Hugo Hermansen
Hugo Hermansen | |
---|---|
Født | 20. juni 1879 |
Død | 20. september 1939 (60 år) |
Nationalitet | Norsk |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Filmproducent |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Hugo Hermansen (1879 – 1939) var en norsk biografdirektør og filmproducent, som blandt andet lavede Norges første fiktionsfilm Fiskerlivets farer samt Himmeluret.
Som 25 år gammel blev Hugo Hermansen, en tidligere kontorist hos en grosserer, ansat af den svenske direktør for Kinematograf-Theatret, Nils E. Sterner, til at tage sig af biografdriften i Oslo i Stortingsgaten 12. I januar 1906 købte de svenske interesseer ud og startede Norsk Kinematograf Aktieselskab. Et halvt år senere åbnede selskabet sin anden biograf i Akersgaten 16, og derefter sin tredje biograf, Olympia Kinematograf i Storgaten. I 1908 kunne selskabet vise film på 43 biografer i Norge.
Hugo Hermansen producerede tidligt nyhedsfim, men et sted mellem 1906 og 1908 lavede han Norges første fiktionsfilm Fiskerlivets farer.
I 1909 blev Hugo Hermansen ramt af et slagtilfælde, og måtte opgive sig biografimperium. Han fortsatte imidlertid med at arbejde med film langt ind i 1920'erne, og er nævnt som en omstridt producent i bøgerne til Ottar Gladtvedt og Leif Sinding. Sinding skildrer specielt Hermansens sammensatte personlighed, og hans mange konflikter med tidens filmisntruktører.
Kilder
- NORSK FILMHISTORIE 1896 – 1910: DET FØRSTE FORSØK
- Leslie Wood, Eventyret om filmen, Oslo: Tanum 1937
- Jan Anders Diesen (red), Filmeventyret begynner : av og om filmpioneren Ottar Gladtvet, Oslo : Norsk filminstitutt 1999 ISBN 8290463898
- Leif Sinding, En filmsaga : fra norsk filmkunsts begynnelse : stumfilmårene som jeg så og opplevet dem, Oslo : Universitetsforlaget 1972 ISBN 82-00-04660-5
- Hugo Hermansen på Internet Movie Database (engelsk)
- Hugo Hermansen på The Movie Database (engelsk)