Hvid vipstjert

Hvid vipstjert
Hvid vipstjert ved Rindby på Fanø Foto: Malene Thyssen, 2004.
Hvid vipstjert ved RindbyFanø
Foto: Malene Thyssen, 2004.
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseAves (Fugle)
OrdenPasseriformes (Spurvefugle)
FamilieMotacillidae (Pibere og vipstjerter)
SlægtMotacilla
ArtM. alba
Videnskabeligt artsnavn
Motacilla alba
Linnaeus 1758
Kort
Udbredelsen af hvid vipstjert - med indtegning af dens underarter
Udbredelsen af hvid vipstjert
- med indtegning af dens underarter
Hjælp til læsning af taksobokse
Motacilla alba
Hvid vipstjert i Nederlandsche Vogelen" (dansk: nederlandske fugle), Vol. 2 (1789).


Den Hvide Vipstjert (Motacilla alba), af og til blot kaldt vipstjert, måler op til 16,5-19 centimeter og vejer omkring 24 gram. Spurvefuglen har en sort, hvid og koksgrå fjerdragt og en meget lang hale. Den er i Danmark både en meget almindelig ynglefugl og trækgæst. I øvrigt findes den i hele resten af Europa, i størstedelen af Asien, i Nordvestafrika samt det sydøstlige Grønland.

De hvide striber på vingerne og den lange, sorte hale falder straks i øjnene og gør det nemt at kende fuglen. Dens bevægelser er også meget livlige. Det er fuglens karakteristiske, ustandselige vippen med halen, der har givet vipstjerten dens danske navn, idet "stjert" er et gammelt navn for 'hale'.[1] Flugten er karakteristisk bølgeformet. Hunnen har mindre sort på hovedet end hannen, der har en skarp overgang mellem den sorte nakke og grå ryg.

Hvid vipstjert holder til ved bebyggelser, i haver og i åbent land på marker, heder, enge, grusgrave og kyster. Uden for yngletiden samles i tusinder af fugle på fælles overnatningssteder, eksempelvis i rørskove.

Den hvide vipstjerts kald lyder som tsi-vit og tsik. Sangen er en svag, men livlig kvidren, der dog sjældent høres.

Det er en meget almindelig ynglefugl i Danmark, ynglebestanden vurderes til over hundrede tusinde par. Den ankommer i marts-april og flyver af sted igen til Sydeuropa og Nordafrika i september, i sjældne tilfælde overvintrer arten i Danmark. Mange skandinaviske fugle passerer landet som trækgæster. De kan om foråret ses til slutningen af maj, mens de om efteråret ses oktober måned ud.

I maj lægger den hvide vipstjert 5-6 grålige æg med rødlige pletter. Den yngler for det meste to gange om året. Efter 12-13 dage knækker skallen på æggene. Hvid vipstjert lever mest af insekter, som den oftest fanger direkte på jorden eller under hurtige opflyvninger i luften. Blandt dens fjender kan nævnes rovfugle og katte.

Underarter

En anden underart af den hvide vipstjert (subsp. yarrellii) lever i Storbritannien. Her er hannen let genkendelig på den sorte ryg i modsætning til nominatformen alba, som vi har i Danmark, der har grå ryg. Den sortryggede hvide vipstjert optræder som sjælden gæst i Danmark, oftest under forårstrækket fra marts til maj og hyppigst i det vestlige Jylland. Det er eksempler på, at den sortryggede hvide vipstjert har hybridiseret med vor hjemlige race.

Der findes i alt ni forskellige underarter af hvid vipstjert:[2][3]

  • Motacilla alba yarrellii, sortrygget vipstjert, yngler på de Britiske Øer og langs dele af Vesteuropas kyst.
  • M. a. alba, hvid vipstjert, yngler i sydøstlige Grønland, Island og Færøerne gennem Europa til Ural, Kaukasus, Centralasien og Mellemøsten.
  • M. a. subpersonata, marokkansk vipstjert.
  • M. a. personata, maskevipstjert.
  • M. a. lugens, hvidvinget vipstjert.
  • M. a. baicalensis.
  • M. a. ocularis.
  • M. a. leucopsis.
  • M. a. alboides.


Se også

Noter

  1. ^ Ordbog over det danske Sprog. "Opslaget "stjært"". Hentet 2013-07-30.
  2. ^ Gill, F & D Donsker (Eds). 2015. IOC World Bird List (v 5.1). . Arkiveret
  3. ^ Danske navne på alverdens FUGLE Arkiveret version fra juli 2013.

Kilder/Henvisninger

  • Benny Génsbøl, Nordens fugle - en felthåndbog, 1987. ISBN 87-12-01619-5.
  • Tommy Dybbro og Henning Anthon: Politikens store fuglebog, samtlige danske fuglearter. 1995, side 195.
  • Anita Ettrup(dansk redaktør): Politikens store naturbog. 2002, side 243.
  • Dansk Ornitologisk Forening. "Hvid Vipstjert (Motacilla alba)". Arkiveret fra originalen 11. december 2010. Hentet 2013-07-25.
  • Hjemmesiden Naturligvis  (Webside ikke længere tilgængelig). "Vipstjert, hvid". Arkiveret fra originalen 6. maj 2003. Hentet 2003-02-14.

Medier brugt på denne side

Nederlandsche vogelen (KB) - Motacilla alba (118b).jpg
Plate 63 from the Nederlandsche vogelen by Nozeman and Sepp.
Motacilla alba distribution.png
Forfatter/Opretter: Donkey shot, Subspecies Icons from File:MotacillaAlbaRaces.svg by L. Shyamal, Licens: CC BY-SA 3.0
Breeding range and geographical variation of the White Wagtail (Motacilla alba) – eleven subspecies and three subspecies groups based on the color of the back and head patterns in male breeding plumage
Cuculus canorus canorus MHNT.ZOO.2010.11.150.39.jpg
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY-SA 4.0
Egg of common cuckoo ssp. Canorus in a clutch of white wagtail ; collection of Jacques Perrin de Brichambaut.
Sädesärla - (Motacilla alba) - Ystad-2024.jpg
(c) Foto: Jonn Leffmann/Wikipedia, CC BY 4.0
En födosökande Sädesärla med mat (myggor) i näbben till sina ungar.
Vipstjert.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
Poetsende man en jong witte kwikstaart-4962012.webm
Forfatter/Opretter: Marc Plomp , Licens: CC BY-SA 3.0 nl
Juvenile White Wagtail (Motacilla alba).