Hungersnøden på Afrikas Horn 2011
Hungersnøden i Østafrika 2011 er en sultkatastrofe[1] ved Afrikas horn i 2011, som følge af en omfattende tørke i Østafrika.[2]
Tørken, som kaldes den "værste i 60 år",[3] har ført til en fødevarekrise i Somalia, Etiopien og Kenya, som truer 12 millioner menneskers fødevareforsyning.[4] Andre lande på og omkring Afrikas horn, blandt dem Djibouti, Sudan, Sydsudan og dele af Uganda, er også blevet ramt af fødevarekrisen.[5][6][3][7]
Den 20. juli 2011 karakteriserede FN situationen i to områder i det sydlige Somalia som hungersnød. Det er første gang i næsten 30 år, at FN gør dette.[1][8] Det menes, at titusinder er døde i Somalia inden FN-erklæringen om hungersnød.[1] Problemer med finansiering af den internationale bistand, samt problemer med sikkerheden i området, har besværliggjort den humanitære indsats mod krisen og det er særdeles farefyldt at levere nødhjælp til især det sydlige Somalia.[1][9][10]
Baggrund
Op til krisen brød ud var området ramt af manglende regn. Vejrforhold over Stillehavet, herunder en usædvanlig stærk La Niña, har afbrudt regntiderne i to på hinanden følgende sæsoner. Ligeledes mislykkedes regnen i 2011 i Kenya og Etiopien, og i 2011 og 2010 i Somalia.[11] I mange områder, var nedbøren i hovedregnsæsonen fra april til juni, mindre end 30% af gennemsnittet for 1995-2010.[12] Manglen på regn har ført til fejlslagen høst og udbredte tab af husdyr, op til 40-60% i nogle områder, hvilket har formindsket mælkeproduktionen og forværret en i forvejen dårlig høst. Som følge heraf er kornpriserne steget til et rekordhøjt niveau, mens husdyrpriser og lønninger er faldet, hvilket har reduceret købekraften i hele regionen.[13] Det forventes ikke at regne igen før til september.[11] Krisen er yderligere forværret af oprørsaktivitet i det sydlige Somalia, især fra Al-Shabaab.[14]
Lederen af USAs agentur for international udvikling, Rajiv Shah, erklærede, at klimaforandringerne har bidraget til alvoren af krisen. "Der er ingen tvivl om, at varmere og tørrere dyrkningsforhold i Afrika syd for Sahara har reduceret elasticiteten i disse samfund."[15] På den anden side mener to eksperter ved International Livestock Research Institute, at det er for tidligt at bebrejde klimaændringer for tørken. Mens der er enighed om, at en særlig stærk La Niña bidrog til intensiteten af tørken, er forholdet mellem La Niña og generelle klimaforandringer ikke veletableret.[16]
Sikkerhed
Sikkerhedssituationen i regionen er ustabil og især i den hårdest ramte sydlige del af Somalia hvor Al-Shabaab-millitsen kontrollerer store områder.[17]
Lederen af USAs agentur for international udvikling, Rajiv Shah har udtalt, at tørken kan forværre den sikkerhedsmæssige situation i regionen. "Det sker netop i en del af verden, som vores forsvarsminister Leon Panetta har sagt er en kritisk del af vores kamp mod terrorisme og vores samlede internationale sikkerhed. Det understreger den dybe sammenhæng mellem fødevaresikkerhed og national sikkerhed".[15] Bevæbnede kvægnomader konkurrerer fx voldsomt om svindende ressourcer og alene i Kenya er mere end 100 hyrder blevet dræbt grundet dette.[18]
Frygten for Al-Shabaab-oprørere, der kontrollerer det meste af det sydlige Somalia, fortsætter med at hindre nødhjælpsorganisationer at operere i regionen. FNs World Food Programme trak sig fx i 2010 efter trusler fra oprørsgruppen al-Shabaab, men overvejer nu alligevel en tilbagevenden til det sydlige Somalia, grundet den alvorlige situation. De vurderer, at der er 1 million mennesker i områder, som agenturet i øjeblikket ikke har adgang til.[19] De udtaler bl.a.: "Vi har brug for væsentligt bedre adgang, end vi har i øjeblikket for at løse en nødsituation på denne skala."[20] FN-agenturer er "i en dialog" med al-Shabaab om at sikre landingsbaner i områder under oprørsgruppens kontrol, for at levere nødhjælp.[17] I begyndelsen af juli 2011 annoncerede Al-Shabaab, at de har fjernet alle forhindringer for internationale humanitære hjælpearbejdere, og at alle hjælpeorganisationer vil blive lukket ind.[21] Den 22. juli udtalte gruppen dog at forbuddet mod bestemte internationale organisationer stadig var i kraft.[22]
Se også
Kilder
- ^ a b c d "UN declares first famine in Africa for three decades as US withholds aid". Telegraph. 20. juli 2011. Hentet 20. juli 2011.
- ^ OCHA (UN Office for the Coordination of Humanitarian Affairs) (10. juni 2011). "Eastern Africa Drought Humanitarian Report No. 3". reliefweb.int. Hentet 12. juli 2011.
- ^ a b Mike Wooldridge (4. juli 2011). "Horn of Africa tested by severe drought". BBC News. Hentet 12. juli 2011.
- ^ Somalia famine: US pledges a further $28m in aid | Global development | guardian.co.uk
- ^ OCHA, FEWS-Net (24. juni 2011). "East Africa: Famine warning for southern Somalia" (PDF). FEWS-Net. Arkiveret fra originalen (PDF) 21. september 2011. Hentet 14. juli 2011.
- ^ Ben Brown (8. juli 2011). "Horn of Africa drought: 'A vision of hell'". BBC News. Hentet 12. juli 2011.
- ^ "Horn of Africa drought: Somalia aid supplies boosted". BBC News. 12. juli 2011. Hentet 12. juli 2011.
- ^ "Somalia on verge of famine". CBC News. 18. juli 2011. Hentet 18. juli 2011.
- ^ "UN to declare famine in parts of drought-hit Somalia". BBC. 20. juli 2011. Hentet 20. juli 2011.
- ^ "The forgotten people of Africa's famine cry out for aid". Telegraph. 20. juli 2011. Hentet 20. juli 2011.
- ^ a b OCHA (UN Office for the Coordination of Humanitarian Affairs) (10. juni 2011). "Eastern Africa Drought Humanitarian Report No. 3". reliefweb.int. Hentet 12. juli 2011.
- ^ "Eastern Africa: Humanitarian Snapshot" (PDF). 24. juni 2011. Arkiveret fra originalen (PDF) 21. september 2011. Hentet 21. juli 2011.
- ^ "Famine thresholds surpassed in three new areas of southern Somalia" (PDF). Relief Web, UN. 3. august 2011. Hentet 4. august 2011.
- ^ Ben Brown (8. juli 2011). "Horn of Africa drought: 'A vision of hell'". BBC News. Hentet 12. juli 2011.
- ^ a b Joshua Hersh (13. juli 2011). "East Africa Famine Threatens Regional Stability, USAID Chief Says". Huffington Post. USA. Hentet 13. juli 2011.
- ^ "Østafrika: For Tidligt at skyde skylden på tørken på klimaændringer". 12. juli 2011. Hentet 18. juli 2011.
- ^ a b "UN Declares Famine in Two South Somalia Regions as 3.7 million Need Help". 20. juli 2011. Hentet 20. juli 2011.
- ^ "Once more unto the abyss". The Economist. 7. juli 2011. Hentet 18. juli 2011.
- ^ "UN to declare famine in parts of drought-hit Somalia". BBC. 20. juli 2011. Hentet 20. juli 2011.
- ^ "UN declares first famine in Africa for three decades as US withholds aid". Telegraph. 20. juli 2011. Hentet 20. juli 2011.
- ^ Forenede Nationer (13. juli 2011). "bistandsindsats for tørke-ramte Afrikas Horn skal indeholde langsigtede foranstaltninger - FN". UN News Centre. Hentet 14. juli 2011.
- ^ "Al-Shabab says aid group ban remains in place". Al Jazeera English. 22. juli 2011. Hentet 22. juli 2011.
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Hungersnøden på Afrikas Horn 2011
Medier brugt på denne side
Variant of the flag used by the "Islamic State" (formerly "Islamic State of Iraq and the Levant" (ISIL) or "Islamic State of Iraq and Syria" (ISIS)), "Al-Shabaab", "al-Qaeda in the Arabian Peninsula", "al-Qaeda in the Islamic Maghreb" and "Boko Haram". Note that the central "seal" in the actual flag is not circular.
The FEWS projection of the 2011 East Africa drought for October-December, using the IPC scale.
Forfatter/Opretter: Oxfam East Africa, Licens: CC BY 2.0
Women and children waiting to enter Dadaab camp in Kenya. One of thousands of refugee families who have recently arrived from Somalia fleeing the drought and conflict.
Forfatter/Opretter: Oxfam East Africa, Licens: CC BY 2.0
Somaliland. A kilometre outside Waridaad village, carcasses of dead sheep and goats stretch across the landscape