Hugo von Tschudi

Hugo von Tschudi

Hugo von Tschudi, 1895.jpg

Personlig information
Født7. februar 1851 Rediger på Wikidata
Edlitz Rediger på Wikidata
Død23. november 1911 (60 år) Rediger på Wikidata
Stuttgart Rediger på Wikidata
NationalitetØstrig-Ungarn Østrigsk
FarJohann Jakob von Tschudi Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseKunsthistoriker, historiker Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserDen Røde Ørns Orden af 4. klasse Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hugo von Tschudi (7. februar 1851Gut Jakobshof i Edlitz, Niederösterreich23. november 1911 i Cannstatt, Stuttgart) var en østrigsk kunstforsker og museumsmand, brodersøn til Friedrich von Tschudi.

Han var søn af den kendte schweiziske naturforsker og gesandt Johann Jakob von Tschudi i Wien; her fik han også sin første uddannelse, i kunsthistorie og jura. Efter en kortere virksomhed ved Wiens Museum for Kunst og Industri knyttedes han 1884 til de kongelige museer i Berlin. 1896 blev han efter Max Jordan direktør for Nationalgalleriet. Hans virksomhed blev her så epokegørende, at man har kaldt ham Nationalgalleriets grundlægger. Med ildhu og hensynsløshed overfor hævdvundne værdier, selv sakrosankte tysk-nationale, når de malerisk lå under kenderstandarden, ryddede han ud og købte ind, først og fremmest fransk impressionistisk og anden international kunst og dengang moderne tysk gennembrudskunst.

Han var den ledende kraft i den store tyske 100-års udstilling i Berlin 1906, der gav en revision af 19. århundredes kunstudvikling. Modstanden fra forbitrede kunstnerhold, det brede publikum og fra højeste steder mod hans virksomhed (og hans til tider udiplomatisk stejle holdning) blev omsider så stor, at han efter en orlovsrejse 1908 til Japan fortrak fra Berlin og 1909 tog mod stillingen som generaldirektør for de bayerske malerisamlinger. Også her fik han ydet meget, men nåede dog kun i sine store reformplaner at få reorganiseret Münchens gamle Pinakotek. Hans store administrative gerning levnede ham mindre tid til litterære sysler. Han var medarbejder ved Repertorium für Kunstwissenschaft, skrev adskillige afhandlinger i Preussische Jahrbücher für Kunstwissenschaft, en lille bog om Manet (2. oplag 1909), tekst til Menzelværket 1906, udarbejdede kataloger over kunstsamlinger i Berlin, Budapest med mere og skrev forordet til det gamle Pinakoteks nye katalog. Efter hans død udkom Gesammelte Schriften zur neueren Kunst (1912).


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.

Medier brugt på denne side

Civil ensign of Austria-Hungary (1869-1918).svg
Forfatter/Opretter:
This vector image includes elements that have been taken or adapted from this file:
Flag of Hungary (1915-1918; angels; 3-2 aspect ratio).svg (fra Thommy9)., Licens: CC BY-SA 3.0
Civil Ensign of Austria-Hungary between 1869 and 1918.