Hvalroselfenben
Hvalroselfenben eller hvalrosstødtand er elfenben, som er fremstillet af hvalrossers stødtænder. Det kan også kaldes morse.[1] Stødtænderne på stillehavshvalrosser (Odobenus rosmarus divergens) kan blive op til 1 meter lange. De bliver udskåret og handlet, men under visse restriktioner som følge af Washington-konventionen fra 1973.
Spidsen af hvalrossens stødtand har emalje, der normalt bliver slidt af, mens dyret er ungt. Der er små aflange revner i hele tandens længde. Stødtændernes tværsnit er normalt ovalt. Hvalroselfenben er brugt af inuitfolkeslag til kunst i flere tusinde år. I den tidlige middelalder, hvor den islamiske ekspansion reducerede mængden af elfenben fra elefanter kraftigt, begyndte vikingerne at handle med hvalroselfenben.[2] Fra midten af 1200-tallet blev mængden af elfenben fra elefanter igen øget, og det reducerede brugen af hvalroselfenben.[3]
Referencer
- Litteratur
- Webster, Leslie, Anglo-Saxon Art, 2012, British Museum Press, ISBN 9780714128092
- Williamson, Paul. An Introduction to Medieval Ivory Carvings, 1982, HMSO for V&A Museum, ISBN 0112903770
Eksterne henvisninger
- Smithsonian Cooper-Hewitt, National Design Museum. "Pipe #1926-37-61". Smithsonian Cooper-Hewitt, National Design Museum. Hentet 10. oktober 2012.
Medier brugt på denne side
Pacific Walrus utilize beaches around Cape Peirce as haulout areas on which to rest between feeding forays. These beaches are surrounded by sheer cliffs affording the walrus protection from predators.
Forfatter/Opretter: user:shakko, Licens: CC BY-SA 3.0
Шахматные фигуры. Россия, сер. 18 века. Моржовый клык. ГИМ.