World Athletics

International Association of Athletics Federations (IAAF) er det internationale atletikforbund, der er sportsgrenens styrende organ på verdensplan. Forbundet blev stiftet af i Stockholm i 1912 under navnet International Amateur Athletics Federation. På det stiftende møde deltog repræsentanter fra 17 nationale atletikforbund, og IAAF's beføjelser blev angivet til:

Siden stiftelsen har IAAF tilføjet adskillige rettelser og forbedringer til dets regler. F.eks. tillades atletikudøvere nu at modtage kompensation for at deltage i internationale atletikstævner. Trods dette blev ordet Amateur fastholdt i organisationens navn indtil kongressen i 2001, hvor det nuværende navn blev vedtaget. Siden 1993 har IAAF haft hovedsæde i Monaco.

IAAF's nuværende formand er Sebastian Coe fra Storbritannien. Han blev valgt som formand ved IAAF's kongres i 2015.[1]

Kontinentale forbund

World Athletics's seks kontinentale forbund.

World Athletics har (pr. 2009) 213 medlemsforbund.[2] Det danske medlemsforbund er Dansk Atletik Forbund. De nationale forbund er opdelt i seks kontinentale forbund, som bl.a. afholder kontinentale mesterskaber.

     AAA – Asian Athletics Association i Asien
     CAA – Confédération africaine d'athlétisme i Afrika
     CONSUDATLE – Confederación Sudamericana de Atletismo i Sydamerika
     EAA – European Athletic Association i Europa
     NACACAA – North American, Central American and Caribbean Athletic Association i Nordamerika
     OAA – Oceania Athletic Association i Oceanien

Formænd

Siden oprettelsen af IAAF har forbundet haft fem formænd:

NavnLandPeriode
Sigfrid EdströmSverige Sverige19121946
Lord BurghleyStorbritannien Storbritannien19461976
Adriaan PaulenHolland Holland19761981
Primo NebioloItalien Italien19811999
Lamine DiackSenegal Senegal1999–2015
Sebastian CoeStorbritannien Storbritannien2015

Mesterskaber

IAAF afholder (eller har afholdt) følgende mesterskaber:

MesterskabFrekvens
VM i atletikHvert 2. år
Indendørs-VM i atletikHvert 2. år
VM i terrænløbHvert år
VM i halvmaratonløbHvert år
VM i landevejsløbNedlagt
Junior-VM i atletikHvert 2. år
U.17-VM i atletikHvert 2. år
World Race Walking CupHvert 2. år
World Cup i atletikHvert 4. år
Golden LeagueHvert år
World Athletics FinalHvert år
VM i stafetløb på landevejNedlagt

Referencer

  1. ^ "Ny formand i stormvejrsramt atletikforbund". Politiken / Ritzau. 2015-08-19. Hentet 2015-08-19. 
  2. ^ IAAF National Member Federations (15. august 2009)

Eksterne henvisninger

Koordinater: 43°43′57.6″N 7°25′29.6″Ø / 43.732667°N 7.424889°Ø / 43.732667; 7.424889

Medier brugt på denne side