Hussitterkrigene

Hussitterkrigene
Del af De europæiske religionskrige og korstogene
Sted Centraleuropa, hovedsageligt i Den bøhmiske krones landområder Resultat Endeligt nederlag til de radikale hussitter og sejr til de moderate hussitter
Parter
De bøhmiske krige Hussittergrupper (1419–20) pilgrimme fra Alttabor fra Pilsen fra Sydbøhmen fra Vestbøhmen Taboritter Hussitterkoalitionen (1420–23) Praghusitter Taboritter Orebitter Union Žatec og Louny Bøhmiske og mähriske hussitter Radikale hussitter (1423–34) Taboritter Orebitter (until 1424) Orphans (after 1424) Polske hussitter Storfyrstendømmet Litauen Støtte: den polske krone Den polske hussitterinvation af Preussen: den polske krone Hertugdømmet Stolp Sirotci som lejesoldater	den Romerskkatolske kirke, korstog og allierede: Det Tysk-romerske Rige Bohemian Crown bøhmiske katolske adelsfolk og byer, Landfrieden Margreveskabet mähren Olomouc Hertugdømmerne i Nedre Schlesien Oels Oława Świdnica  Münsterberg Żagań Hertugdømmerne i Øvre Schlesien Nysa Wrocław Troppau Glatz Oberlausitz Niederlausitz Egerland Kongeriget Tyskland Markgrevskabet Meissen (until 1423) Kurfyrstendømmet Sachsen Markgrevskabet Brandenburg Kurfyrstendømmet Pfalz Oberpfalz Hertugdømmerne i Bayern Bavaria-Landshut Hertugdømmet Østrig Kurfyrstendømmet Trier Kurfyrstendømmet Mainz Kurfyrstendømmet Köln Prins-bispedømmet Würzburg Schabiske byer Thüringen Landgrevskabet Hessen Hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg visse frie rigsstæder Tyske lejesoldater og andre korsfarere Kongeriget Ungarn Kirkestaten Den Tyske Orden Johanniterordenen Kongeriget England Serbisk Despotat Bøhmiske lejesoldater Polske frivillige Den Polske krone Moderate hussitter (Utraquister) (after 1423) Bömiske adelige hussitter Praghussiter En splittet gruppe af Taboritter: radikale picarder/Neo-Adamitter
Ledere
Jan Žižka Prokop den Store † Prokop den Mindre † Jan Želivský Jan Čapek of Sány Diviš Bořek af Miletínek (1420–23) Hynek Krušina af Lichtenburg Jakoubek af Vřesovice Jan Roháč af Dubá Bohuslav von Schwanberg (1422–25) † Čeněk af Wartenberg Sigismund Korybut Jan Tovačovský af Cimburk Hanuš af Kolowrat † Aleš Vřešťovský af Rýzmburk Chval Řepický af Machovice Jan Pardus af Horka og Vratkov Mikuláš af Hus † Ondřej Keřský af Řimovice † Petr Zmrzlík af Svojšín Jan Talafús af Ostrov Kuneš af Bělovice Bedřich af Strážnice Jan Hvězda af Vícemilice Ojíř af Očedělice Jan Královec Petr Hromádka Mikuláš Sokol Allierede under den polske hussitterinvation af Preussen: Mikuláš af Michalów Sudivoj af Ostroróg Bugislav 9. af Słupsk Support: / Vladislav 2. Jagello af Polen Spytko 3. af Melsztyn	Kejser Sigismund Pave Martin 5. Pippo Spano Ulrich 2. af Rosenberg Bohuslav af Schwanberg (1419–22) Čeněk af Wartenberg Jan Všembera af Boskovice Peter af Sternberg Mikeš Divůček af Jemniště Henry af Kravaře og Plumlov † Hanuš af Kolowrat † Hynce Ptáček af Pirkstein Hynčík Pflug af Rabstein Henry af HradecSkabelon:DOW Rupert 2. af Lubin Johan 12. af Bucka Konrad 4. den ældre Přemek af Opava Půta 3. af Častolovice Ludwig af Oława Johan 1. af Münsterberg Jan 1. af Żagań Těma af Koldice Albert af Koldice Hanuš af Polensko Frederik 1., den stridbare Boso af Vitzthum Ludwig 3. af Palz Frederik 2. af Sachsen Frederik 1. af Brandenburg Johann von Pfalz-Neumarkt Albrech af Østrig Reinprecht af Walsee Julian Cesarini Otto af Ziegenheim John Marothi Scibor 2.. Sciborowic Michael Országh Henry Beaufort William den sejrrige Erasmus Fischborn Paul von Rusdorf Hińcza af Rogów Zbigniew Oleśnicki Diviš Bořek af Miletínek (after 1423) Adam Rohan

hussitterkrigene, også kaldt bøhmerkrigene eller hussitterrevolutionen, var en serie af krige, der blev udkæmpet mellem kristne hussitter og den samlede kristne katolske styrke under kejser Sigismund og pave Martin 5., europæiske monarker, der var loyale mod den katolske kirke samt forskellige fraktioner af hussitterne. Efter de første sammenstød skiftede utraquisterne side i 1423 og kæmpede sammen med den romerskkatolske kirke mod taboritteren og andre hussitter-fraktioner. Krigene varede fra omkring 1419 og frem til 1434.

Urolighederne begyndte efter den præ-protestantiske reformmand Jan Hus blev henrettet af den katolske kirke i 1415 for kætteri.^[1][2] Den bøhmiske konge, Wenzel 4., havde planer om at blive kronet som tysk-romersk kejser, og han undertrykte hussitternes religion, der alligevel fortsatte med at blive udbredt.^[3] Da kong Wenzel 4. døde af naturlige årsager få år senere blev spændingerne med hussitterne større. I Prag og forskellige andre del af Bøhmen blev de katolske tyskere, som boede der, tvunget ud.

Wenzels bror, Sigismund, der havde arvet tronen, blev forarget over at hussitterismen fortsat spredte sig.^[3] Han fik tilladelse fra paven til at igangsætte et korstog mod hussitterne. Store mængde korsfarere fra hele Europa kom for at slutte sig til Sigismund og kæmpe mod hussitterne. Prag blev angrebet og herefter forladt. Hussitterne belejrede efterfølgende korsfareres garnison, og de tilbageerobrede næsten alle de områder, som de havde mistet, hvilket resulterede i at korstoget var en total fiasko.

Efter kommandoen over hæren blev overdraget til yeoman Jan Žižka, fulgte interne stridigheder blandt hussitterne. Tyskerne så at deres modstander var svækket, og de igangsatte endnu et korstog. De led dog et voldsomt nederlag til Žižka under slaget ved Deutschbrod, og de blev atter drevet bort. Pavestolen forsøgte sig med et tredje korstog, men det resulterede i endnu en fiasko. Lithauerne og polakkerne ønskede ikke at angribe tjekkerne, og tyskerne havde interne konflikter, så de kunne ikke samle nok tropper til at kæmpe mod hussitterne. Kongen af Danmark forlod også den tjekkiske grænse for at vende hjem. Tyskerne blev til sidst tvunget til at søge fred.

Kampene sluttede efter 1434, hvor den moderate utraquist-fraktion af hussitterne besejrede de radikale taboritter. Hussitterne indvilligede i at underkaste sig Kongeriget Böhmen og den romersk-katolske kirke, og de fik til gengæld lov at udføre deres lidt anderledes ritualer.

Hussittersamfundet inkluderede størstedelen af den tjekkiske befolkning i Kongeriget Böhmen, og de udgjorde en stor spontan militærmagt. De besejrede fem på hinanden følgende korstog der blev udskrevet mod dem af pave Martin 5. (1420, 1421, 1422, 1427, 1431), og de intervenerede i krige i de omkringliggende lande. Hussitterkrigene er kendt for deres store brug af tidlige håndholdte skydevåben som hagebøsser.

• [Hussite Museum in Tábor][1]
• Joan of Arc's Letter to the Hussites (23 March 1430) — In 1430, Joan of Arc dictated a letter threatening to lead a crusading army against the Hussites unless they returned to "the Catholic Faith and the original Light". This link contains a translation of the letter plus notes and commentary.
• Tactics of the Hussite Wars Arkiveret 18. oktober 2019 hos Wayback Machine
• The Bohemian War (1420–1434)
• Jan Hus and the Hussite Wars on Medieval Archives Podcast