Hugh Halkett

Hugh Halkett

Halkett BomannMuseum@20150903.jpg

Personlig information
Født30. august 1783 Rediger på Wikidata
Musselburgh Rediger på Wikidata
Død26. juli 1863 (79 år) Rediger på Wikidata
Hannover Rediger på Wikidata
SøskendeColin Halkett Rediger på Wikidata
BarnFrederick Halkett Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseMilitærperson Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserCompanion of the Order of the Bath,
Pour le Mérite,
Den Sorte Ørns Orden Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Sir Hugh friherre von Halkett, GCH, CB (født 30. august 1783 i Musselburgh, East Lothian ved Edinburgh, død 29. juli 1863 i Hannover) var en hannoveransk general, bror til Colin Halkett.

Karriere

Som 15-årig trådte han som løjtnant ind i den skotske brigade, var 1801 fører for en afdeling erstatningsmandskab til Ostindien og trådte 1803 ind i den tysk-engelske legion, i hvilken han deltog i ekspeditionen til Hannover 1805 og til Rügen 1807 og udmærkede sig som major 1807 ved København. 1808 ledsagede han ekspeditionen til Sverige, var samme år i Spanien og det følgende år deltager i Schelde-ekspeditionen under Lord Chatham. 1810 drog han atter til Spanien, deltog i belejringen af Badajoz og udmærkede sig i kampene ved Albuera og Venta del Pozo. 1812 forfremmedes han til oberstløjtnant og førte det følgende år forstærkning til Wallmodens korps i Mecklenburg, hvor han fik kommandoen over en hannoveransk brigade, med hvilken han udmærkede sig i fægtningen ved Göhrde og ved Sehested. 1814 udnævntes han til oberst i den hannoveranske hær, førte sin brigade med udmærkelse i Slaget ved Waterloo, navnlig i kampen om slottet Haugomont, sprængte en af Kejsergardens karreer og tog personligt general Pierre Cambronne til fange. 1818 vendte han tilbage til Tyskland med okkupationshæren, anvendtes i betydelige militære og diplomatiske missioner, forfremmedes 1834 til generalmajor og kommanderede efterhånden 2. og 1. Infanteridivision.

Treårskrigen

1848 fik han kommandoen over 10. Forbunds-Armékorps, der ilede slesvigholstenerne til hjælp. En del af disse tropper blev grundigt slået den 28. maj af general Hans Hedemann, og general Halkett deltog 5. juni med en brigade af sine tropper sammen med en preussisk brigade i det mislykkede forsøg på at forjage de danske tropper fra Sundeved.

Sidste år

Halkett var imidlertid blevet udnævnt til general af infanteriet og blev efter felttoget generalinspektør. På grund af blindhed tog han sin afsked 1858 og ophøjedes 1862 til friherre.

Dekorationer

Halkett modtog en lang række dekorationer, heriblandt Den Sorte Ørns Orden, Pour le Mérite, Order of the Bath, Guelferordenen og Sankt Annas Orden.

Litteratur

  • Ernst von dem Knesebeck: Leben des Freiherrn Hugh von Halkett, K. hannover'scher General der Infanterie: nach dessen hinterlassenen Papieren und anderen Quellen entworfen von E. von dem Knesebeck, Stuttgart: Hallberg 1865.
  • Louis Heinrich Friedrich von Sichart von Sichartshoff: Tagebuch des zehnten Deutschen Bundes-Armee-Corps unter dem Befehle des Königlich Hannoverschen Generals Halkett während des Feldzuges in Schleswig-Holstein im Jahre 1848, Hannover: Hahn 1851.
  • Digby Smith: The Napoleonic Wars Data Book, Greenhill, 1998.

Kilder


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.

Medier brugt på denne side