Hvalarter

Hvaler
	Springende øresvin
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Chordata (Rygstrengsdyr)
Underrække	Vertebrata (Hvirveldyr)
Klasse	Mammalia (Pattedyr)
Orden	Cetartiodactyla
Infraorden	Cetacea; Brisson, 1762
	Hjælp til læsning af taksobokse

Dette er en liste over hvalarter. Disse arter samles traditionelt i ordenen hvaler (Cetacea), men palæontologiske og molekylærgenetiske resultater fra de senere år understøtter entydigt at hvalerne er en undergruppe af de parrettåede hovdyr^[1]. Listen indeholder mere end 80 nulevende arter, inklusiv flere nyligt beskrevne, og inddelt i de to undergrupper tandhvaler (Odontoceti) og bardehvaler (Mysticeti). Den kinesiste floddelfin (baiji) er også medtaget, selv om den formentlig er uddød mellem 2005 og 2010.

Hvaler er havpattedyr karakteriseret ved en aflang, strømlinet krop, paddellignende forlemmer og ingen synlige baglemmer (de rudimentære bækkenknogler findes inde i kroppen). Halen er fladtrykt til en finne, der er hovedkilden til fremdrift.

Undergruppe Mysticeti: Bardehvaler

Uddybende artikel: Bardehvaler

Bardehvalerne (Mysticeti), er den ene af de to undergrupper (parvoorden) af Cetacea. Bardehvaler er karakteriseret ved ikke at have tænder og i stedet have bardeplader til at filtrere føde fra vandet. Desuden kan de kendes på at have et dobbelt blåsthul, hvor tandhvalerne kun har et enkelt, Nulevende bardehvalarter har kun tænder i den embryonale fase. Fossile bardehvaler havde tænder før barderne udvikledes.

Familie Balaenidae: Rethvaler

Uddybende artikel: Rethvaler

Balaenidae er en familie af hvaler, der indeholder to slægter og 4 arter. Almindeligvis kaldes gruppen rethvaler, idet hvalfangerne betragtede dem som de rette hvaler at fange da de svømmer langsomt og ikke synker til bunds når de er harpunerede. Navnet kan dog være forvirrende, eftersom tre af arterne kaldes rethvaler (nordlig rethval, sydlig rethval og stillehavsrethval), mens den sidste blot kaldes grønlandshval. Alle rethvalerne har følgende karakteristika: en glat bug uden længdegående furer; en særpræget hovedform med stærkt opadbuet underkæbe, underlæber der omslutter siderne og fronten af snuden; lange smalle, elastiske bardeplader (op til 9 gange længere end brede) med fine bardepladehorn; sammensmeltningen af alle halshvirvler og andre skeletkarakteristika; en langsom svømmehastighed.^[2]

Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Slægt Balaena Linnaeus, 1758 - 1 art
Grønlandshval	Balaena mysticetus Linnaeus, 1758	Ikke truet (LC)	8.000-9.200		(c) Chris huh, CC-BY-SA-3.0 60 ton
Slægt Eubalaena Gray, 1864 - 3 arter
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Nordkaper	Eubalaena glacialis Müller, 1776	Truet (EN)	300		(c) Chris huh, CC-BY-SA-3.0 40-80 ton
Stillehavskaper eller stillehavsrethval	Eubalaena japonica Lacépède, 1818	Truet (EN)	200		(c) Chris huh, CC-BY-SA-3.0 60-80 ton
Sydkaper eller Sydlig rethval	Eubalaena australis Desmoulins, 1822	Ikke truet (LC)	7.000		(c) Chris huh, CC-BY-SA-3.0 40-80 ton

Familie Balaenopteridae: Finhvaler

Uddybende artikel: Balaenopteridae

Finhvaler er den største gruppe af bardehvaler med ni arter i to slægter. De inkluderer de største dyr, der nogensinde har levet, blåhvalerne, som kan blive op til 150 ton, to andre, der sagtens kan blive over 50 ton, og den mindste i gruppen, vågehvalen, bliver endda op til 9 ton.

Finhvaler har deres navn efter et norsk ord, der betyder "furehval": alle medlemmer af familien har en række bugfurer på langs af kroppen, der løber fra under munden tilbage til navlen (undtagen sejhvalen som har kortere furer). Disse furer menes at tillade munden at udvides enormt under fødeindtag. Derudover har finhvalerne alle en rygfinne, en bred, let kurvet snude og korte barder.^[2]

Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Underfamilie Balaenopterinae - 1 slægt, 8 arter
Slægt Balaenoptera - 8 arter
Blåhval	Balaenoptera musculus Linnaeus, 1758	Truet (EN)	5.000-12.000		100-120 ton
Finhval	Balaenoptera physalus Linnaeus, 1758	Truet (EN)	64.000		(c) Chris huh, CC-BY-SA-3.0 45-75 ton
Sejhval	Balaenoptera borealis Lesson, 1828	Truet (EN)	57.000		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 20-25 ton
Brydeshval	Balaenoptera brydei Olsen, 1913	Ukendt (DD)	90-10.000		(c) Chris huh, CC-BY-SA-3.0 16-18,5 ton
Edens hval	Balaenoptera edeni Anderson, 1879	Ukendt	Ukendt		12 ton
Vågehval	Balaenoptera acutorostrata Lacépède, 1804	Ikke truet (LC)	Ukendt		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 9 ton
Antarktisk vågehval	Balaenoptera bonaerensis Burmeister, 1867	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 9 ton	(c) Brocken Inaglory, CC BY-SA 3.0
Omuras hval	Balaenoptera omurai Wada et al., 2003	Ukendt (DD)	Ukendt
Underfamilie Megapterinae - 1 slægt, 1 art
Slægt Megaptera Gray, 1846 - 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Pukkelhval	Megaptera novaeangliae Borowski, 1781	Ikke truet (LC)	>60.000^[3]		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 25-30 ton

Familie Eschrichtiidae: Gråhvaler

Gråhvalerne befinder sig i en familie for sig selv, eftersom de er tilstrækkeligt forskellige fra rethvalerne og finhvalerne. Gråhvalerne er de eneste bardehvaler, der lever af bunddyr, idet de filtrerer små organismer fra mudderet i lavvandede farvande. De har en drægtighedsperiode på over et år, hvilket er usædvanligt for bardehvaler.^[2]

Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Slægt Eschrichtius - 1 art
Gråhval	Eschrichtius robustus Lilljeborg, 1861	Ikke truet (LC)	26.000		(c) Chris huh, CC-BY-SA-3.0 14-35 ton

Familie Neobalaenidae: Dværgrethvaler

Dværgrethvaler har flere træk til fælles med rethvalerne, bl.a. den opadbuede underkæbe, men i modsætning til de store rethvaler har dværgrethvalen en rygfinne.^[2] Dværgrethvalerne er imidlertid ikke nært beslægtet med hverken rethvaler eller finhvaler, men hører til i sin helt egen familie, Cetotheriidae.^[4]

Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Genus Caperea Gray, 1864 - 1 species
Dværgrethval	Caperea marginata Gray, 1846	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 3-3,5 ton

Undergruppe Odontoceti: tandhvaler

Uddybende artikel: Odontoceti

Tandhvalerne (Odontoceti) kendetegnes som navnet antyder ved at have tænder, selvom næbhvalerne kun har 2 stk i undermunden, og det er kun hannerne. Tandhvalerne har dog aldrig barder og har i modsætning til bardehvaler kun et blåsthul. Tandhvaler er aktive jægere, som ernærer sig ved fisk, blæksprutter og i nogle tilfælde andre havpattedyr. Et unikt træk ved tandhvaler er deres biosonar. Ved hjælp af biosonaren kan tandhvaler navigere og fange bytte selv i totalt mørke.

Familie Physeteridae: Kaskelotter

Kaskelothvalen er umiskendelig blandt hvaler. Det er den største af tandhvalerne, på størrelse med de store bardehvaler. Den er bl.a. kendetegnenet ved et meget stort, firkantet hoved, der udgør omtrent ⅓ af krobslængden. Blåsthullet sidder i forenden af hovedet og peger skråt forud og til venstre. Underkæben er smal og når ikke helt frem til forenden af hovedet. Der er ingen tænder i overkæben. Kaskelotter lever på dybt vand, ofte i forbindelse med kontinentalsoklen og lever af dybhavsblæksprutter.

Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Slægt Physeter – 1 art
Kaskelot el.Kaskelothval	Physeter macrocephalus Linnaeus, 1758	Sårbar (VU)	200.000–2.000.000^[5]		(c) Chris huh, CC-BY-SA-3.0 25–50 ton

Familie Kogiidae: Dværgkaskelotter

Dværgkaskelotterne er langt mindre end kaskelotten, men har store anatomiske ligheder med denne, bl.a. anatomien af de lydproducerende strukturer i hovedet. Dværgkaskelotter er små og uanseelige, der sjældent ses. De lever på stor dybde og lever af dybhavsblæksputter.

Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Størrelse
Slægt Kogia – 2 arter
Lille dværgkaskelot	Kogia sima Owen, 1866	ukendt (DD)	Ukendt	(c) Chris huh, CC-BY-SA-3.0 250 kg
Almindelig dværgkaskelot	Kogia breviceps Blainville, 1838	ukendt (DD)	Ukendt	(c) Chris huh, CC-BY-SA-3.0 400 kg

Familie Ziphiidae: Næbhvaler

Uddybende artikel: Ziphiidae

Næbhvalerne udgør en af de største familier af tandhvaler men er samtidig en af de dårligst kendte grupper af store pattedyr. Flere arter er først beskrevet i de seneste årtier og det er sandsynligt at flere arter vil blive beskrevet i de følgende år. Næbhvalerne, med undtagelse af den mangetandede næbhval, har ikke funktionelle tænder, i al fald ikke til fødesøgning. Kun hannerne har to stødtænder i undermunden, der sandsynligvis bruges til kampe mellem rivaliserende hanner. Næbhvaler lever på store dybder i forbindelse med undervandsbjerge og dybhavskløfter. De lever af dybhavsblæksprutter, som de fanger ved at suge dem ind i munden ved hjælp af et kraftigt undertryk lavet af tungen.

Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Bestand	Udbredelse	Størrelse	Billede
Underfamilie Ziphiinae – 2 slægter, 2 arter
Slægt Tasmacetus – 1 art
Mangetandet næbhval el. Tasmansk næbhval	Tasmacetus shepherdi Oliver, 1937	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 2-2.5 ton
Slægt Ziphius – 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Bestand	Udbredelse	Størrelse	Billede
Småhovedet hval	Ziphius cavirostris G. Cuvier, 1823	Ikke truet(LC)	Ukendt	(c) Pcb21 fra en.wikipedia.org, CC-BY-SA-3.0	(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 2–3 ton
Underfamilie Beradiinae – 1 slægt, 2 arter
Slægt Berardius – 2 arter
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Bestand	Udbredelse	Størrelse	Billede
Arnoux næbhval	Berardius arnuxii Duvernoy, 1851	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC-BY-SA-3.0 8 ton
Bairds næbhval	Berardius bairdii Stejneger, 1883	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC-BY-SA-3.0 12 ton
Underfamilie Hyperoodontinae – 3 slægter, 17 arter
Slægt Indopacetus – 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Bestand	Udbredelse	Størrelse	Billede
Longmans næbhval	Indopacetus pacificus Longman, 1926	Ukendt (DD)	Ukendt		3,5-4 ton
Slægt Hyperoodon – 2 arter
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Bestand	Udbredelse	Størrelse	Billede
Døgling	Hyperoodon ampullatus Forster, 1770	Ikke truet (LC)	~10,000		7 ton
Sydlig døgling	Hyperoodon planifrons Flower, 1882	Ikke truet (LC)	>500,000		6 ton
Slægt Mesoplodon Gervais, 1850 – 14 arter
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Bestand	Udbredelse	Størrelse	Billede
Almindelig Næbhval	Mesoplodon bidens Sowerby, 1804	Sårbar (VU)	Ukendt		(c) Chris huh, CC-BY-SA-3.0 1-1.3 ton
Andrews næbhval	Mesoplodon bowdoini Gervais, 1850	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 1 ton
Bahamondes næbhval	Mesoplodon bahamondi Gray, 1874	Ukendt (DD)	Ukendt		1.2nbsp;ton
Blainvilles næbhval	Mesoplodon densirostris Blainville, 1817	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0
Gervais' næbhval	Mesoplodon europaeus Gervais, 1855	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 1.2 ton
Ginkgotandet næbhval	Mesoplodon ginkgodens Nishiwaki & Kamiya, 1958	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 1.5 ton
Grays næbhval	Mesoplodon grayi von Haast, 1876	Ukendt (DD)	Ukendt	(c) Chris huh fra en.wikipedia.org, CC BY-SA 3.0	(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 1.5 ton
Hectors næbhval	Mesoplodon hectori Gray, 1871	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 1 ton
Hubbs næbhval	Mesoplodon carlhubbsi Sowerby, 1963	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 1.4 ton
Perrins næbhval	Mesoplodon perrini Dalebout, Mead, Baker, Baker, & van Helding, 2002	Ukendt (DD)	Ukendt		1.3–1.5 ton
Lille næbhval	Mesoplodon peruvianus Reyes, Mead, and Van Waerebeek, 1991	Ukendt (DD)	Ukendt		800 kg
Stejnegers næbhval	Mesoplodon stejnegeri True, 1885	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 1.5 ton
Layards næbhval	Mesoplodon layardii Gray, 1865	Ukendt (DD)	Ukendt		2 ton
Trues næbhval	Mesoplodon mirus True, 1913	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 1.4 ton

Familie Monodontidae: Narhvaler

Uddybende artikel: Monodontidae

Monodontidae består af to usædvanlige og umiskendelige hvaler fra Arktis: narhval og hvidhval. Narhval-hannerne er unikke på grund af deres lange stødtand og hvidhvaler er de eneste helt hvide hvaler. Begge arter mangler en rygfinne og har i stedet en hård bindevævsliste på ryggen. Fraværet af rygfinnen er sandsynligvis en tilpasning til at svømme i isfyldt farvande. Nakkehvirvlerne er ikke eller kun delvist sammenvoksede, i modsætning til andre tandhvaler, hvilket gør hovedet meget bevægeligt i forhold til kroppen.

Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Bestand	Udbredelse	Størrelse	Billede
Slægt Monodon – 1 art
Narhval	Monodon monoceros Linnaeus, 1758	Næsten truet(NT)	25,000^[6]		(c) Chris huh, CC-BY-SA-3.0 900-1,500 kg
Slægt Delphinapterus – 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Bestand	Udbredelse	Størrelse	Billede
Hvidhval	Delphinapterus leucas Pallas, 1776	Sårbar (VU)	100,000^[7]		(c) Chris huh, CC-BY-SA-3.0 1.5 ton

Familie Phocoenidae: Marsvin

Uddybende artikel: Phocoenidae

Marsvin er blandt de mindste tandhvaler. De er adskilt fra delfiner, bl.a. ved deres tænder, der er spatelformede hvorimod delfinernes er spidse. Marsvin afviger også fra delfinerne ved detaljer i de ydproducerende strukturer i hovedet. De 6 arter opdeles i 3 slægter, der dog alle er nært beslægtede.

Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Bestand	Udbredelse	Størrelse	Billede
Slægt Neophocaena – 1 art
Finneløst marsvin	Neophocaena phocaenoides Cuvier, 1829	Sårbar (VU)	Ukendt		30–45 kg
Slægt Phocoena – 4 arter
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Bestand	Udbredelse	Størrelse	Billede
Almindeligt marsvin	Phocoena phocoena Linnaeus, 1758	Ikke truet (LC)	Ukendt		75 kg
Golfmarsvin	Phocoena sinus Norris & McFarland, 1958	Kritisk truet (CR)	~500		50 kg
Brillemarsvin	Phocoena dioptrica Lahille, 1912	Ukendt (DD)	Ukendt	(c) Pcb21 fra en.wikipedia.org, CC BY-SA 3.0	60–84 kg
Pigfinnnemarsvin	Phocoena spinipinnis Burmeister, 1865	Ukendt (DD)	Ukendt		50–75 kilograms
Slægt Phocoenoides – 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Bestand	Udbredelse	Størrelse	Billede
Dalls marsvin	Phocoenoides dalli True, 1885	Ikke truet (LC)	1,200,000	(c) Pcb21 fra en.wikipedia.org, CC-BY-SA-3.0	130–200 kg

Familie Platanistidae: Ganges og Indus-floddelfiner

Familien indeholder en art, der opdeles i to underarter. Gangesfloddelfin og Indusfloddelfin

Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Bestand	Udbredelse	Størrelse	Billede
Slægt Platanista – 1 art
Gangesfloddelfin	Platanista gangetica Roxburgh, 1801	Truet (EN)	~ 1,100		200 kg

Familie Iniidae: Amazonfloddelfiner

Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Bestand	Udbredelse	Størrelse	Billede
Slægt Inia – 1 art
Amazonfloddelfin el. Boto	Inia geoffrensis Blainville, 1817	Ukendt (DD)	Ukendt		150 kg

Familie Lipotidae: Kinesiske floddelfiner

Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Bestand	Udbredelse	Størrelse	Billede
Slægt Lipotes – 1 art
Kinesisk floddelfin el. Baiji	Lipotes vexillifer Miller, 1918	Kritisk truet (CR)	Funktionelt uddød^[8]		130 kg

Familie Pontoporiidae

Ineholder kun en art, La Plata-delfinen eller Fransiscanaen.

Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Bestand	Udbredelse	Størrelse	Billede
Slægt Pontoporia – 1 art
La Plata-delfin eller Fransiscana	Pontoporia blainvillei Gervais & d'Orbigny, 1844	Sårbar	4,000–4,500		50 kg

Familie Delphinidae: Delfiner

Uddybende artikel: Delphinidae

Havdelfiner er medlemmer af familien Delphinidae i ordenen af Cetacea. Disse havpattedyr er i relaterede til hvaler og marsvin. Som navnet antyder, har dyrene tendens til at befinde sig i åbne farvande, modsat floddelfinerne, selvom få arter så som Irrawaddy-delfinen lever ved kyst eller i floder. Seks af de større arter i havdelfinfamilien, Spækhuggeren og dens relaterede, kaldes almindeligvis hvaler i stedet for delfiner.

Havdelfinerne er karakteristiske ved at have en særpræget mund (ulig marsvinene), to eller flere sammensmeltede halshvirvler og 20 eller flere par af tænder i den øvre kæbe. Ingen af dem er mere end fire meter lange.^[2]

Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Slægt Cephalorhynchus Gray, 1846 - 4 arter
Commersons delfin	Cephalorhynchus commersonii Lacépède, 1804	Ukendt (DD)	3.400		35-60 kilogram
Sort delfin eller chilensk delfin	Cephalorhynchus eutropia Gray, 1846	Ukendt (DD)	Ukendt		60 kilogram
Sydafrikansk delfin	Cephalorhynchus heavisidii Gray, 1828	Ukendt (DD)	Ukendt		40-75 kilogram
Hectors delfin	Cephalorhynchus hectori Van Beneden, 1881	Truet (EN)	2.000-2.500		35-60 kilogram
Slægt Steno - 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Rutandet delfin	Steno bredanensis Lesson, 1828	Ukendt (DD)	150.000		100-135 kilogram
Slægt Sousa - 3 arter
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Atlantisk pukkeldelfin	Sousa teuszi Kükenthal, 1892	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC-BY-SA-3.0 100-150 kilogram
Indisk pukkeldelfin	Sousa plumbea Cuvier, 1829	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC-BY-SA-3.0 150-200 kilogram
Indopacifisk pukkeldelfin	Sousa chinensis Osbeck, 1765	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC-BY-SA-3.0 250-280 kilogram
Slægt Sotalia - 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Tucuxi-delfin	Sotalia fluviatilis Gervais & Deville, 1853	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Chris huh, CC-BY-SA-3.0 35-45 kilogram
Slægt Tursiops - 2 arter
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Øresvin	Tursiops truncatus Montagu, 1821	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Kurzon, CC-BY-SA-3.0 150-650 kilogram
Indopacifisk øresvin	Tursiops aduncus Ehrenberg, 1833	Ukendt (DD)	Ukendt		(c) Kurzon, CC-BY-SA-3.0 150-650 kilogram
Genus Stenella Gray, 1866 - 5 arter
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Pantropisk plettet delfin	Stenella attenuata Gray, 1846	Ikke truet	3.000.000		100 kilogram
Atlantisk plettet delfin	Stenella frontalis Cuvier, 1829	Ukendt (DD)	100.000		100 kilogram
Langnæbbet delfin	Stenella longirostris Gray, 1828	Ukendt (DD)	Ukendt		90 kilogram
Clymenedelfin	Stenella clymene Gray, 1846	Ukendt (DD)	Ukendt	(c) Pcb21, CC BY-SA 3.0	75-80 kilogram
Stribet delfin	Stenella coeruleoalba Meyen, 1833	Ikke truet	2.000.000	(c) Pcb21 fra en.wikipedia.org, CC BY-SA 3.0	100 kilogram
Slægt Delphinus - 3 arter
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Almindelig delfin	Delphinus delphis Linnaeus, 1758	Ikke truet	Ukendt^[9]	(c) Pcb21, CC BY-SA 3.0	75-130 kilogram
Langnæbbet almindelig delfin	Delphinus capensis Gray, 1828	Ukendt (DD)	Ukendt^[9]	(c) Pcb21, CC BY-SA 3.0	70-110 kilogram
Slægt Lagenodelphis - 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Lagenodelphis hosei	Lagenodelphis hosei Fraser, 1956	Ukendt (DD)	Ukendt		209 kilogram
Slægt Lagenorhynchus Gray, 1846 - 6 arter
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Hvidnæse	Lagenorhynchus albirostris Gray, 1846	Ikke truet	100.000^[10]		180 kilogram
Hvidskæving	Lagenorhynchus acutus Gray, 1828	Ikke truet	200.000 - 300.000		235 kilogram
Stillehavshvidskæving	Lagenorhynchus obliquidens Gill, 1865	Ikke truet	1.000.000		85-150 kilogram
Mørk hvidskæving	Lagenorhynchus obscurus Gray, 1828	Ukendt (DD)	Ukendt		100 kilogram
Sydlig hvidskæving	Lagenorhynchus australis Peale, 1848	Ukendt (DD)	Ukendt^[11]		115 kilogram
Korshvidskæving	Lagenorhynchus cruciger Quoy & Gaimard, 1824	Ikke truet	140.000		90-120 kilogram
Slægt Rethvalsdelfiner - 2 arter
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Nordlig rethvalsdelfin	Lissodelphis borealis Peale, 1848	Ikke truet	400.000^[12]		115 kilogram
Sydlig rethvalsdelfin	Lissodelphis peronii Lacépède, 1804	Ukendt (DD)	Ukendt^[13]		60-100 kilogram
Slægt Grampus - 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Rissosdelfin	Grampus griseus G. Cuvier, 1812	Ukendt (DD)	Ukendt^[14]	Fil:Cetacea range map Risso's Dolphin.png	300 kilogram
Slægt Peponocephala - 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Mangetandet dværgspækhugger	Peponocephala electra Gray, 1846	Ikke truet	Ukendt^[15]		(c) Chris huh, CC-BY-SA-3.0 225 kilogram
Slægt Feresa - 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Dværgspækhugger	Feresa attenuata Gray, 1875	Ukendt (DD)	Ukendt^[16]		(c) Chris huh, CC-BY-SA-3.0 160-350 kilogram
Slægt Pseudorca - 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Halvspækhugger	Pseudorca crassidens Owen, 1846	Ikke truet	Ukendt^[17]		(c) Chris huh, CC BY-SA 3.0 1,5-2 ton
Slægt Orcinus - 1 art
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Spækhugger	Orcinus orca Linnaeus, 1758	Ukendt (DD)	100.000^[18]		(c) Chris huh, CC-BY-SA-3.0 4,5 ton
Slægt Grindehvaler - 2 arter
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Kortluffet grindehval	Globicephala macrorhynchus Gray, 1846	Ukendt (DD)	Ukendt^[19]		(c) Chris huh, CC-BY-SA-3.0 1-3 ton
Langluffet grindehval	Globicephala melas Traill, 1809	Ikke truet	Ukendt^[20]		(c) Chris huh, CC-BY-SA-3.0 3-3,5 ton
Slægt Orcaella Gray, 1866 - 2 arter
Dansk navn	Videnskabeligt navn	Status	Population	Udbredelse	Størrelse	Billede
Irrawaddy-delfin	Orcaella brevirostris Gray, 1866	Sårbar	Ukendt		(c) Chris huh, CC-BY-SA-3.0 130 kilogram
Orcaella heinsohni	Orcaella heinsohni Beasley, Robertson & Arnold, 2005	Ukendt	Næsten truet	(c) I, Dysmorodrepanis, CC-BY-SA-3.0	(c) Chris huh, CC-BY-SA-3.0 130 kilogram

Noter og referencer

^ Agnarsson, I. and L. J. May-Collado. 2008. The phylogeny of Cetartiodactyla: The importance of dense taxon sampling, missing data, and the remarkable promise of cytochrome b to provide reliable species-level phylogenies. Molecular Phylogenetics and Evolution 48:964-985.
^ ^a ^b ^c ^d ^e Martin, Dr. Anthony R. (1991). Whales and Dolphins. London: Salamander Books.
^ Reilly, S.B., Bannister, J.L., Best, P.B., Brown, M., Brownell Jr., R.L., Butterworth, D.S., Clapham, P.J., Cooke, J., Donovan, G.P., Urbán, J. & Zerbini, A.N. (2008). Megaptera novaeangliae. In: IUCN 2008. IUCN Red List of Threatened Species. Downloaded on 19 December 2010
^ Fordyce, R. E., & Marx, F. G. (2013). The pygmy right whale Caperea marginata: the last of the cetotheres. Proceedings of the Royal Society of London B: Biological Sciences, 280(1753). doi: 10.1098/rspb.2012.2645
^ Den totale bestand er ukendt. Grove overslag mellem 200.000 og 2 millioner individer stammer fra ekstrapoleringer af tællinger i mindre havområder til hele jorden.
^ Baseret på flytællinger.
^ Anslået 40,000 i Beauforthavet, 25,000 i Hudson Bay, 18,000 i Beringshavet og 28,000 i arktisk Canada.
^ En ekspedition i 1997 talte 13 individer. En anden, omfattende optælling i 2006 fandt ikke spor af et eneste dyr.
^ ^a ^b Den totale population kendes ikke, men er i hundrede tusinder.
^ Estimater af varierende størrelse i det nordlige Atlanterhavet giver et overordnet tal i de høje tiere eller lave hundreder af tusinder.
^ Total population ukendt men menes at være lokalt almindelig - det er den mest almindelige delfin omkring Falklandsøerne
^ Varierende populationsskøn for områderne rundt om Californien og det nordlige Stillehavet giver et samlet skøn på op til 400.000
^ Undersøgelser tyder på, at denne er den mest almindelige delfin uden for de chilenske farvande.
^ Populationen omkring USA's kontinentalsokkel er blevet registreret til at overstige 60.000. I Stillehavet er der ved en optælling målt 175.000 individer i de østlige tropiske farvande og 85.000 i vest. Der findes ingen globale skøn over populationsstørrelsen.
^ Skøn for den østlige tropiske del af Stillehavet er på 45.000 og en anden nylig undersøgelse estimerer populationen til 1.200 for den østlige del af Sulusøen, ingen globale skøn over populationsstørrelsen eksisterer.
^ Det eneste skøn er på 38.900 individer i det østlige tropiske Stillehavet
^ Den totale population er ukent. I det østlige Stillehavet skønnes der at være mere end 40.000 individer og dette er formentligt hjemsted for størstedelen.
^ Lokale skøn inkluderer 70-80.000 i Antarktis, 8.000 i det tropiske Stillehavet (selvom tropiske farvande ikke er spækhuggerens foretrukne miljø, alene størrelsen af dette område — 19 millioner kvadratkilometer — betyder at der er tusinder af spækhuggere), op til 2.000 ud for Japan, 1.500 i det køligere nordøstlige Stillehavet og 1.500 ud for Norge.
^ Total population ikke kendt. Der er 150.000 individer i det østlige tropiske Stillehavet. Det skønnes at der er mere end 30.000 dyr i det vestlige Stillehavet ud for Japans kyst.
^ Total population ikke kendt. Der findes estimater der overstiger 200.000 individer i Sydhavet. Den nordatlantiske population kendes ikke.

Generelle referencer

Rice, Dale W. (1998). "Marine mammals of the world: systematics and distribution". Society of Marine Mammalogy Special Publication Number 4: 231pp.
Mead, James G. and Robert L. Brownell, Jr (16. november 2005). Wilson, D. E., and Reeder, D. M. (eds) (red.). Mammal Species of the World (3 udgave). Johns Hopkins University Press. s. 723-743. ISBN 0-8018-8221-4. {{cite book}}: |editor= har et generisk navn (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link)
"Red List of Threatened Species". IUCN. Arkiveret fra originalen 2. november 2006. Hentet 2006-11-09.

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information:

Kategorien "Cetacea" på Wikimedia Commons
Taksonomi fra Wikispecies

ARKive – billeder og videoer af hvaler, delfiner og marsvin Arkiveret 26. april 2016 hos hos Archive.is
American Cetacean Society
CMS Small Cetaceans
IUCN Redlist

[1] Agnarsson, I. and L. J. May-Collado. 2008. The phylogeny of Cetartiodactyla: The importance of dense taxon sampling, missing data, and the remarkable promise of cytochrome b to provide reliable species-level phylogenies. Molecular Phylogenetics and Evolution 48:964-985.

[Martin-2] Martin, Dr. Anthony R. (1991). Whales and Dolphins. London: Salamander Books.

[3] Reilly, S.B., Bannister, J.L., Best, P.B., Brown, M., Brownell Jr., R.L., Butterworth, D.S., Clapham, P.J., Cooke, J., Donovan, G.P., Urbán, J. & Zerbini, A.N. (2008). Megaptera novaeangliae. In: IUCN 2008. IUCN Red List of Threatened Species. Downloaded on 19 December 2010

[4] Fordyce, R. E., & Marx, F. G. (2013). The pygmy right whale Caperea marginata: the last of the cetotheres. Proceedings of the Royal Society of London B: Biological Sciences, 280(1753). doi: 10.1098/rspb.2012.2645

[5] Den totale bestand er ukendt. Grove overslag mellem 200.000 og 2 millioner individer stammer fra ekstrapoleringer af tællinger i mindre havområder til hele jorden.

[6] Baseret på flytællinger.

[7] Anslået 40,000 i Beauforthavet, 25,000 i Hudson Bay, 18,000 i Beringshavet og 28,000 i arktisk Canada.

[8] En ekspedition i 1997 talte 13 individer. En anden, omfattende optælling i 2006 fandt ikke spor af et eneste dyr.

[hund-9] Den totale population kendes ikke, men er i hundrede tusinder.

[10] Estimater af varierende størrelse i det nordlige Atlanterhavet giver et overordnet tal i de høje tiere eller lave hundreder af tusinder.

[11] Total population ukendt men menes at være lokalt almindelig - det er den mest almindelige delfin omkring Falklandsøerne

[12] Varierende populationsskøn for områderne rundt om Californien og det nordlige Stillehavet giver et samlet skøn på op til 400.000

[13] Undersøgelser tyder på, at denne er den mest almindelige delfin uden for de chilenske farvande.

[14] Populationen omkring USA's kontinentalsokkel er blevet registreret til at overstige 60.000. I Stillehavet er der ved en optælling målt 175.000 individer i de østlige tropiske farvande og 85.000 i vest. Der findes ingen globale skøn over populationsstørrelsen.

[15] Skøn for den østlige tropiske del af Stillehavet er på 45.000 og en anden nylig undersøgelse estimerer populationen til 1.200 for den østlige del af Sulusøen, ingen globale skøn over populationsstørrelsen eksisterer.

[16] Det eneste skøn er på 38.900 individer i det østlige tropiske Stillehavet

[17] Den totale population er ukent. I det østlige Stillehavet skønnes der at være mere end 40.000 individer og dette er formentligt hjemsted for størstedelen.

[18] Lokale skøn inkluderer 70-80.000 i Antarktis, 8.000 i det tropiske Stillehavet (selvom tropiske farvande ikke er spækhuggerens foretrukne miljø, alene størrelsen af dette område — 19 millioner kvadratkilometer — betyder at der er tusinder af spækhuggere), op til 2.000 ud for Japan, 1.500 i det køligere nordøstlige Stillehavet og 1.500 ud for Norge.

[19] Total population ikke kendt. Der er 150.000 individer i det østlige tropiske Stillehavet. Det skønnes at der er mere end 30.000 dyr i det vestlige Stillehavet ud for Japans kyst.

[20] Total population ikke kendt. Der findes estimater der overstiger 200.000 individer i Sydhavet. Den nordatlantiske population kendes ikke.

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

[9]

[10]

[11]

[12]

[13]

[14]

[15]

[16]

[17]

[18]

[19]

[20]

Navigation

navigation

Themenportale