Humtrup

Humtrup
Humtrup beliggende ved grænsen mellem midtsletten (gesten) og marsklandet
Humtrup beliggende ved grænsen mellem midtsletten (gesten) og marsklandet
VåbenBeliggenhed
har har ikke noget våben
Administration
LandTyskland Tyskland
DelstatSlesvig-Holsten
Kreis Nordfriesland
AmtSydtønder
BorgmesterErich Johannsen (SPD)
Statistiske data
Areal16,99 km²
Højde7 m
Indbyggere741 (31/12/2018)
 - Tæthed44 Indb./km²
Andre informationer
TidszoneCET/CEST (UTC+1/UTC+2)
NummerpladeNF
Postnr.25923
Tlf.-forvalg04663
Koordinater54°52′N 8°52′Ø / 54.867°N 8.867°Ø / 54.867; 8.867Koordinater: 54°52′N 8°52′Ø / 54.867°N 8.867°Ø / 54.867; 8.867
Hjemmesidewww.amt-suedtondern.de
Beliggenhed af kommune Humtrup i Landkreis Nordfriesland
Kort

Humtrup (dansk) eller Humptrup (tysk) er en landsby og kommune beliggende syd for den dansk-tyske grænse på skellet mellem den syd-slesvigske gest (Midtsletten) og marsklandet mod vest. Administrativt hører kommunen under Nordfrislands kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Sydtønder kommunefællesskab (Amt Südtondern). Landsbyen er sogneby i Humtrup Sogn. Sognet lå i Kær Herred (Tønder Amt, Sønderjylland), da området tilhørte Danmark.

Geografi

Den sydslesvigske kommune består af følgende bebyggelser: Flydsholm (tysk Flützholm), Gudskog (en del, Gotteskoog), Grelsbøl (Grellsbüll), Hasbjerg (Haasberg), Hattersbølhallig (en del, Hattersbüllhallig), Humtrup (Humptrup), Humtrupmark, Kralebøl (Krahelbüll), Kragebøl[1] el. Krakebøl (Krakebüll)[2][3] og Sønder Dyrhus (Süderdürhus, sml. Dyrhus i Møgeltønder Sogn). Kommunen er geografisk delt, idet en del af kommunen (Hasbjerg) ligger som ekslave ved den dansk-tyske grænse.

Marsken i kommunens vestlige og nordvestlige del hører til Kær Herreds gammel Gudskog med den lille Hasbjerg Sø. Sønderå danner på en strækning den nuværende dansk-tyske grænse og skiller Humtrup kommune og sogn mod nord fra Udbjerg Sogn.

Historie

Humtrup er første gang nævnt 1462. Forleddet er gengivelse af et tilnavn Humpi, der også indgår i det skånske landsbynavn Homparp (Homperup). Tilnavnet må være dannet til verbet humpe (≈gå dårligt og besværligt). Efterleddet er -torp[4].

Den tidligere danske børnehave og skole (Bavnehøj-Skolen) blev i 2019 flyttet til nabobyen Vimmersbøl.

Noter

  1. ^ Anders Bjerrum: Sydslesvigs stednavne, 4. bind, København 1979-1984. s. 34
  2. ^ Statistisches Landesamt Schleswig-Holstein: Wohnplatzverzeichnis Schleswig-Holstein 1987, Kiel 1987
  3. ^ M. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, 1. bind, Kjøbenhavn 1863, s. 202
  4. ^ Anders Bjerrum: Sydslesvigs stednavne, 4. bind, København 1979-1984. s. 33

Medier brugt på denne side

VidingHerred.png
Kort over Viding Herred, Detail fra Gustav Rosendals Sønderjyllandkort med amtsgrænserne fra 1913
Humptrup in NF.png
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0