Ib Christensen

Ib Christensen
Medlem af Europa-Parlamentet
valgt fra Danmark
Embedsperiode
24. juli 1984 – 18. juli 1994
Embedsperiode
17. februar 1979 – 16. juli 1979
ForegåendeBørge Halvgaard[1]
Embedsperiode
4. april 1978 – 16. august 1978
ForegåendeUwe Jensen[2]
Efterfulgt afBørge Halvgaard
Medlem af Folketinget
valgt i Århus Amtskreds
Embedsperiode
15. februat 1977 – 7. december 1981
Embedsperiode
4. december 1973 – 8. januar 1975
Personlige detaljer
Født15. marts 1930
Vorup, Danmark
Død3. januar 2023 (92 år)
Randers, Danmark
Politisk partiDanmarks Retsforbund
Andre politiske
tilhørsforhold
Folkebevægelsen mod EF
Links
Biografi på folketinget.dk
Biografi på europarl.eu
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Ib Christensen (født 15. marts 1930 i Vorup ved Randers, død 3. januar 2023[3]) var psykotekniker og dansk politiker (Retsforbundet og Folkebevægelsen mod EF).

Ungdomspolitiker

Han var medstifter af Europæisk Ungdom i Aarhus i 1957, og i bestyrelsen for Dansk Europa-Unions jysk-fynske kreds 1961-63. Christensen var næstformand for Een Verdens Ungdom 1964-65 og med i Een Verdens styrelse i flere perioder. Han var medstifter af Retsforbundets studenterfraktion i 1954 og sekretær i samme 1954-57. Han var medlem af landsledelsen for Retsforbundets Ungdom 1958-65, næstformand fra 1959 og landsformand 1962-65.

Retsforbundet

Christensen var medlem af Retsforbundets forbundsråd og forretningsudvalg flere gange: første gang 1964-74. Han var landsformand for Retsforbundet 1967-74, 1975-78 og 1982-84 og folketingskandidat flere gange: første gang i Odderkredsen i 1960. Han var medlem af Folketinget 1973-75 og 1977-81 og var flere gange politisk ordfører eller formand for Retsforbundets folketingsgruppe. I Folketinget var han medlem af bl.a. Markedsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn og Det Politisk-Økonomiske Udvalg.

Mellemfolkelig politiker

Han var fra 1970 med i FN-forbundets styrelse i flere perioder. Han var i sin tid som folketingsmedlem medlem af Nordisk Råd og af Europarådets parlamentariske forsamling i flere omgange.

Medlem af EU-parlamentet

Ib Christensen repræsenterede Retsforbundet i EU-Parlamentet i 1978 og i 1979.[4] Han var spidskandidat for Retsforbundet ved det første direkte valg til Europa-Parlamentet i juni 1979. Han var medlem af forretningsudvalget i Folkebevægelsen mod EF i 1982-84 og repræsenterede Folkebevægelsen i Europa-Parlamentet i 1984-94.

Udgivelser

Ib Christensen udgav flere bøger, og skrev mange artikler og læserbreve.

Referencer

  1. ^ "Meddelelser fra formanden", Folketingstidende 1978-79 Forhandlingerne, spalte 6237
  2. ^ Folketingsårbog 1977-78, s. 661
  3. ^ https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/253cf62f-578b-3246-8af2-5391032bcb67/
  4. ^ Danske medlemmer af Europa-Parlamentet 1.1.1973 – 1.9.2009 (PDF), Europa-Parlamentet, Informationskontoret i Danmark, 2009, doi:10.2861/1644, ISBN 978-92-823-2607-7, arkiveret fra originalen (PDF) 2012-03-31

Medier brugt på denne side

Europarl logo.svg
European Parliament logo
Folkebevmodeu2011.png
Forfatter/Opretter: Schöner Alltag, Licens: CC BY 3.0
logo of the danish political party Folkebevaegelsen mod EU