Igor

Igor
Igor RC.png
Rus'en Ingvar (Igor), illustration af Radziwiłł-krøniken
Personlig information
Født877 Rediger på Wikidata
Død945 Rediger på Wikidata
Iskorosten[1] Rediger på Wikidata
DødsårsagTraumatisk amputation Rediger på Wikidata
GravstedIgors grav Rediger på Wikidata
FarRurik af Novgorod Rediger på Wikidata
MorEfanda Rediger på Wikidata
ÆgtefælleOlga af Kijev (til 945) Rediger på Wikidata
BørnSvjatoslav 1. af Kijev,
Uleb Igorevich Rediger på Wikidata
FamilieOleg af Novgorod (morbror) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelsePolitiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Igor (gammel østslavisk: Игорь, Igor'; russisk: Игорь Рюрикович; ukrainsk: Ігор Рюрикович; norrønt: Ingvarr Hrøríkrsson; født ca 877, død 945) var af Rurikslægten og ifølge Nestorkrøniken regent af Kijevriget fra 912 til 945.

Biografi

Information om Igor stammer primært fra Nestorkrøniken, der oplyser, at Igor er søn af Kijevrigets første hersker Rurik:

6378–6387 (870–879). På sit dødsleje gav Rurik sit rige til Oleg, der var af hans slægt, og betroede til Oleg hænder Igor, for han var meget ung.

6388–6390 (880–882). Oleg drog afsted og tog mange krigere med sig blandt væringerne, tjuderne, slaverne, merierne og alle krivitjerne. Han ankom således med sine krivitjere til Smolensk, erobrede byen og oprettede en garnison der. Derfra fortsatte han og erobrede Ljubetj, hvor han også oprettede en garnison. Han kom så til Kijevs bakker og så, hvordan Askold og Dir herskede der. Han gemte sine krigere i bådene, efterlod nogle andre og gik selv frem bærende barnet Igor. Således nåede han foden af den ungarske bakke, og efter at have skjult sine tropper sendte han bud til Askold og Dir, idet han oplyste, at han var en fremmed på vej til Grækenland i et ærinde for Oleg og for Igor', fyrstens søn, og anmode om, at de skulle komme frem for at hilse på dem som medlemmer af samme race. Askold og Dir kom straks frem. Så sprang alle soldaterne ud af bådene, og Oleg sagde til Askold og Dir: "I er ikke fyrster og end ikke af fyrstelig æt, men jeg er af fyrste af fødsel." Igor blev derefter vist frem, og Oleg sagde, at han var søn af Rurik. De dræbte Askold og Dir, og efter at have båret op ad bakken, begravede de dem der, på bakken, der nu kaldes den ungarsks, hvor slottet Ol'ma nu ligger.[2]

Igor belejrede Konstantinopel i 941 og i 944, og selvom græsk ild ødelagde dele af Igors flåde, lykkedes det ham at indgå en fordelagtig fredsaftale med den byzantinske kejser Konstantin 7. I 913 og 944 angreb Rus' araberne i Det Kaspiske Hav, men det er uklart, om Igor var involveret i disse felttog.

Fyrst Igor opkræver tribut af Drevljanerne, af Klavdij Lebedev (1852–1916).

Igor blev dræbt, da han værd i færd med af opkræve tribut fra Drevljanerne i 945. Den byzantinske historier og kronikør Leo Diakonos (født ca. 950) beskriver, hvorledes Igor blev dræbt: "De havde bøjet to birketræer til fyrstens fødder og bundet dem til hans ben; så lod de træerne rette sig op igen, hvorved fyrstens krop blev revet fra hinanden."[3] Igors enke Olga af Kijev hævnede sin mands død ved at straffe drevljanerne. Nestorkrøniken forklarer fyrstens død med hans grådighed og indikerer, at han prøvede at opkræve tribut for anden gang på en måned. Som et resultat ændrede Olga måden, hvorpå der blev opkrævet tribut, hvilket anses som den første lovændring i Østeuropa.

Uklarheder i kilderne

Nestorkrøniken er den væsentligste kilde til Igors liv og levned. Der er dog af historikeren Constantin Zuckerman rejst tvivl om krønikens kronologi og tidsfæstning af begivenhederne. Zuckerman argumenter for, at Igor alene regerede i tre år, fra sommeren 941 og frem til sin død i 945, og at den regeringsperiode på 33 år, som beskrives i Nestorkrøniken er udslag af forfatterens misforståelse af byzantinske kilder.[4] Der er ikke i Nestorkrøniken beskrevet noget om Igors aktiviteter før 941.

Ifølge Nestorkrøniken giftede Igor sig med den hellige Olga af Kijev (ca 879-969), angiveligt i 903, da hun skal var 24 år gammel, men deres eneste søn Svjatoslav (942-72) blev født i 942, hvor Olga var 63 år gammel.[5][6]

Referencer

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Engelsk oversættelse af Nestorkrøniken p.60-61, The Russian Primary Chronicle: Laurentian Text, udgivet af Crimson Printing Company, Cambridge, Massachusetts 1953, hentet 7. februar 2022
  3. ^ Tarasenko, Leonid (27. februar 2008). "Korosten (Iskorosten): A small town with a great history". geocities.com. Arkiveret fra originalen 26. oktober 2009. Hentet 16. februar 2014.
  4. ^ Zuckerman, Constantin (1995). "On the Date of the Khazars' Conversion to Judaism and the Chronology of the Kings of the Rus Oleg and Igor: A Study of the Anonymous Khazar Letter from the Genizah of Cairo" (PDF). Volume 53. Revue des études byzantines (1): 237-270. doi:10.3406/rebyz.1995.1906. ISSN 0766-5598. Hentet 5. juli 2016. (Webside ikke længere tilgængelig)
  5. ^ Biografi Vladimir 1. på katolsk.no
  6. ^ Skjoldungerne og Kijev-staten i vikingetiden
Igor
Rurikslægten
Født: 9. århundrede Død: 945
Titler som regent
Foregående:
Oleg af Novgorod
{{{titel}}}Efterfølgende:
Olga

Medier brugt på denne side

Igor RC.png
Prince Igor of Kiev in Radziwiłł Chronicle
Knyaz Igor in 945 by Lebedev.jpg

Russian knyaz Igor collects tribute from the Drevlyans in 945.

In Russian: Князь Игорь собирает дань с древлян в 945 году ("Полюдье")