Hungerkrigen
- Denne artikel omhandler den middelalderlige polsk-tyske konflikt. For den danske lockout, der også kendes som "Hungerkrigen", se Storlockouten i 1899.
Hungerkrigen | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af De polsk-tyske krige | |||||||
| |||||||
Parter | |||||||
| Den Tyske Orden og lejesoldater | ||||||
Ledere | |||||||
Jogaila (Władysław Jagiełło), Vytautas | Michael Küchmeister von Sternberg |
Hungerkrigen[1] var en kortvarig konflikt mellem de allierede kongeriget Polen og storhertugdømmet Litauen, mod Den Tyske Orden i sommeren 1414 i et forsøg på at løse territoriale stridigheder. Krigen fik sit navn fra den brændt jord-taktik som begge sider benyttede. Konflikten sluttede uden større politiske resultater, men medførte hungersnød og sygdom i store dele af Preussen. Ifølge Johann von Posilge døde 86 munke fra Den Tyske Orden af pest efter krigen.[2] Til sammenligning døde omkring 200 munke i Slaget ved Tannenberg i 1410, der var et af de største slag i middelalderens Europa.[1]
Henvisninger
- ^ a b Christiansen, Eric (1997). The Northern Crusades (2nd udgave). Penguin Books. s. 228, 230–231. ISBN 0-14-026653-4.
- ^ Urban, William (2003). Tannenberg and After. Chicago: Lithuanian Research and Studies Center. s. 204. ISBN 0-929700-25-2.
Spire |
Medier brugt på denne side
Reconstruction of the coat of arms from the reverse of majestic seal of the King of Poland – Przemysł II from 1295
Reconstruction of the coat of arms from the reverse of majestic seal of the King of Poland – Przemysł II from 1295