Humlebæk Boldklub

Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Humlebæk Boldklub er en fodboldklub beliggende på Nederste Torpenvej 6, 3050 Humlebæk. Klubben er grundlagt 7. maj 1937 og er medlem af SBU under Danmarks Idrætsforbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger.[kilde mangler]

I 1955 rykkede holdet op i mellemrækken, der svarer til nutidens serie 1 og vandt samtidig klubbens første Sjællandsmesterskab ved at slå Rørby 9-2 på hjemmebane. Året efter, i 1956 nåede holdet til 3. runde af DBU's landspokalturnering, hvor det blev til nederlag til Vorup (daværende Randers Frederiksberg).[kilde mangler] I 1958 rykkede holdet op i Sjællandsserien, hvor det blev til tre sæsoner i Sjællands bedste række, og i 1961 kom holdet på Tipskuponen for første gang i en kamp mod Glostrup, der blev tabt 1-2 på hjemmebane.[kilde mangler]

Efter nedrykningen fra Sjællandsserien blev det til ophold i lokalserierne, indtil holdet i 1984 vandt Sjællandsserien [1]og rykkede i Danmarksserien, hvor man med en enkelt sæson i Sjællandsserien i 1988 blev indtil 1999, hvor holdet rykkede op i Kvalifikationsrækken, der var rækken under den daværende 2. Division.[kilde mangler] Det lykkedes ikke at blive divisionshold, og siden 2001 har holdet befundet sig i lokalserierne og ligger i 2020 i Serie 2.[kilde mangler]

I 1944 blev banen ved Humlebæk Skole taget i brug, i 1960 blev der monteret lysanlæg, og klubben kunne dette år gennemføre den første lyskamp under SBU. I 1961 fik man yderligere en bane ved Bjerre Strand.[kilde mangler] I 1975 flyttede klubben fra banerne ved Humlebæk Skole og Bjerre Strand til det nuværende anlæg ved Bannebjerggård, hvor man kunne tage en grusbane i brug i 1975.[kilde mangler] I 2010 blev anlægget opgraderet med Fredensborg Kommunes første kunstgræsbane.[kilde mangler]

Håndboldafdelingen

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Humlebæk Boldklub (håndbold).

I 1953 fik man håndbold på programmet, og denne afdeling voksede sig stor i 1960'erne, hvor man blandt andet blev vært for de store Pinsestævner med udendørs håndbold på banen ved Humlebæk Skole. Der kom i 1968 2000 deltagere til det, der var Danmarks største håndboldstævne.[kilde mangler]

En fredelig skilsmisse bevirkede, at håndboldafdelingen i 1969 skilte sig ud som selvstændig forening, Kvik Humlebæk, der senere blev til Øresund Håndbold.[kilde mangler]

Kvindefodbold

I 1970, inspireret af Danmarks sejr ved det uofficielle VM for kvinder, lavede man en afdeling for kvindefodbold, og det blev en succes, der endte med, at man i 1981 rykkede op i serie 1 med det bedste hold, og gennem årene er det lykkedes at holde fast i kvindefodbolden med få afbrydelser.[kilde mangler]

Store oplevelser

I 1982 spillede Humlebæk, forstærket med Allan Simonsen, Preben Elkjær, Lars Bastrup og Carsten Nielsen opvisningskamp mod KB i en kamp, der samlede 3200 tilskuere på Humlebæk Stadion, "Årets Kamp", der blev den nuværende stadionrekord.[kilde mangler]

Lørdag den 9. marts 1985 var et af de største øjeblikke i klubbens historie, da man med Preben Elkjærs hjælp indledte en uges træningslejr i Verona ved at spille opvisningskamp mod Hellas Verona, der i øvrigt endte sæsonen med at blive italienske mestre. Kampen blev afviklet som en opvisningskamp, hvor overskuddet gik til den nødlidende befolkning i Etiopien, hvor der var omfattende hungersnød det år. Der var 10.000 tilskuere til kampen, som Hellas Verona vandt 7-0.[kilde mangler]

Ungdomsresultater

Gennem tiderne har klubbens ungdomsafdeling skabt fine resultater.[kilde mangler] Her kan nævnes et juniorhold, der nåede semifinalen i SBU's pokalturnering og tabte 3-4 til Lyngby efter omkamp.[kilde mangler] I 1978 nåede et meget talentfuldt mandskab semifinalen i DBU's talentturnering, hvor det blev til et knebent nederlag på 1-2 til Boldklubben Frem i semifinalen ved finalestævnet i Vejle, hvorefter kampen om 3. pladsen blev tabt til AGF med 4-5, så det endte med en flot 4. plads.[kilde mangler] I 1986 vandt ynglingeholdet SBU's pokalturnering ved at slå Næstved 1-0 i finalen.[kilde mangler]

Klubbens landsholdsspillere

Af kendte fodboldspillere, der har spillet for klubben, kan nævnes de to landsholdsspillere Mads Junker og Tobias Mikkelsen, sidstnævnte dog blot for en kort stund.[kilde mangler]

Trænere

  • Karl Aage Skouborg træner 1977-1979
  • Jan Sørensen træner 1985
  • Niels Sørensen træner 1986-1989
  • John Andersen træner 1999-2000
  • Flemming Pedersen, træner 1996-1998

Referencer

  1. ^ Idorn, John: Politikens Fodboldårbog 1984, 1984, s. 183
FodboldSpire
Denne artikel om en fodboldklub er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Soccer stub.svg
Forfatter/Opretter: User:Mercury13, Licens: LGPL
Soccer stub