Ida Ebbensgaard
Ida Ebbensgaard | |
---|---|
Født | 1979 |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Journalist |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ida Ebbensgaard (født 1979) er en dansk journalist. Hun har fra oktober 2021 været chefredaktør på netmediet Zetland[1] hvor hun forinden fra oktober 2020 var ansat som redaktionschef. Tidligere var hun fra 2017-2020 ansat på Berlingske som udlandsredaktør[2].
I 2012 blev hun medlem af Cavlingkomitéen, der hvert år uddeler Cavlingprisen, og fra 2016 til 2017 var hun formand for komitéen.[3]
Hun har tidligere været udenrigsjournalist og studievært hos DR på både radio og tv på programmerne DR2 Udland, P1 Morgen og Pressen på P3 samt arbejdet på dagbladene Politiken (2004-2006), Dagen (2002) og Børsen (praktik og 2002). I tre år (2007-2010) var hun pressechef i først Miljøministeriet, siden i Klima- og Energiministeriet, blandt andet under FN's klimakonference COP15.
Hun er uddannet journalist i 2002 fra Syddansk Universitet. Siden har hun taget en kandidatgrad (cand.public.) i medier og globalisering, og har taget fag på Harvard University (2010), Freie Universität Berlin (2003-04) og London School of Economics and Political Science, LSE (2009).
Ida Ebbensgaard bidrog i et forskningsprojekt med markante udtalelser om miljøjournalistik i et forskningsprojekt på RUC »Miljøet i medierne - fem casestudier af nyhedsinstitutionens miljøjournalistik 1997-2003«. Udtalelserne blev bl.a. refereret i Journalisten.[4]
Referencer
- ^ "Zetland får ny chefredaktør". DR. 12. oktober 2021. Hentet 12. oktober 2021.
- ^ Anna Gottschalck (25. september 2017). "Ida Ebbensgaard bliver ny udlandsredaktør på Berlingske". Berlingske. Hentet 20. januar 2018.
- ^ Øjvind Hesselager (30. oktober 2017). "Cavlingkomiteens formand har trukket sig". Journalisten.dk. Hentet 20. januar 2018.
- ^ Lars Jørgensen (8. juni 2005). "Lomborgs lærlinge". Journalisten. Hentet 1. august 2018.
Eksterne henvisninger
- Ida Ebbensgaard på DR's hjemmeside
- Cavling-komitéen Arkiveret 23. september 2014 hos Wayback Machine på journalistforbundet.dk