Hugo Grotius

Hugo Grotius
Michiel Jansz van Mierevelt - Hugo Grotius.jpg
Hugo Grotius, portrætteret af Michiel Jansz van Mierevelt, 1631.
Personlig information
FødtHugo Grocio, Hugo Grotius ou Hugo de Groot Rediger på Wikidata
10. april 1583, 1583 Rediger på Wikidata
Delft, Holland Rediger på Wikidata
Død28. august 1645 Rediger på Wikidata
Rostock, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland Rediger på Wikidata
GravstedDen nye kirke i Delft Rediger på Wikidata
NationalitetNederlandene Nederlandsk
FarJan de Groot Rediger på Wikidata
MorAeltje van Overschie Rediger på Wikidata
ÆgtefælleMaria Reygersbergen (fra 1608) Rediger på Wikidata
BørnCornelis de Groot,
Pieter de Groot Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedUniversiteit Leiden Rediger på Wikidata
BeskæftigelseTeolog, universitetslærer, jurist, diplomat, historiker, dramatiker, skribent, advokat, filosof, digter med flere Rediger på Wikidata
FagområdePolitisk filosofi, Kristen teologi, folkeret Rediger på Wikidata
ArbejdsstedHaag, Haag, Paris Rediger på Wikidata
Fængslet iLoevestein Slot Rediger på Wikidata
Signatur
Hugo Grotius signature 1634.svg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hugo Grotius (født 10. april 1583, død 28. august 1645) var hollandsk jurist og retsfilosof.

Hovedværket: "De jure belli ac pacis libri tres" (Tre bøger om krigens og fredens ret) blev skrevet i Paris, hvor Grotius protegeredes af Ludvig 13..

Grotius' retslære adskiller sig fra mange af tidens statsteorier ved at tage sit udgangspunkt i den menneskelige psyke (og ikke i religionen). Han mener at mennesker søger sammen – ikke kun fordi det kan være nyttigt – men af en social trang.

Selv om krig er en naturlig tilstand for menneskeligt samvær, finder de ved en slags social drift sammen om en lovgivning, der beskytter den enkelte, selv om det sker på frihedens bekostning.

Staten og ikke fyrsten/kejseren/kongen er suveræn. Den for lovenes overholdelse nødvendige magtudøvelse kan for en tid overdrages regenten, men vender altid tilbage til folket.

Grotius' opfattelse af mennesket som en politisk skabning kan føres tilbage til Aristoteles.

Naturret

Hugo Grotius' værk er også indgået i litteraturen om naturret. Han skrev det under 30-årskrigen og ville påvise, at katolikker og protestanter på trods af krigen havde noget til fælles. Han argumenterede ved at sammenligne principper fra katolicismen og protestantismen med den gamle romerret. Romerretten var en sammenskrivning af sædvaneretten fra forskellige romerske provinser. Ved at sammenligne retten i henholdsvis protenstantismen, katolicismen og romerretten argumenterede han for, at der var en ret, der var almenmenneskelig. Dermed indskrev han sig i naturrettens tradition. Grotius' naturret kan erkendes af alle mennesker og er derfor ikke afhængig af, at mennesket er kristent (jfr. romerretten). Til gengæld er den givet af Gud og opretholdes af Gud.

Se også

Kilder

Annotationes ad Vetus Testamentum, 1732
  • Olaf Carlsen, Hugo Grotius og Sorø Akademi. En kritisk studie, Taastrup, 1938
  • Salomon, Albert (1947). Hugo Grotius and the Social Sciences, Political Science Quarterly, Vol. 62, No. 1, pp. 62-81.
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Hugo Grotius signature 1634.svg
Signature of Hugo Grotius (1583-1645), jurist.
Michiel Jansz van Mierevelt - Hugo Grotius.jpg
Portrait of the Dutch lawyer and statesman Hugo de Groot, also known as Hugo Grotius.
Annotationes ad Vetus Testamentum.tif
Annotationes ad Vetus Testamentum