Faxe Ladeplads
Faxe Ladeplads | |
---|---|
Havnen i Faxe Ladeplads | |
Overblik | |
Land | Danmark |
Region | Region Sjælland |
Kommune | Faxe Kommune |
Postnr. | 4654 Faxe Ladeplads |
Demografi | |
Faxe Ladeplads by | 2.487[1] (2023) |
Kommunen | 37.344[1] (2023) |
- Areal | 404,54 km² |
Andet | |
Tidszone | UTC +1 |
Hjemmeside | www.faxekommune.dk |
Oversigtskort | |
Faxe Ladeplads er en by på Sydsjælland med 2.487 indbyggere (2023)[1]. Den ligger i Hylleholt Sogn under Faxe Kommune og befinder sig 5 kilometer sydøst for Faxe. Faxe Ladeplads ligger i Region Sjælland.
Faxe Ladeplads er i dag først og fremmest en stations- og havneby med både industrihavn, fiskeri- og lystbådehavn. Den er omgivet af en natur præget af skov og strand, og specielt Dyrehaven og Feddet vest for byen er meget attraktive naturområder. Dyrehaven er præget af gamle ege og to gravhøje, "Troldhøje". Skoven strækker sig helt ud til kysten, hvor en stejl klint danner grænsen til Faxe Bugt med vid udsigt til Feddet, Jungshoved og Møn.
Byens historie
Byen hed oprindeligt Hylleholt og benævnes sådan allerede i 1500-tallet; men det nuværende navn fik byen, da Vemmetofte Kloster og grevskabet Bregentved i 1862-64 anlagde en havn på stedet, som skulle fungere som ladeplads for kalk produceret i Faxe Kalkbrud. En østligere havn, Rosendals Havn, anlagt i 1870, er tilsandet.
Landsbyen blev udskiftet i 1809. I byen ligger sognekirken Hylleholt Kirke, der blev indviet i 1878.
Østbanen, der går fra Køge til Hårlev med forgreninger til Rødvig og Faxe Ladeplads, blev indviet 1879.
Faxe Ladeplads var hovedbyen i den tidligere Hylleholt Kommune, som blev udskilt fra Fakse Kommune i 1902, men genforenet hermed i 1968.
Demografi
Pr. 1. januar, medmindre andet er angivet
År | Antal[1] |
---|---|
9. november, 1970 | 1.801 |
1976 | 1.919 |
1981 | 2.111 |
1986 | 2.205 |
1990 | 2.539 |
1996 | 2.671 |
2000 | 2.738 |
2004 | 2.792 |
2008 | 2.906 |
2010 | 2.902 |
Noter
- ^ a b c d Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
Litteratur
- Trap, J. P. Danmark. Præstø Amt. Bind IV, 5. udg., 1955
Eksterne henvisninger
- Erik Schiødte: "Et Besøg i Faxe Kalkbrud" (Geografisk Tidsskrift, Bind 8: 1885)
- Satellit-kort over egnen Arkiveret 4. oktober 2007 hos Wayback Machine
Galleri
|
Spire Denne artikel om geografi i Faxe Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region Zealand in Denmark, color adjusted
Equirectangular projection, N/S stretching 176 %. Geographic limits of the map:
- N: 56.20° N
- S: 54.50° N
- W: 10.80° E
- E: 12.60° E
Map of Denmark with flag.
Forfatter/Opretter: Hubertus, Licens: CC BY-SA 3.0
Faxe Ladeplads´ havn på Sydsjælland.
Forfatter/Opretter: Hubertus, Licens: CC BY-SA 3.0
Hylleholt Kirke i Faxe Ladeplads på Sydsjælland.