Humanitær folkeret

Humanitær folkeret, også kaldet krigsret, er det område indenfor folkeretten, der beskæftiger sig med Geneve Konventionerne og Haag Konventionerne, såvel som hertil efterfølgende traktater, sager og sædvaner i folkeretten. Således beskrives de rettigheder og pligter som krigsførende og neutrale stater har, ligesåvel som også personers rettigheder behandles^[1][2].

I forbindelse med NATO-interventionen i Kosovo – og efterfølgende interventioner – har man diskuteret begrebet humanitær intervention, og det daværende Dansk Udenrigspolitisk Institut, DUPI, udarbejdede en redegørelse herom, der dannede grundlag for en redegørelse af udenrigsministeren og for en drøftelse i Folketinget.^[3][4]

Spørgsmålet er hvad internationale organisationer, enkeltstater og stater i forening kan og må gøre i situationer, hvor de finder at en stat, f.eks. det daværende Jugoslavien, herunder enkeltstaten Serbien – under ledelse af Slobodan Milosevic, begår uacceptable overgreb på civilbefolkningen.

Der var i Folketinget politisk tilslutning til interventionen i Kosovo,^[5] men der blev fra visse sider udtrykt stor skepsis både ved hensigtsmæssigheden og legaliteten.

• Exploring Humanitarian Law Virtual Campus Arkiveret 18. maj 2014 hos Wayback Machine – Web-based resource center for teachers