Humlebier

Humlebier
Mørk jordhumle (Bombus terrestris)
Mørk jordhumle (Bombus terrestris)
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeArthropoda (Leddyr)
UnderrækkeHexapoda (Seksbenede dyr)
KlasseInsecta (Insekter)
OrdenHymenoptera (Årevingede)
FamilieApidae (Langtungebier)
SlægtBombus
Arter (udvalg)[1]
  • Steppehumle (Bombus cullumanus)
  • Hedehumle (Bombus jonellus)
  • Lys jordhumle (Bombus lucorum)
  • Agerhumle (Bombus pascuorum)
  • Frugthumle (Bombus pomorum)
  • Lille skovhumle (Bombus pratorum)
  • Græshumle (Bombus ruderarius)
  • Felthumle (Bombus ruderatus)
  • Klokkehumle (Bombus soroeënsis)
  • Jordboende humle (Bombus subterraneus)
  • Enghumle (Bombus veteranus)
  • Havehumle (Bombus hortorum)
  • Hushumle (Bombus hypnorum)
  • Mørk jordhumle (Bombus terrestris)
  • Kløverhumle (Bombus distinguendus)
  • Moshumle (Bombus muscorum)
  • Skovhumle (Bombus sylvarum)
  • Stenhumle (Bombus lapidarius)
Hjælp til læsning af taksobokse

En humlebi er en af over 250 arter i slægten Bombus, der tilhører familien Apidae, en af bi-familierne i ordenen årevingede insekter. I Danmark er registreret 29 arter af humlebier.[1] En almindelig art er f.eks. agerhumlen (Bombus pascuorum).

Udseende og levevis

Humlebier har runde kroppe dækket af bløde hår, der giver dem et diffust udseende. De har advarselsfarver, ofte bestående af kontrasterende farvebånd, og forskellige arter af humlebier i en region ligner ofte hinanden i en gensidigt beskyttende form for mimicry, som indebærer at to arter som begge er giftige eller uspiselige ligner hinanden, såkaldt Müllers mimicry. Harmløse insekter såsom blomsterfluer (svirrefluer) kan også opnå beskyttelse ved at ligne humlebier og kan forveksles med dem, såkaldt Bates mimicry.

Ligesom deres slægtninge honningbierne, lever humlebier af nektar. De bruger deres lange behårede tunger til at samle væsken op med; snablen (proboscis) er foldet under hovedet under flyvning. Humlebier samler nektar for at tilføje til lagrene i reden, og pollen til at fodre deres unger. De identificerer blomsterne de ernærer sig fra ved hjælp af deres farver og form. Nogle humlebier stjæler nektar, ved at bide et hul nær bunden af en blomst for at få adgang til nektaren, og undgår på den måde at bestøve blomsten. Humlebier er vigtige bestøvere i landbruget, så deres tilbagegang i Europa, Nordamerika og Asien giver anledning til bekymring. Faldet er forårsaget af tab af levesteder, landbrugets mekanisering]] og pesticider.

De fleste humlebier er sociale insekter, der danner kolonier med en enkelt dronning. Kolonierne er mindre end honningbiernes og der kan være så få som 50 individer i en rede.

Nogle humlebier, de såkaldte snyltehumler, er kleptoparasitter og laver ikke en rede eller danner kolonier; deres dronninger invaderer aggressivt rederne af andre humlebiarter, dræber de herboende dronninger og lægger derefter deres egne æg, som passes af de herboende arbejdere. Sådanne snyltebier blev tidligere klassificeret som en separat slægt, men behandles nu normalt som medlemmer af Bombus.

Snyltehumler

Snyltehumlen Bombus vestalis, en parasit af Bombus terrestris

Humlebier af underslægten Psithyrus (kendt som 'snyltehumler' og tidligere betragtet som en separat slægt) er redeparasitter,[2] nogle gange kaldet kleptoparasitter,[3] i andre humlebiers kolonier og har mistet evnen til selv at indsamle pollen. En Psithyrus-hun, såsom den af Psithyrus-arten Bombus sylvestris ernærer sig selv direkte af blomster inden hun finder og invaderer en værtskoloni.[4] Når hun har infiltreret en værtskoloni, dræber eller underkuer hun koloniens dronning og bruger feromoner og fysiske angreb til at tvinge arbejderne i kolonien til at fodre sig og sit afkom.[5] Normalt kan snyltehumler beskrives som dronninge-intolerante, da værtsdronningen ofte dræbes for at sætte parasitten i stand til at få flere afkom,[2] selvom nogle arter, som f.eks. Bombus bohemicus, har fordel af at lade værtsdronningen overleve.[6]

Hunnen hos Psithyrus har en række morfologiske tilpasninger til kamp, såsom større overkæber (mandibler), et sejt ydre hudskelet (kutikula) og en større giftsæk, der øger hendes chancer for at overtage en rede.[7] Når de dukker op fra deres kokoner, spredes Psithyrus hannerne og hunnerne og parrer sig. Hannerne overlever ikke vinteren, men ligesom ikke-snyltende humlebidronninger finder Psithyrus-hunner passende steder at tilbringe vinteren og gå efter parring i en form for dvale (diapause). De kommer normalt ud fra deres dvale senere end deres værtsart. Hver art snyltehumle har en specifik værtsart, som den ofte ligner fysisk.[8]

Rededannende humlebier kan skelnes fra tilsvarende store, diffuse snyltehumler på formen af det hunlige bagben. Hos humlebier danner det en pollenkurv, et nøgent skinnende område omgivet af en hårrand, der bruges til at transportere pollen, hvorimod bagbenet hos snyltehumler er behåret hele vejen rundt, og de bærer aldrig pollen.

Arter i Danmark

Liste over arterne og deres status på den danske rødliste[9].

Dansk navnLatinsk navnICU Rødliste
SteppehumleBombus cullumanusRETruet
FrugthumleBombus pomorumRE
KlokkesnyltehumleBombus quadricolorRE
KløverhumleBombus distinguendusCR
FelthumleBombus ruderatusCR
HavesnyltehumleBombus barbutellusEN
Foranderlig humleBombus humilisVU
EnghumleBombus veteranusVU
AgersnyltehumleBombus campestrisNT
GræshumleBombus ruderariusNT
Jordboende humleBombus subterraneusNT
SkovhumleBombus sylvarumNT
Lys jordsnyltehumleBombus bohemicusLCIkke truet
PilejordhumleBombus cryptarumLC
HavehumleBombus hortorumLC
HushumleBombus hypnorumLC
HedehumleBombus jonellusLC
StenhumleBombus lapidariusLC
Lys jordhumleBombus lucorumLC
KravejordhumleBombus magnusLC
MoshumleBombus muscorumLC
HussnyltehumleBombus norvegicusLC
AgerhumleBombus pascuorumLC
Lille skovhumleBombus pratorumLC
StensnyltehumleBombus rupestrisLC
KlokkehumleBombus soroeensisLC
SkovsnyltehumleBombus sylvestrisLC
Mørk jordhumleBombus terrestrisLC
Mørk jordsnyltehumleBombus vestalisLC

Myten

En af de mest citerede videnskabelige påstande er den om, at humlebien ikke kan flyve, den ved det bare ikke, og derfor flyver den alligevel. Flere er blevet krediteret som ophavsmand for denne myte, omend franskmanden Antoine Magnan muligvis er den tidligste. Han publicerede i 1934 beregningen af biernes flyveegenskaber i sin bog om dyrenes bevægelser, "La Locomotion chez les Animaux". Problemet skulle findes i de matematiske modeller; moderne beregninger bekræfter de empiriske observationer og tillader humlebien at flyve. Det har derfor aldrig hverken stridt imod de fysiske love eller som sådan været et mysterium, hvorfor humlebien kan flyve, skønt myten ofte bliver fremstillet som fakta den dag i dag.[10]

I kulturen

Det gammel-engelske ord for humlebi, dumbledor, har været inspiration til navnet på figuren Albus Dumbledore, en central skikkelse i J.K. Rowlings romanserie om Harry Potter. Rowling fandt navnet passede, da hun forestillede sig Dumbledore som en mand med passion for musik, som sagtens kunne finde på at gå rundt og brumme stille for sig selv.[11]

Billeder

Se også

Referencer

  1. ^ a b allearter.dk: Slægten Bombus Arkiveret 7. marts 2016 hos Wayback Machine. Hentet 7. marts 2016
  2. ^ a b Erler, S.; Lattorff, H. M. G. (2010). "The degree of parasitism of the bumblebee (Bombus terrestris) by cuckoo bumblebees (Bombus (Psithyrus) vestalis)". Insectes Sociaux. 57 (4): 371-377. doi:10.1007/s00040-010-0093-2. S2CID 853556.
  3. ^ Peter J.B. Slater; Jay S. Rosenblatt; Charles T. Snowdon; Timothy J. Roper; H. Jane Brockmann; Marc Naguib (30. januar 2005). Advances in the Study of Behavior. Academic Press. s. 365. ISBN 978-0-08-049015-1.
  4. ^ Pierre Rasmont. "Bombus (Psithyrus) sylvestris (Lepeletier, 1832)". Université de Mons. Retrieved 6 January 2013.
  5. ^ Zimma, B. O.; Ayasse, M.; Tengo, J.; Ibarra, F.; Schulz, C. & Francke, W. (2003). "Do social parasitic bumblebees use chemical weapons? (Hymenoptera, Apidae)". Journal of Comparative Physiology A. 189 (10): 769-775. doi:10.1007/s00359-003-0451-x. PMID 12955437. S2CID 24441556.
  6. ^ Fisher, R.M. (december 1988). "Observations on the Behaviors of Three European Cuckoo Bumble Bee Species (Psithyrus)". Insectes Sociaux. 35 (4): 341-354. doi:10.1007/BF02225810. S2CID 24071728.
  7. ^ Fisher, R. M.; Sampson, B. J. (1992). "Morphological specializations of the bumble bee social parasite Psithyrus ashtoni (Cresson) (Hymenoptera, Apidae)". Canadian Entomologist. 124 (1): 69-77. doi:10.4039/Ent12469-1. S2CID 83598728.
  8. ^ Macdonald, 2003. p. 12
  9. ^ Aarhus Universitet: Institut for Bioscience, Søgeord:Bombus. "Den danske rødliste". Hentet 2016-07-07.
  10. ^ "Flight Of The Bumblebee – Science News". Arkiveret fra originalen 11. oktober 2012. Hentet 16. august 2011.
  11. ^ Rowling, J. K. (19. marts 1999). "Barnes and Noble interview, 19 March 1999". AccioQuote!. Hentet 28. februar 2007.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Bombus (Psithyrus) vestalis, female (by David Sharp, 1901).jpg
Bombus (Psithyrus) vestalis Britain, Legend : A- Female B- outer side of hide leg
AD2009Aug08 Bombus pratorum.jpg
The early bumblebee (Bombus pratorum) is one of the smaller bumblebees. It can be found throughout Europe, except for the Iberian peninsula. The specimen in the picture is a male. It is landing on an Echinacea purpurea flower.
Bumblebee on dandelion.JPG
Forfatter/Opretter: Christian Sand, Licens: CC BY-SA 3.0
Humlebi på mælkebøtte.
Bombus terrestris.jpg
Forfatter/Opretter: Marco Almbauer, Licens: CC0
Dunkle Erdhummel (Bombus terrestris)
Bumblebee January 2008-4.jpg
Forfatter/Opretter: Alvesgaspar, Licens: CC BY-SA 3.0
A cuckoo bumblebee (Bombus vestalis), parasite of the bumblebee Bombus terrestris. Probably a queen, due to large size
Bombus vestalis (51110664312).jpg
Forfatter/Opretter: Martin Cooper from Ipswich, UK, Licens: CC BY 2.0
This is a cuckoo bee, a parasite that lives off the efforts of Buff-tailed Bumblebees (B terrestris). Their nesting biology is explained on the bwars web site as follows: After emerging from hibernation during April the mated female seeks out a small B. terrestris nest with a few workers. The female sneaks into the nest and hides while it acquires the nest scent. It may dominate, or kill, the host queen and takes over the egg laying for the colony. These eggs produce only new B. vestalis females and males, which take no part in the running of the colony, all work being done by the host workers.
Danish bumblebee on lavendar.jpg
Forfatter/Opretter: TobiasKierk, Licens: CC BY-SA 3.0
A close-up of a bumblebee on a stem of lavendar.
Bumblebee 05.JPG
(c) I, Tony Wills, CC BY-SA 3.0
Bumblebee (probably Bombus terrestris) collecting pollen from Senecio elegans flower. Wellington, New Zealand.
Bumblebee 2007-04-19.jpg
Forfatter/Opretter: Trounce, Licens: CC BY-SA 2.5
A bumblebee. Photographed in Ireland. Probably Bombus terrestris