, blev nummer tre.[3]

Ved vinter-OL 2022 i Beijing viste Niskanen igen sine styrker i specielt traditionel stil. I 30 km skiathlon klarede han sig dog også fint, da han vandt bronze efter de to russere Aleksandr Bolsjunov (guld) og Denis Spitsov (sølv).[4] I 15 km lå han forrest på alle mellemtider og blev vinder i tiden 37:54,8 minutter, mens Aleksandr Bolsjunov også her blev nummer to i tiden 38:18,0 minutter, og nordmanden Johannes Høsflot Klæbo sikrede sig bronze i tiden 38:32,3 minutter.[5] Efter en sjetteplads med det finske hold på 10 km-stafetten[1] løb Niskanen også holdsprint sammen med Joni Mäki, og efter at have klaret sig videre fra indledende heat på en tredjeplads kæmpede den finske duo i finalen en indædt kamp med nordmændene og russerne, der endte med norsk guld, finsk sølv og russisk bronze.[6]

Referencer

  1. ^ a b c Iivo Niskanen, olympedia.org, hentet 24. august 2023
  2. ^ Team Sprint, Men, olympedia.org, hentet 24. august 2023
  3. ^ 50 kilometres (Mass Start, Classical), Men, olympedia.org, hentet 24. august 2023
  4. ^ 30 kilometres Skiathlon, Men, olympedia.org, hentet 24. august 2023
  5. ^ 15 kilometres (Classical), Men, olympedia.org, hentet 24. august 2023
  6. ^ Team Sprint, Men, olympedia.org, hentet 24. august 2023

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

20190227 FIS NWSC Seefeld Medal Ceremony 850 5369 Iivo Niskanen.jpg
Forfatter/Opretter: Granada, Licens: CC BY-SA 4.0
FIS Nordic World Ski Championships Seefeld 2019 - Medal Ceremony at the Medal Plaza. Picture shows Iivo Niskanen (FIN).