Hvidskæving

Hvidskæving
Atlantic white-sided dolphin.jpg
Bevaringsstatus
Status iucn3.1 LC da.svg
Ikke truet (IUCN 3.1)[1]
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseMammalia (Pattedyr)
OrdenCetacea (Hvaler)
UnderordenOdontoceti (Tandhvaler)
FamilieDelphinidae (Delfiner)
SlægtLagenorhynchus
ArtL. acutus
Videnskabeligt artsnavn
Lagenorhynchus acutus
(Gray 1828)
Kort
Hvidskævings udbredelse.
Hvidskævings udbredelse.
Hjælp til læsning af taksobokse

Hvidskæving eller hvidside (Lagenorhynchus acutus) er en kortnæbbet delfin, der er vidt udbredt i Nordatlanten.

Kendetegn

Hannen har en kropslængde på max. 2,80 m og hunnen 2,50 m og hvidskævingen er dermed lidt større end de fleste andre delfinarter. Dens maksimale vægt er fra 200 til 230 kg.

Hvidskæving. Bemærk den gule plet på siden bagtil

Arten kendes på den store hvide til gullige plet, der begynder bag rygfinnen og strækker sig langs med siden i hele dens længde. Kinden, struben og bugen er hvide. Finnerne og ryggen er mørkegrå, undtagen sidepletten. Endvidere befinder der sig en mindre hvid plet under finnen, derunder trækker der sig en lysegrå stribe fra snuden over øjnene og på siderne hen til halestilken.

Hunnen er kønsmoden mellem det sjette og tolvte år, hannen mellem det syvende og ellevte år. Hunnens drægtighedsperiode er elleve måneder og dieperioden halvandet år. Hannens levetid er ca. 22 år og hunnens ca. 27.

Adfærd

Hvidskævingen danner flokke efter hvad for et område de befinder sig i. I området ved Newfoundland og Labrador, er flokkene på ca. 60 dyr mens flokantallet ved Island er tydeligt mindre. Maveanalyser har vist at dyrenes vigtigste føde er makrel, sild og blæksprutte. Hvidskævingerne er meget hurtige i deres bevægelser og kommer ofte nær skibe for at ride på deres bovbølge.

Udbredelse

Hvidskævingen lever kun i Nordatlanten. Den opholder sig ofte i kystområderne ved Newfoundland og Labrador og i havområderne mellem Storbritannien, Færøerne, Island, Grønland og Norge. Den kan også træffes i Nordsøen. Man regner med at antallet af individer er mellem 200.000 og 300.000.

Beskyttelse og faren for udryddelse

26-08 2006, Hvalba, Færøerne

Hvidskævingen blev før i tiden jaget i hele området mellem Norge og Newfoundland. Nu bliver kun enkelte der er i grupper med grindehvaler dræbt ved Færøerne. Den 12. september 2021 blev en flok på 1428 hvidskævinger dog jaget ind i Skálafjørður og dræbt[2].

Se også

Kilder og eksterne henvisninger

  1. ^ Hammond, P.S., et al. (2008). Lagenorhynchus acutus. 2008 IUCN Red List of Threatened Species. IUCN 2008. Hentet den 31. okt. 2017.
  2. ^ https://www.dr.dk/nyheder/indland/faeroeske-folketingspolitikere-delfindrab-var-usaedvanligt-og-skal-ikke-gentage-sig#!/

Medier brugt på denne side

Atlantic white-sided dolphin swimming.jpg
Forfatter/Opretter: Tim Pierce, Licens: CC BY-SA 3.0
An w:en:Atlantic white-sided dolphin swimming off the coast of Cape Ann, Massachusetts.
Whaling in the Faroe Islands.jpg
Forfatter/Opretter: Erik Christensen, Licens: CC BY-SA 3.0
Whaling in the Faroe Islands. These are Atlantic White-sided Dolphins, on a concrete-floored dock at a small port called Hvalba, which is in the Faeroe Islands, located between the UK and Iceland. They've been caught for food, as has been done for at least a thousand years. Birds surround them, just not in the picture.
Atlantic white-sided dolphin.jpg
Forfatter/Opretter: Anna, Licens: CC BY-SA 4.0
Lagenorhynchus acutus
Status iucn3.1 LC da.svg
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY 2.5
Danish version of system image for conservation status