ISO 4217

ISO 4217 er en international standard for 3-bogstavs-forkortelser af valutaer i hele verden fastsat af International Organization for Standardization – den internationale organisation for standardisering: ISO.

De første to bogstaver af koderne stammer fra det til møntenheden hørende land. Det er nemlig landekoden for landet, som den er angivet i ISO 3166-1. For eksempel vil den japanske yen have koden JPY – JP for Japan og Y for yen. Det sikrer mod problemer omkring valutanavne som dollar, pund, franc og tilsvarende, som er navne på valutaer i mange lande.

Da ingen ISO 3166-1-landekoder må starte med X angives nogle ISO 4217-koder til særlige formål startende med et X. For eksempel er der en møntenhed til testformål (XTS) samt møntenheden, der betyder ingen møntenhed (XXX). Desuden angiver standarden også møntenheder for værdifulde metaller – for eksempel sølv og guld. Disse navngives tilsvarende med et X efterfulgt af metallets kemiske symbol. For sølv ville det da være XAG. Multinationale møntenheder (som for eksempel den østcaribiske dollar) navngives tilsvarende med et X forrest. Euroen er dog en undtagelse herfra, da denne har koden EUR. For at det ikke skal give problemer, hvis et land får landekoden EU i ISO 3166-1, er denne landekode reserveret til fremtidig brug – i betydningen Den europæiske union.

Aktive valutakoder

Følgende valutakoder bruges aktivt i et eller flere lande – med ét land som valutaens primære land:

Andre specielle valutaer – enten multinationale, ædelmetaller eller valutaer med særlige økonomiske betydninger:

Ikke aktive valutakoder

Følgende valutakoder bruges ikke længere, da de er erstattet af Euroen:

Følgende valutakoder er taget ud af brug af andre årsager – for eksempel opløsning af landet (som Sovjetunionen eller Tjekkoslovakiet) eller redenominering af valutaen:

Eksterne henvisninger

• Den officielle ISO 4217 liste Arkiveret 19. august 2008 hos Wayback Machine
• Gammel ISO 4217 liste med kort historie (PDF fil)
• Alverdens valutaer
• Realtids valutakurser Arkiveret 11. oktober 2008 hos Wayback Machine