Humleby

Krydset mellem Jerichausgade og Küchlersgade i Humleby.

Humleby er en bebyggelse på Vesterbro i København nær Carlsberg og det tidligere Kongens Bryghus – heraf navnet. Husene er opført i 1885-91 af Arbejdernes byggeforening for arbejderne på det hedengangne skibsværft B&W. Byggeriet blev finansieret ved fællesindbetalinger blandt arbejderne, og husene blev fordelt ved lodtrækning, efterhånden som de stod færdige.

De 235 huse er karakteristiske tre-etagers rækkehuse efter engelsk forbillede og er tegnet af Frederik Bøttger, der stod bag over 1.100 huse for Arbejdernes Byggeforening, herunder også byggeriet KartoffelrækkerneØsterbro, der stilmæssigt minder om Humleby. I Humleby er den oprindelige stil dog bedre bevaret, idet det her ikke er tilladt at foretage ændringer i husenes ydre.

Boligerne fungerer i dag som ejerboliger, og mens de ved opførelsen blev opført på landbrugsjord, ligger de i dag centralt i byen.

Gaderne

Bissensgade med Carlsberg-siloen i baggrunden.

Man kan komme ind til Humleby fra enten Ny Carlsberg Vej eller Vesterfælledvej. Begge gader har endvidere huse, der også er en del af Humleby-bebyggelsen.

Humleby består af gaderne:

  • Vesterfælledvej
  • Ny Carlsberg Vej
  • Freundsgade – opkaldt efter billedhuggeren Hermann Ernst Freund (1786-1840)
  • Jerichausgade – opkaldt efter billedhuggeren Jens Adolf Jerichau (1816-1883)
  • Bissensgade – opkaldt efter billedhuggeren Herman Wilhelm Bissen (1798-1868)
  • Ernst Meyers Gade – opkaldt efter kunstmaleren Ernst Meyer (1797-1861)
  • Lundbyesgade – opkaldt efter kunstmaleren Johan Thomas Lundbye (1818-1848)
  • Küchlersgade – opkaldt efter kunstmaleren Albert Küchler (1803-1886)
  • Carstensgade – opkaldt efter kunstmaleren Asmus Jacob Carstens (1754-1798)

Eksterne henvisninger

Københavns kommuneSpire
Denne artikel om geografi i Københavns Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi

Koordinater: 55°40′6″N 12°32′18″Ø / 55.66833°N 12.53833°Ø / 55.66833; 12.53833

Medier brugt på denne side

DenmarkStub2.svg
Map of Denmark with flag.
Bissensgade 02.JPG
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 4.0
The street Bissensgade in the area Humlebyen in Vesterbro in Copenhagen.
Jerichausgade 03.JPG
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 4.0
The street Jerichausgade at Küchlersgade in the area Humlebyen in Vesterbro in Copenhagen.