Humanitær folkeret

Den første af de fire Geneve-konventioner, der danner grundlag for den humanitære folkeret

Humanitær folkeret, også kaldet krigsret, er det område indenfor folkeretten, der beskæftiger sig med Geneve Konventionerne og Haag Konventionerne, såvel som hertil efterfølgende traktater, sager og sædvaner i folkeretten. Således beskrives de rettigheder og pligter som krigsførende og neutrale stater har, ligesåvel som også personers rettigheder behandles^[1][2].

NATO-intervention i Kosovo

I forbindelse med NATO-interventionen i Kosovo – og efterfølgende interventioner – har man diskuteret begrebet humanitær intervention, og det daværende Dansk Udenrigspolitisk Institut, DUPI, udarbejdede en redegørelse herom, der dannede grundlag for en redegørelse af udenrigsministeren og for en drøftelse i Folketinget.^[3][4]

Spørgsmålet er hvad internationale organisationer, enkeltstater og stater i forening kan og må gøre i situationer, hvor de finder at en stat, f.eks. det daværende Jugoslavien, herunder enkeltstaten Serbien – under ledelse af Slobodan Milosevic, begår uacceptable overgreb på civilbefolkningen.

Der var i Folketinget politisk tilslutning til interventionen i Kosovo,^[5] men der blev fra visse sider udtrykt stor skepsis både ved hensigtsmæssigheden og legaliteten.

Fodnoter

Eksterne henvisninger

• Exploring Humanitarian Law Virtual Campus – Web-based resource center for teachers