Hydrogenion

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Ved en hydrogenion (${\displaystyle {\ce {H+}}}$) forstås almindeligvis et hydrogenatom, der har mistet sin elektron. En sådan hydrogenion går nemt i forbindelse med andre partikler (elektroner, atomer og molekyler) og ses derfor kun i fri tilstand, når den er i gasform eller befinder sig i et næsten tomt rum (næsten vakuum).^[1] Ifølge IUPAC anbefales hydrogenion dog som den generelle betegnelse for alle ioner af hydrogen og dets isotoper, både positivt og negativt ladede.^[2]

Kationer og anioner

Når hydrogen mister sin elektron, kan følgende kationer dannes:

• Hydron: navn for den positive ion af en hvilken som helst hydrogenisotop (H⁺)
• Proton: ¹H⁺ (kationen af protium, isotopen uden neutroner)
• Deuteron: ²H⁺ eller D⁺ (kationen af deuterium)
• Triton: ³H⁺ eller T⁺ (kationen af tritium)

Når hydrogen optager en ekstra elektron, dannes en anion kaldet hydridion, der er det generelle navn negativt ladede hydrogenioner af en hvilken som helst isotop (H⁻).

Anvendelser

Hydrogenioner driver enzymet ATP-syntase i fotosyntesen. Dette sker når hydrogenioner skubbes på tværs af membranen og derved danner en høj koncentration inde i tylakoidmembranen og en lav koncentration i cytoplasmaet. På grund af osmose vil hydrogenionen dog tvinge sig selv ud af membranen ved hjælp af ATP-syntasen.^{[kilde mangler]}

Hydrogenioner er også vigtige i forbindelse med pH, fordi de er ansvarlige for om en kemisk forbindelse er sur eller basisk. Vand opspaltes og danner H⁺ og hydroxid. Denne proces kaldes for vands autoprotolyse.^[3]

Kilder/henvisninger

Spire Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.