Ib Henrik Cavling
Ib Henrik Cavling | |
---|---|
Født | 1. april 1918 |
Død | 2. november 1978 (60 år) |
Far | Viggo Cavling |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Romanforfatter |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ib Henrik Cavling (født 1. april 1918 i København, død 2. november 1978 i Italien) var en dansk forfatter, der skrev omkring 60 romaner og talrige noveller, der regnes til triviallitteraturen og typisk blev modtaget negativt af anmelderne, men var meget læste. Hans romaner solgte i over to millioner eksemplarer - typisk efter først at have været bragt som føljeton i ugebladet Hjemmet.[1]
Livsløb
Ib Henrik Cavling var søn af journalisten og forfatteren Viggo Louis Cavling og barnebarn til Henrik Cavling, som han var opkaldt efter. Han blev selv journalistelev, først i Norge og derefter på Aarhus Amtstidende. Han studerede nogle år på forskellige universiteter i Europa og levede af oversættelser og småskriverier.[2] I 1952 udsendte han sin første bog, kærlighedsromanen "Arvingen", der to år senere blev filmatiseret under samme navn med bl.a. Poul Reichhardt, Astrid Villaume, Gunnar Lauring og Ib Schønberg i de bærende roller. Derefter fortsatte hans meget produktive forfatterkarriere resten af hans liv. I 1947 giftede han sig med Alice Knudsen, som han atter blev skilt fra i 1953. Samme år giftede han sig i Søllerød Kirke med Elvira Hartz Johansen.[2] I 1960 flyttede han til det sydlige Frankrig. Da han i 1969 brød med Hjemmet, fortsatte han som uafhængig forfatter. I 1978 blev han optaget i Kraks Blå Bog.[3]
Han er begravet på Sorgenfri Kirkegård.
Forfatterskab
Cavling masseproducerede sine romaner, der var meget lig ugebladsføljetoner. Bøgerne udtrykte drømme om rigdom og lykke og handlede først og fremmest om kærligheden.[2] Samtidig udtrykte de en benhård liberalisme, der bl.a. kom markant til udtryk i romanen "Kulturministeren" fra 1973, hvor forfatteren hudflettede den daværende socialdemokratiske kulturpolitik, som efter hans mening ville føre landet ud i ruin.[1] Hans folkelige stil faldt ikke i litteraturkritikernes smag, og han var ikke at finde på bibliotekernes hylder. Men hans bøger solgte godt, og udover debutromanen Arvingen blev også Landsbylægen, April og Slottet filmatiseret. Han udgav i alt ca. 60 bøger og skrev derudover noveller i Ugebladet Hjemmet.
Bibliografi
Et udsnit af hans bøger:
|
|
|
Kilder
Eksterne henvisninger
|