Hvalarter

Hvaler
Springende øresvin
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Chordata (Rygstrengsdyr)
Underrække	Vertebrata (Hvirveldyr)
Klasse	Mammalia (Pattedyr)
Orden	Cetartiodactyla
Infraorden	Cetacea Brisson, 1762
Hjælp til læsning af taksobokse

Dette er en liste over hvalarter. Disse arter samles traditionelt i ordenen hvaler (Cetacea), men palæontologiske og molekylærgenetiske resultater fra de senere år understøtter entydigt at hvalerne er en undergruppe af de parrettåede hovdyr^[1]. Listen indeholder mere end 80 nulevende arter, inklusiv flere nyligt beskrevne, og inddelt i de to undergrupper tandhvaler (Odontoceti) og bardehvaler (Mysticeti). Den kinesiste floddelfin (baiji) er også medtaget, selv om den formentlig er uddød mellem 2005 og 2010.

Hvaler er havpattedyr karakteriseret ved en aflang, strømlinet krop, paddellignende forlemmer og ingen synlige baglemmer (de rudimentære bækkenknogler findes inde i kroppen). Halen er fladtrykt til en finne, der er hovedkilden til fremdrift.

Uddybende artikel: Bardehvaler

Bardehvalerne (Mysticeti), er den ene af de to undergrupper (parvoorden) af Cetacea. Bardehvaler er karakteriseret ved ikke at have tænder og i stedet have bardeplader til at filtrere føde fra vandet. Desuden kan de kendes på at have et dobbelt blåsthul, hvor tandhvalerne kun har et enkelt, Nulevende bardehvalarter har kun tænder i den embryonale fase. Fossile bardehvaler havde tænder før barderne udvikledes.

Uddybende artikel: Rethvaler

Balaenidae er en familie af hvaler, der indeholder to slægter og 4 arter. Almindeligvis kaldes gruppen rethvaler, idet hvalfangerne betragtede dem som de rette hvaler at fange da de svømmer langsomt og ikke synker til bunds når de er harpunerede. Navnet kan dog være forvirrende, eftersom tre af arterne kaldes rethvaler (nordlig rethval, sydlig rethval og stillehavsrethval), mens den sidste blot kaldes grønlandshval. Alle rethvalerne har følgende karakteristika: en glat bug uden længdegående furer; en særpræget hovedform med stærkt opadbuet underkæbe, underlæber der omslutter siderne og fronten af snuden; lange smalle, elastiske bardeplader (op til 9 gange længere end brede) med fine bardepladehorn; sammensmeltningen af alle halshvirvler og andre skeletkarakteristika; en langsom svømmehastighed.^[2]

Slægt Balaena Linnaeus, 1758 - 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Grønlandshval	Balaena mysticetus Linnaeus, 1758	Ikke truet (LC)	8.000-9.200		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 60 ton
Slægt Eubalaena Gray, 1864 - 3 arter
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Nordkaper	Eubalaena glacialis Müller, 1776	Truet (EN)	300		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 40-80 ton
Stillehavskaper eller stillehavsrethval	Eubalaena japonica Lacépède, 1818	Truet (EN)	200		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 60-80 ton
Sydkaper eller Sydlig rethval	Eubalaena australis Desmoulins, 1822	Ikke truet (LC)	7.000		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 40-80 ton

Uddybende artikel: Balaenopteridae

Finhvaler er den største gruppe af bardehvaler med ni arter i to slægter. De inkluderer de største dyr, der nogensinde har levet, blåhvalerne, som kan blive op til 150 ton, to andre, der sagtens kan blive over 50 ton, og den mindste i gruppen, vågehvalen, bliver endda op til 9 ton.

Finhvaler har deres navn efter et norsk ord, der betyder "furehval": alle medlemmer af familien har en række bugfurer på langs af kroppen, der løber fra under munden tilbage til navlen (undtagen sejhvalen som har kortere furer). Disse furer menes at tillade munden at udvides enormt under fødeindtag. Derudover har finhvalerne alle en rygfinne, en bred, let kurvet snude og korte barder.^[2]

Underfamilie Balaenopterinae - 1 slægt, 8 arter
Slægt Balaenoptera - 8 arter
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Blåhval	Balaenoptera musculus Linnaeus, 1758	Truet (EN)	5.000-12.000		100-120 ton
Finhval	Balaenoptera physalus Linnaeus, 1758	Truet (EN)	64.000		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 45-75 ton
Sejhval	Balaenoptera borealis Lesson, 1828	Truet (EN)	57.000		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 20-25 ton
Brydeshval	Balaenoptera brydei Olsen, 1913	Ukendt (DD)	90-10.000		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 16-18,5 ton
Edens hval	Balaenoptera edeni Anderson, 1879	Ukendt	Ukendt		12 ton
Vågehval	Balaenoptera acutorostrata Lacépède, 1804	Ikke truet (LC)	Ukendt		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 9 ton
Antarktisk vågehval	Balaenoptera bonaerensis Burmeister, 1867	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 9 ton	(c) Brocken Inaglory, CC BY-SA 3.0
Omuras hval	Balaenoptera omurai Wada et al., 2003	Ukendt (DD)	Ukendt
Underfamilie Megapterinae - 1 slægt, 1 art
Slægt Megaptera Gray, 1846 - 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Pukkelhval	Megaptera novaeangliae Borowski, 1781	Ikke truet (LC)	>60.000[3]		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 25-30 ton

Gråhvalerne befinder sig i en familie for sig selv, eftersom de er tilstrækkeligt forskellige fra rethvalerne og finhvalerne. Gråhvalerne er de eneste bardehvaler, der lever af bunddyr, idet de filtrerer små organismer fra mudderet i lavvandede farvande. De har en drægtighedsperiode på over et år, hvilket er usædvanligt for bardehvaler.^[2]

Slægt Eschrichtius - 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Gråhval	Eschrichtius robustus Lilljeborg, 1861	Ikke truet (LC)	26.000		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 14-35 ton

Dværgrethvaler har flere træk til fælles med rethvalerne, bl.a. den opadbuede underkæbe, men i modsætning til de store rethvaler har dværgrethvalen en rygfinne.^[2] Dværgrethvalerne er imidlertid ikke nært beslægtet med hverken rethvaler eller finhvaler, men hører til i sin helt egen familie, Cetotheriidae.^[4]

Genus Caperea Gray, 1864 - 1 species
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Dværgrethval	Caperea marginata Gray, 1846	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 3-3,5 ton

Uddybende artikel: Odontoceti

Tandhvalerne (Odontoceti) kendetegnes som navnet antyder ved at have tænder, selvom næbhvalerne kun har 2 stk i undermunden, og det er kun hannerne. Tandhvalerne har dog aldrig barder og har i modsætning til bardehvaler kun et blåsthul. Tandhvaler er aktive jægere, som ernærer sig ved fisk, blæksprutter og i nogle tilfælde andre havpattedyr. Et unikt træk ved tandhvaler er deres biosonar. Ved hjælp af biosonaren kan tandhvaler navigere og fange bytte selv i totalt mørke.

Kaskelothvalen er umiskendelig blandt hvaler. Det er den største af tandhvalerne, på størrelse med de store bardehvaler. Den er bl.a. kendetegnenet ved et meget stort, firkantet hoved, der udgør omtrent ⅓ af krobslængden. Blåsthullet sidder i forenden af hovedet og peger skråt forud og til venstre. Underkæben er smal og når ikke helt frem til forenden af hovedet. Der er ingen tænder i overkæben. Kaskelotter lever på dybt vand, ofte i forbindelse med kontinentalsoklen og lever af dybhavsblæksprutter.

Slægt Physeter – 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Kaskelot el.Kaskelothval	Physeter macrocephalus Linnaeus, 1758	Sårbar (VU)	200.000–2.000.000[5]		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 25–50 ton

Dværgkaskelotterne er langt mindre end kaskelotten, men har store anatomiske ligheder med denne, bl.a. anatomien af de lydproducerende strukturer i hovedet. Dværgkaskelotter er små og uanseelige, der sjældent ses. De lever på stor dybde og lever af dybhavsblæksputter.

Slægt Kogia – 2 arter
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Lille dværgkaskelot	Kogia sima Owen, 1866	ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 250 kg
Almindelig dværgkaskelot	Kogia breviceps Blainville, 1838	ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 400 kg

Uddybende artikel: Ziphiidae

Næbhvalerne udgør en af de største familier af tandhvaler men er samtidig en af de dårligst kendte grupper af store pattedyr. Flere arter er først beskrevet i de seneste årtier og det er sandsynligt at flere arter vil blive beskrevet i de følgende år. Næbhvalerne, med undtagelse af den mangetandede næbhval, har ikke funktionelle tænder, i al fald ikke til fødesøgning. Kun hannerne har to stødtænder i undermunden, der sandsynligvis bruges til kampe mellem rivaliserende hanner. Næbhvaler lever på store dybder i forbindelse med undervandsbjerge og dybhavskløfter. De lever af dybhavsblæksprutter, som de fanger ved at suge dem ind i munden ved hjælp af et kraftigt undertryk lavet af tungen.

Underfamilie Ziphiinae – 2 slægter, 2 arter
Slægt Tasmacetus – 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Bestand	Udbredelse	Størrelse	Billede
Mangetandet næbhval el. Tasmansk næbhval	Tasmacetus shepherdi Oliver, 1937	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 2-2.5 ton
Slægt Ziphius – 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Bestand	Udbredelse	Størrelse	Billede
Småhovedet hval	Ziphius cavirostris G. Cuvier, 1823	Ikke truet(LC)	Ukendt	(c) Pcb21 fra en.wikipedia.org, CC BY-SA 3.0	(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 2–3 ton
Underfamilie Beradiinae – 1 slægt, 2 arter
Slægt Berardius – 2 arter
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Bestand	Udbredelse	Størrelse	Billede
Arnoux næbhval	Berardius arnuxii Duvernoy, 1851	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 8 ton
Bairds næbhval	Berardius bairdii Stejneger, 1883	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 12 ton
Underfamilie Hyperoodontinae – 3 slægter, 17 arter
Slægt Indopacetus – 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Bestand	Udbredelse	Størrelse	Billede
Longmans næbhval	Indopacetus pacificus Longman, 1926	Ukendt (DD)	Ukendt		3,5-4 ton
Slægt Hyperoodon – 2 arter
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Bestand	Udbredelse	Størrelse	Billede
Døgling	Hyperoodon ampullatus Forster, 1770	Ikke truet (LC)	~10,000		7 ton
Sydlig døgling	Hyperoodon planifrons Flower, 1882	Ikke truet (LC)	>500,000		6 ton
Slægt Mesoplodon Gervais, 1850 – 14 arter
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Bestand	Udbredelse	Størrelse	Billede
Almindelig Næbhval	Mesoplodon bidens Sowerby, 1804	Sårbar (VU)	Ukendt		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 1-1.3 ton
Andrews næbhval	Mesoplodon bowdoini Gervais, 1850	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 1 ton
Bahamondes næbhval	Mesoplodon bahamondi Gray, 1874	Ukendt (DD)	Ukendt		1.2 ton
Blainvilles næbhval	Mesoplodon densirostris Blainville, 1817	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0
Gervais' næbhval	Mesoplodon europaeus Gervais, 1855	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 1.2 ton
Ginkgotandet næbhval	Mesoplodon ginkgodens Nishiwaki & Kamiya, 1958	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 1.5 ton
Grays næbhval	Mesoplodon grayi von Haast, 1876	Ukendt (DD)	Ukendt	(c) Chris huh fra en.wikipedia.org, CC BY-SA 3.0	(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 1.5 ton
Hectors næbhval	Mesoplodon hectori Gray, 1871	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 1 ton
Hubbs næbhval	Mesoplodon carlhubbsi Sowerby, 1963	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 1.4 ton
Perrins næbhval	Mesoplodon perrini Dalebout, Mead, Baker, Baker, & van Helding, 2002	Ukendt (DD)	Ukendt		1.3–1.5 ton
Lille næbhval	Mesoplodon peruvianus Reyes, Mead, and Van Waerebeek, 1991	Ukendt (DD)	Ukendt		800 kg
Stejnegers næbhval	Mesoplodon stejnegeri True, 1885	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 1.5 ton
Layards næbhval	Mesoplodon layardii Gray, 1865	Ukendt (DD)	Ukendt		2 ton
Trues næbhval	Mesoplodon mirus True, 1913	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 1.4 ton

Uddybende artikel: Monodontidae

Monodontidae består af to usædvanlige og umiskendelige hvaler fra Arktis: narhval og hvidhval. Narhval-hannerne er unikke på grund af deres lange stødtand og hvidhvaler er de eneste helt hvide hvaler. Begge arter mangler en rygfinne og har i stedet en hård bindevævsliste på ryggen. Fraværet af rygfinnen er sandsynligvis en tilpasning til at svømme i isfyldt farvande. Nakkehvirvlerne er ikke eller kun delvist sammenvoksede, i modsætning til andre tandhvaler, hvilket gør hovedet meget bevægeligt i forhold til kroppen.

Slægt Monodon – 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Bestand	Udbredelse	Størrelse	Billede
Narhval	Monodon monoceros Linnaeus, 1758	Næsten truet(NT)	25,000[6]		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 900-1,500 kg
Slægt Delphinapterus – 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Bestand	Udbredelse	Størrelse	Billede
Hvidhval	Delphinapterus leucas Pallas, 1776	Sårbar (VU)	100,000[7]		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 1.5 ton

Uddybende artikel: Phocoenidae

Marsvin er blandt de mindste tandhvaler. De er adskilt fra delfiner, bl.a. ved deres tænder, der er spatelformede hvorimod delfinernes er spidse. Marsvin afviger også fra delfinerne ved detaljer i de ydproducerende strukturer i hovedet. De 6 arter opdeles i 3 slægter, der dog alle er nært beslægtede.

Slægt Neophocaena – 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Bestand	Udbredelse	Størrelse	Billede
Finneløst marsvin	Neophocaena phocaenoides Cuvier, 1829	Sårbar (VU)	Ukendt		30–45 kg
Slægt Phocoena – 4 arter
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Bestand	Udbredelse	Størrelse	Billede
Almindeligt marsvin	Phocoena phocoena Linnaeus, 1758	Ikke truet (LC)	Ukendt		75 kg
Golfmarsvin	Phocoena sinus Norris & McFarland, 1958	Kritisk truet (CR)	~500		50 kg
Brillemarsvin	Phocoena dioptrica Lahille, 1912	Ukendt (DD)	Ukendt	(c) Pcb21 fra en.wikipedia.org, CC BY-SA 3.0	60–84 kg
Pigfinnnemarsvin	Phocoena spinipinnis Burmeister, 1865	Ukendt (DD)	Ukendt		50–75 kilograms
Slægt Phocoenoides – 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Bestand	Udbredelse	Størrelse	Billede
Dalls marsvin	Phocoenoides dalli True, 1885	Ikke truet (LC)	1,200,000	(c) Pcb21 fra en.wikipedia.org, CC BY-SA 3.0	130–200 kg

Familien indeholder en art, der opdeles i to underarter. Gangesfloddelfin og Indusfloddelfin

Slægt Platanista – 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Bestand	Udbredelse	Størrelse	Billede
Gangesfloddelfin	Platanista gangetica Roxburgh, 1801	Truet (EN)	~ 1,100		200 kg

Slægt Inia – 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Bestand	Udbredelse	Størrelse	Billede
Amazonfloddelfin el. Boto	Inia geoffrensis Blainville, 1817	Ukendt (DD)	Ukendt		150 kg

Slægt Lipotes – 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Bestand	Udbredelse	Størrelse	Billede
Kinesisk floddelfin el. Baiji	Lipotes vexillifer Miller, 1918	Kritisk truet (CR)	Funktionelt uddød[8]		130 kg

Ineholder kun en art, La Plata-delfinen eller Fransiscanaen.

Slægt Pontoporia – 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Bestand	Udbredelse	Størrelse	Billede
La Plata-delfin eller Fransiscana	Pontoporia blainvillei Gervais & d'Orbigny, 1844	Sårbar	4,000–4,500		50 kg

Uddybende artikel: Delphinidae

Havdelfiner er medlemmer af familien Delphinidae i ordenen af Cetacea. Disse havpattedyr er i relaterede til hvaler og marsvin. Som navnet antyder, har dyrene tendens til at befinde sig i åbne farvande, modsat floddelfinerne, selvom få arter så som Irrawaddy-delfinen lever ved kyst eller i floder. Seks af de større arter i havdelfinfamilien, Spækhuggeren og dens relaterede, kaldes almindeligvis hvaler i stedet for delfiner.

Havdelfinerne er karakteristiske ved at have en særpræget mund (ulig marsvinene), to eller flere sammensmeltede halshvirvler og 20 eller flere par af tænder i den øvre kæbe. Ingen af dem er mere end fire meter lange.^[2]

Slægt Cephalorhynchus Gray, 1846 - 4 arter
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Commersons delfin	Cephalorhynchus commersonii Lacépède, 1804	Ukendt (DD)	3.400		35-60 kilogram
Sort delfin eller chilensk delfin	Cephalorhynchus eutropia Gray, 1846	Ukendt (DD)	Ukendt		60 kilogram
Sydafrikansk delfin	Cephalorhynchus heavisidii Gray, 1828	Ukendt (DD)	Ukendt		40-75 kilogram
Hectors delfin	Cephalorhynchus hectori Van Beneden, 1881	Truet (EN)	2.000-2.500		35-60 kilogram
Slægt Steno - 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Rutandet delfin	Steno bredanensis Lesson, 1828	Ukendt (DD)	150.000		100-135 kilogram
Slægt Sousa - 3 arter
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Atlantisk pukkeldelfin	Sousa teuszi Kükenthal, 1892	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 100-150 kilogram
Indisk pukkeldelfin	Sousa plumbea Cuvier, 1829	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 150-200 kilogram
Indopacifisk pukkeldelfin	Sousa chinensis Osbeck, 1765	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 250-280 kilogram
Slægt Sotalia - 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Tucuxi-delfin	Sotalia fluviatilis Gervais & Deville, 1853	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 35-45 kilogram
Slægt Tursiops - 2 arter
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Øresvin	Tursiops truncatus Montagu, 1821	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Kurzon, CC BY-SA 3.0 150-650 kilogram
Indopacifisk øresvin	Tursiops aduncus Ehrenberg, 1833	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Kurzon, CC BY-SA 3.0 150-650 kilogram
Genus Stenella Gray, 1866 - 5 arter
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Pantropisk plettet delfin	Stenella attenuata Gray, 1846	Ikke truet	3.000.000		100 kilogram
Atlantisk plettet delfin	Stenella frontalis Cuvier, 1829	Ukendt (DD)	100.000		100 kilogram
Langnæbbet delfin	Stenella longirostris Gray, 1828	Ukendt (DD)	Ukendt		90 kilogram
Clymenedelfin	Stenella clymene Gray, 1846	Ukendt (DD)	Ukendt	(c) Pcb21, CC BY-SA 3.0	75-80 kilogram
Stribet delfin	Stenella coeruleoalba Meyen, 1833	Ikke truet	2.000.000	(c) Pcb21 fra en.wikipedia.org, CC BY-SA 3.0	100 kilogram
Slægt Delphinus - 3 arter
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Almindelig delfin	Delphinus delphis Linnaeus, 1758	Ikke truet	Ukendt[9]	(c) Pcb21, CC BY-SA 3.0	75-130 kilogram
Langnæbbet almindelig delfin	Delphinus capensis Gray, 1828	Ukendt (DD)	Ukendt[9]	(c) Pcb21, CC BY-SA 3.0	70-110 kilogram
Slægt Lagenodelphis - 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Lagenodelphis hosei	Lagenodelphis hosei Fraser, 1956	Ukendt (DD)	Ukendt		209 kilogram
Slægt Lagenorhynchus Gray, 1846 - 6 arter
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Hvidnæse	Lagenorhynchus albirostris Gray, 1846	Ikke truet	100.000[10]		180 kilogram
Hvidskæving	Lagenorhynchus acutus Gray, 1828	Ikke truet	200.000 - 300.000		235 kilogram
Stillehavshvidskæving	Lagenorhynchus obliquidens Gill, 1865	Ikke truet	1.000.000		85-150 kilogram
Mørk hvidskæving	Lagenorhynchus obscurus Gray, 1828	Ukendt (DD)	Ukendt		100 kilogram
Sydlig hvidskæving	Lagenorhynchus australis Peale, 1848	Ukendt (DD)	Ukendt[11]		115 kilogram
Korshvidskæving	Lagenorhynchus cruciger Quoy & Gaimard, 1824	Ikke truet	140.000		90-120 kilogram
Slægt Rethvalsdelfiner - 2 arter
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Nordlig rethvalsdelfin	Lissodelphis borealis Peale, 1848	Ikke truet	400.000[12]		115 kilogram
Sydlig rethvalsdelfin	Lissodelphis peronii Lacépède, 1804	Ukendt (DD)	Ukendt[13]		60-100 kilogram
Slægt Grampus - 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Rissosdelfin	Grampus griseus G. Cuvier, 1812	Ukendt (DD)	Ukendt[14]	Fil:Cetacea range map Risso's Dolphin.png	300 kilogram
Slægt Peponocephala - 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Mangetandet dværgspækhugger	Peponocephala electra Gray, 1846	Ikke truet	Ukendt[15]		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 225 kilogram
Slægt Feresa - 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Dværgspækhugger	Feresa attenuata Gray, 1875	Ukendt (DD)	Ukendt[16]		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 160-350 kilogram
Slægt Pseudorca - 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Halvspækhugger	Pseudorca crassidens Owen, 1846	Ikke truet	Ukendt[17]		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 1,5-2 ton
Slægt Orcinus - 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Spækhugger	Orcinus orca Linnaeus, 1758	Ukendt (DD)	100.000[18]		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 4,5 ton
Slægt Grindehvaler - 2 arter
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Kortluffet grindehval	Globicephala macrorhynchus Gray, 1846	Ukendt (DD)	Ukendt[19]		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 1-3 ton
Langluffet grindehval	Globicephala melas Traill, 1809	Ikke truet	Ukendt[20]		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 3-3,5 ton
Slægt Orcaella Gray, 1866 - 2 arter
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Irrawaddy-delfin	Orcaella brevirostris Gray, 1866	Sårbar	Ukendt		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 130 kilogram
Orcaella heinsohni	Orcaella heinsohni Beasley, Robertson & Arnold, 2005	Ukendt	Næsten truet	(c) I, Dysmorodrepanis, CC BY-SA 3.0	(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 130 kilogram

Generelle referencer

Søsterprojekter med yderligere information: Kategorien "Cetacea" på Wikimedia Commons Taksonomi fra Wikispecies

• ARKive – billeder og videoer af hvaler, delfiner og marsvin Arkiveret 26. april 2016 hos hos Archive.is
• American Cetacean Society
• CMS Small Cetaceans
• IUCN Redlist