Ida Jessen

Ida Jessen
Dansk litteratur

Personlig information
Født25. september 1964 (59 år) Rediger på Wikidata
Gram, Danmark Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedAarhus Universitet Rediger på Wikidata
BeskæftigelseOversætter, forfatter Rediger på Wikidata
FagområdeOversættelse til dansk, oversættelser fra engelsk, prosa Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserSøren Gyldendal-prisen (2009),
Kritikerprisen (2017),
De Gyldne Laurbær (2009) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ida Jessen (født 25. september 1964) er en dansk forfatter og oversætter, der fik sit store gennembrud med den såkaldte Hvium-trilogi (2000'erne) og to gange har været nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. For Børnene, tredje bind af Hvium-trilogien, vandt hun De Gyldne Laurbær.

Baggrund

Ida Jessen stammer fra Sydjylland, hvor hun er opvokset i Thyregod. Hun er uddannet cand.mag. i litteraturhistorie og massekommunikation fra Aarhus Universitet i 1990. Hun debuterede i 1989 som forfatter med novellesamlingen Under sten.[1]

Forfatterskab

I begyndelsen af sin karriere skrev Jessen fortrinsvis noveller og børnebøger. I 1998 kom den første voksenroman, Vandpaladset, og i 2001 fik hun udgivet første bind af den såkaldte Hvium-trilogi, der skulle blive hendes store folkelige gennembrud. Først bind hedder Den der lyver og blev i 2006 fulgt op af Det første jeg tænker på og i 2009 af Børnene. Trilogien har navn efter Hvium, den fiktive by ved Limfjorden, hvor handlingen udspiller sig.[2] Hun modtog BG Banks litteraturpris i 2006 for Det første jeg tænker på[3] og De Gyldne Laurbær i 2010 for Børnene.[4] Trilogien er siden fulgt op af den selvstændige fortsættelse Telefon (2018).[2]

I begyndelsen af karrieren skrev hun især om livet i små landsbysamfund, men i 2016 udgav hun for første gang en historisk roman, En ny tid, der siden blev fulgt op af Doktor Bagges anagrammer (2017). I 2020 udkom Kaptajnen og Ann Barbara.[2] Den er filmatiseret under titlen Bastarden med Mads Mikkelsen i hovedrollen og får premiere i efteråret 2023.[5]

I 2022 blev hun tildelt Georg Brandes-prisen for Endnu en bog jeg aldrig skrev.

Ida Jessens inspiration kommer ifølge hende selv især fra store nordiske forfattere som Tom Kristensen, Knut Hamsun, William Heinesen og Selma Lagerlöf.[6]

Ida Jessen er desuden oversætter af blandt andet nobelpristageren Alice Munros novellesamlinger fra lillebysamfund i Canada.

Bibliografi

Blandt de værker, hun har skrevet, kan nævnes:

  • Under sten (noveller) – 1989
  • De uskydlige (noveller) – 1994
  • Troldtinden (børnebog) – 1996
  • Den anden side af havet (noveller) – 1997
  • De døde skær (børnebog) – 1997
  • Vandpaladset (roman) – 1998
  • Fuglefar (børnebog) – 1998
  • Sommertid (roman) – 1999
  • Slangesmykket (børnebog) – 1999
  • Den der lyver (roman) – 2001
  • Foxy Lady I-V – 2003
  • Julie og Aleksy (børnebog) – 2004
  • ABC (roman) – 2005
  • Det første jeg tænker på (roman) – 2006
  • En mand kom til byen (novellesamling) – 2007
  • Børnene (roman) – 2009
  • Ramt af ingenting (roman) – 2012
  • Da Carl blev rasende (børnebog) – 2012
  • Postkort til Annie (noveller) – 2013
  • En ny tid (historisk roman) - 2015
  • Doktor Bagges anagrammer (historisk roman) - 2017
  • Telefon (roman) - 2018
  • Kaptajnen og Ann Barbara (roman) - 2020.[7][8][9] Filmatiseret i 2023.[10]
  • Endnu en bog jeg aldrig skrev (essays) - 2022

Hædersbevisninger

Ida Jessen har gennem årene modtaget flere legater og priser, blandt andet i flere omgange fra Statens Kunstfond og blev i 2008 indstillet til livsvarig ydelse.[11] Hun har været nomineret til Nordisk råds litteraturpris to gange: I 2010 for romanen Børnene og i 2014 for novellesamlingen Postkort til Annie. Derudover kan nævnes:

Referencer

  1. ^ Liisberg, Anne (11. september 2009), At forstå menneskene, sentura.dk, arkiveret fra originalen 28. december 2021, hentet 28. december 2021
  2. ^ a b c Ida Jessen, litteratursiden.dk, hentet 28. december 2021
  3. ^ "Litteraturpris til forfatteren Ida Jessen", Kristeligt Dagblad, Ritzau, 19. november 2006
  4. ^ Danske Litteraturpriser - Ida Jessen, litteraturpriser.dk, hentet 28. december 2021
  5. ^ Struck, Laurits (22. september 2022), Se de første billeder af Mads Mikkelsen i Nikolaj Arcels episke 'Bastarden', soundvenue.com, hentet 4. april 2023
  6. ^ Litteratursiden.dk, arkiveret fra originalen 21. juni 2008, hentet 19. november 2006
  7. ^ "'Kaptajnen og Ann Barbara'". TV2 Nord. 6. august 2021.
  8. ^ Handesten, Lars (22. oktober 2020). "'Kaptajnen og Ann Barbara' fortæller, at magtmisbrug til alle tider har været en svøbe". Kristeligt Dagblad.
  9. ^ "Kaptajnen og Ann Barbara | Litteratursiden". litteratursiden.dk. 5. november 2020.
  10. ^ "En sand historie: Mads Mikkelsen spiller manden, der kæmpede mod den golde hede | Hedeselskabet". www.hedeselskabet.dk. Arkiveret fra originalen 26. juni 2023. Hentet 26. juni 2023.
  11. ^ Begrundelser for indstilling af 4 kunstnere til at modtage livsvarig ydelse. (PDF), arkiveret fra originalen (PDF) 26. oktober 2014, hentet 18. juni 2008

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side