Hvilling

Hvilling
Ikke truet (DKRL)[1]
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Chordata (Rygstrengsdyr)
Underrække	Vertebrata (Hvirveldyr)
Klasse	Actinopterygii (Strålefinnede fisk)
Orden	Gadiformes (Torskefisk)
Familie	Gadidae
Slægt	Merlangius
Art	M. merlangus
Hjælp til læsning af taksobokse

Hvillingen (Merlangius merlangus) er benfisk i torskefamilien. Den findes fra det vestlige Middelhav til Nordnorge og Island. Den træffes i alle indre danske farvande og den vestlige Østersø.

Udseende

Hvillingen har et tydeligt overbid med spidse, tynde tænder og kendes bedst på en sort plet ved roden af brystfinnen og manglen på skægtråd. Hvillingen kan omkring Island blive op til 70 centimeter lang og veje op til tre kilo. I Nordsøen bliver den sjældent større end 40-45 centimeter.^[2]

Levevis

Hvillingen lever en stor del af sit liv mere eller mindre pelagisk. Den træffes i dybder ned til 200 meter og færdes ofte i småstimer nær kysten.

Hvillingen lever i sit første leveår især af krebsdyr, fx hesterejer og pungrejer. Med alderen udgør fisk en større og større del af føden. Ældre hvillinger tager både tobis, sperling og sild.^[2]

Kilder og eksterne henvisninger

1. ^ Hvilling rødlistevurdering bios.au.dk hentet 18. mars 2022
2. ^ ^{a b} Hans Hvass, Danmarks Dyreverden. Bind 4, Fisk, side 160-162. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.

• C. V. Otterstrøm (1881-1962). Danmarks Fauna. Fisk II. Blødfinnefisk. G.E.C. Gads Forlag. København 1914.