Hyllested (Syddjurs Kommune)
- For alternative betydninger, se Hyllested. (Se også artikler, som begynder med Hyllested)
Hyllested | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
(c) Hideko Bondesen - http://www.nordenskirker.dk/, CC BY-SA 2.5 Hyllested Kirke | |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Midtjylland | ||||
Kommune | Syddjurs Kommune | ||||
Sogn | Hyllested Sogn | ||||
Postnr. | 8400 Ebeltoft | ||||
Demografi | |||||
Kommunen | 44.207 indbyggere (2023)[1] (2023) | ||||
- Areal | 696,34 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Oversigtskort | |||||
Hyllested er en by på Djursland. Den havde 201 indbyggere i 2006,[2] men har ikke siden haft over 200, som er Danmarks Statistiks kriterium på en by. Den regnes dog stadig som en by, men dens folketal opgøres ikke længere.
Byen ligger 20 km øst for Rønde, 20 km sydvest for Grenaa og 14 km nordøst for kommunesædet Ebeltoft. Byen hører til Syddjurs Kommune og ligger i Region Midtjylland. I 1970-2006 hørte byen til Ebeltoft Kommune. Hyllested hører til Hyllested Sogn. Hyllested Kirke ligger i byen.
Faciliteter
Hyllested Vandværk i byens sydøstlige udkant er oprettet i 1934. Det leverer grundvand med en hårdhed på 17 °dH, der klassificeres som "temmelig hårdt", men er normalt for Østjylland.
Hyllested betjenes af Midttrafiks rute 351 mellem Grenaa og Ebeltoft.[3]
Historie
Navnet Hildestat kan afledes af det gamle nordiske mandsnavn Hildi(r)-.[4] Bebyggelsen er sikkert fra jernalderen, hvor endelsen -sted (bosted, bebyggelse) var meget almindelig.
Stationsbyen
Hyllested fik station på Ebeltoft-Trustrup Jernbane, der blev åbnet i 1901. Stationen var tegnet af arkitekt Heinrich Wenck.
I 1901 beskrives Hyllested således: "Hyllested (1180: Hildestat), med Kirke, Præstegd., Skole og Jærnbanest. (fra 1902 Marked)"[5] Målebordsbladet fra 1900-tallet viser desuden en lægebolig.
Ebeltoftbanen blev nedlagt i 1968. Stationsbygningen er bevaret på Gl. Stationsvej 2. 800 m af banens tracé er bevaret fra Stormosevej ad en skovsti til Stokbækvej og videre ud ad grusvejen Dæmningen.
Noter
- ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Statistikbanken Tabel BEF44 – 2006
- ^ Midttrafik rute 351 (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Ulla Kjær: Hyllested Kirke - Ebeltoft i Den Store Danske Encyklopædi, Gyldendal
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 983
Eksterne kilder/henvisninger
- Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971 Arkiveret 11. november 2020 hos Wayback Machine
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Hyllested Station, vejsiden
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region Central Jutland in Denmark, color adjusted
Equirectangular projection, N/S stretching 181 %. Geographic limits of the map:
- N: 57.10° N
- S: 55.60° N
- W: 8.00° E
- E: 11.70° E
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Vejen "Dæmningen" på Ebeltoftbanens tracé V for Hyllested går i en gennemskæring gennem en lund
(c) Hideko Bondesen - http://www.nordenskirker.dk/, CC BY-SA 2.5
Hyllested Kirke i Danmark. Hyllested kirke