Hristo Stoitjkov

Hristo Stoitjkov
Personlig information
Fulde navn	Hristo Stoitjkov
Født	8. februar 1966 (57 år) Plovdiv, Bulgarien
Statsborger	Bulgarien
Højde	178 cm
Position	Kantspiller / Angriber
Klubinformation
Nuværende	Pensioneret
Ungdom
1976–1982	Maritsa Plovdiv
Seniorkarriere*
År	Hold	Kampe†	(Mål)†
1982-1984	Hebros	32	(14)
1984-1990	CSKA Sofia	119	(81)
1990-1995	FC Barcelona	151	(76)
1995-1996	Parma	23	(5)
1996-1998	FC Barcelona	24	(7)
1998	Al-Nassr	4	(1)
1998	CSKA Sofia	2	(1)
1998-1999	Kashiwa Reysol	27	(12)
2000-2002	Chicago Fire	51	(17)
2003	D.C. United	21	(5)
Landshold
1987-1999	Bulgarien	83	(37)
Træner for
2003	D.C. United (spillende træner)
2003-2004	FC Barcelona (teknisk træner)
2004-2007	Bulgarien
2007	Celta Vigo
2009-2010	Mamelodi Sundowns
2011	FK Rostov (assistent)
2012-2013	Litex Lovetch
2013	CSKA Sofia
2013	CSKA Sofia (præsident)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 22. september 2010. † Kampe (mål).

Hristo Stoitjkov (bulgarsk: Христо Стоичков; født 8. februar 1966 i Plovdiv, Bulgarien) er en tidligere professionel fodboldspiller og -træner fra Bulgarien, der regnes som Bulgariens bedste fodboldspiller gennem tiderne.^[1][2] Han var på klubplan i en årrække en del af det legendariske FC Barcelona-hold fra starten af 1990'erne, og blev i 1994 kåret til Årets Fodboldspiller i Europa. Han spillede 83 kampe for Bulgariens landshold, og blev topscorer ved VM i 1994 i USA. Han blev i 2004 af Pelé indlemmet i FIFA 100, en kåring af verdens 100 bedste nulevende fodboldspillere gennem tiden.^[3]

Efter sit karrierestop har han forsøgt sig som træner, blandt andet også for det bulgarske landshold.

Stoitjkov var berømt og berygtet for sit hidsige temperament, der førte til mange bataljer med med- og modspillere, samt røde kort og karantæner.^[4][5]

Klubkarriere

Tidlige karriere

Stoitjkov blev født i Bulgariens næststørste by Plovdiv, og spillede her som ungdomsspiller hos klubben Maritsa Plovdiv. Han flyttede i mangel på bedre tilbud i 1982 til den lille by Harmanli, hvor han de følgende to år spillede for den lavere rangerende klub FC Hebros. Her var han dog kun tilknyttet i to år, inden han i 1984 blev spottet af CSKA Sofia, der hentede den 18-årige Stoitjkov til hovedstadsklubben.^[6]

Stoitjkov spillede de følgende seks sæsoner hos CSKA, og var i perioden med til at sikre holdet tre bulgarske mesterskaber og fire pokaltitler. Allerede i sin første sæson i klubben opnåede han meget spilletid, men et alvorligt slagsmål i forbindelse med landets pokalfinale i 1985 mod lokalrivalerne fra Levski Sofia medførte, at Stoitjkov og flere andre spillere af Bulgariens fodboldforbund blev udelukket fra fodbold på livstid. Et år efter ophævede forbundet dog karantænen, og gav Stoitjkov mulighed for at fortsætte sin karriere.^[6]

Efter at have scoret adskillige mål, og hjulpet CSKA til mesterskabet i både 1987 og 1989, fik Stoitjkov sit helt store gennembrud i sæsonen 1989-90, hvor han scorede intet mindre end 38 mål, og dermed vandt den prestigefulde UEFA-titel, Den Gyldne Støvle, der hvert år uddeles til Europas mest scorende spiller.^[7] I 1989 var Stoitjkov med CSKA med til at nå semifinalerne i Pokalvindernes Europa Cup, hvor holdet dog blev besejret af FC Barcelona. Han spillede i de to kampe mod det catalanske storhold så godt, at det vakte interessen hos Barcelonas hollandske træner Johan Cruijff.^[6] Vejen var derfor banet for, at Stoitjkov efter sit kontraktudløb hos CSKA i 1990 kunne forlade sit hjemland og skifte til La Liga i Spanien, hvor han underskrev en fem-årig kontrakt. Barcelona betalte CSKA et beløb svarende til 4,5 millioner dollars.^[8]

FC Barcelona

De næste otte sæsoner spillede Stoitjkov, kun afbrudt af et ikke succesfuldt etårigt ophold hos Parma FC i Italien, hos FC Barcelona, hvor han var en del af et af de mest profilerede klubhold i europæisk fodboldhistorie.^[9][10] Som en bærende kraft på et stjernespækket mandskab, der også talte profiler som danske Michael Laudrup, brasilianeren Romario og hollandske Ronald Koeman var Stoitjkov med til at vinde hele fem spanske mesterskaber, heraf de fire i træk mellem 1991 og 1994.

På trods af de daværende regler, om at max. 3 udelandske spillere måtte være på banen af gangen, var Stoitjkov så godt som fast mand på det catalanske mandskab, og spillede gennem sin tid i Spanien hele 175 kampe og scorede 83 mål.^[11] I Mesterholdenes Europa Cup i 1991-92 sæsonen var han på banen i hele kampen, da Barca i finalen besejrede italienske Sampdoria med 1-0 på et frisparksmål af Ronald Koeman. Holdet nåede også finalen i turneringen i 1994, hvor den var kendt som UEFA Champions League, og her var Stoitjkov hele turneringens topscorer. Samme år opnåede han sin største personlige hæder nogensinde, da UEFA kårede ham til Årets Fodboldspiller i Europa.^[12] Efter at Barcelona i sæsonen 1994-95 havde tabt mesterskabet til ærkerivalerne Real Madrid blev Stoitjkov solgt for intet mindre end 15 millioner dollars til Parma FC i Serie A.^[8] Opholdet i Italien varede dog kun en enkelt trofæløs sæson, inden han året efter var tilbage i Barcelona. Her var han blandt andet med til at vinde Pokalvindernes Europa Cup i 1997, hvor Barcelona i finalen besejrede franske Paris Saint-Germain.^[13] Han nåede i alt at vinde hele 13 betydende trofæer i sin tid hos Barcelona, det sidste var det femte spanske mesterskab, som først blev sikret i 1998 efter Stoitjkov havde forladt klubben, men som han via fire ligaoptrædener i sæsonen dog stadig officielt havde del i.

Senere karriere

Efter at Stoitjkov i sæsonen 1997-98 så småt begyndte at miste sin plads på holdet til yngre kræfter, besluttede han sig for at forlade klubben, og spillede i stedet den følgende sæson hos henholdsvis sin gamle klub i hjemlandet CSKA Sofia og den saudi arabiske klub Al Nassr, som han blandt andet hjalp til sejr i den asiatiske kontinentale pokalvinderturnering.^[6]

Som så mange andre aldrende europæiske stjerner fik Stoitjkov mulighed for et økonomisk lukrativt ophold i japansk fodbold, og spillede i 1998-99 sæsonen 27 kampe og scorede 12 mål for klubben Kashiwa Reysol fra byen Kashiwa. Han var dog ikke i stand til at hjælpe klubben til nogen titler, og satte i 2000 i stedet kursen mod USA. Opholdet i den nystartede MLS-liga blev det sidste i Stoitjkovs karriere, og strakte sig frem til 2003, via et to-årigt ophold hos Chicago Fire, og et et-årigt hos hovedstadsklubben D.C. United fra Washington.^[14]

I december 2003 meddelte Stoitjkov officielt, at han indstillede sin karriere.^[6]

Landshold

Stoitjkov var i en årrække den ubetingede stjernespiller for det bulgarske landshold^[2][15], for hvem han mellem 1987 og 1999 spillede hele 83 kampe, hvori han scorede 37 mål. Hans debutkamp faldt den 23. september 1987 i en EM-kvalifikationskamp i Sofia mod Irland, der endte med en 2-0 sejr til bulgarerne.^[16] Som Stoitjkovs karriere udviklede sig positivt blev hans rolle på landsholdet også stadig større, og da holdet overraskende fik kvalificeret sig til VM i 1994 i USA var han blevet dets klare omdrejningspunkt.

VM i 1994

Bulgarerne havde kvalificeret sig til slutrunden ved at besejre det franske landshold på udebane i den afgørende kamp, og kom ved slutrunden i gruppe med Nigeria, Argentina og Grækenland. Stoitjkov scorede tre mål i gruppekampene, heraf et i en overraskende sejr over argentinerne, der sikrede bulgarerne deres videre avancement.^[17] I 1/8-finalen mod Mexico kom han igen på scoringslisten, og efter at holdet havde vundet kampen på straffekonkurrence var bulgarerne klar til den 10. juli i New York at skulle spille landets måske vigtigste kamp nogensinde, en kvartfinale mod de regerende verdensmestre fra Tyskland.

Kampen mod tyskerne skulle vise sig at blive en af de mest mindeværdige i bulgarsk fodboldhistorie, idet opgøret endte med en sensationel sejr til Balkan-landet, der dermed for første gang nogensinde kvalificerede sig til en VM-semifinale.^[18] Tyskerne lignede ellers det vindende hold efter en straffesparksscoring ved Lothar Matthäus, men en udligning fra Stoitjkov samt en hovedstødsscoring fra Jordan Letjkov sikrede bulgarerne den sensationelle sejr.

Semifinalen mod Italien blev endestationen for bulgarerne. Stoitjkov kunne, trods yderligere en scoring der gjorde ham til turneringens delte topscorer, ikke føre holdet til endnu en sensation. Bulgarerne tabte efterfølgende også bronzekampen til Sverige. Stoijtkov endte turneringen med seks scoringer, en delt topscorerværdighed, og blev desuden udtaget til turneringens All-Star-hold.^[6]

Efter VM 1994

Med Stoitjkov i spidsen spillede Bulgarien sig også frem til EM i 1996 i England og VM i 1998 i Frankrig. Disse slutrunder blev dog ikke så succesfulde som turneringen i USA. Ved EM i 1996, som bulgarerne havde kvalificeret sig til gennem blandt andet hele ti scoringer af Stoitjkov i kvalifikationsrunden^[16], måtte bulgarerne forlade turneringen efter den indledende runde. Stoitjkov scorede alle bulgarernes tre mål, fordelt på ét i hver af gruppekampene, og understregede sin position som sit holds stjernespiller.^[19] Han blev også ved denne turnering udtaget til arrangørernes All-Star hold.^[20]

VM i 1998 i Frankrig skulle blive Stoitjkovs sidste slutrunde med bulgarerne som spiller, og det blev ikke en mindeværdig oplevelse for den på det tidspunkt 32-årige spiller. Bulgarerne måtte forlade turneringen efter gruppespillet, efter kun at have fået ét point ud af de tre kampe. Stoitjkov scorede ikke i slutrunden, og året efter meddelte han sit stop på landsholdet. Hans sidste landskamp blev spillet den 9. juni 1999, hvor bulgarerne spillede 1-1 hjemme mod England i en EM-kvalifikationskamp.^[16]

Trænerkarriere

Efter at have fungeret som angrebstræner for sin gamle klub FC Barcelona blev Stoitjkov den 15. juli 2004 udnævnt til ny træner for det bulgarske landshold, efter at den tidligere, Plamen Markov, havde trukket sig som følge af holdets skuffende præstation ved EM i 2004.^[21] Han nåede at besidde denne post i tre år, men kunne ikke opnå samme succes med holdet som træner, som han kunne som spiller. Hans tid var præget af dårlige resultater, og holdet missede kvalifikationen til VM i 2006 og EM i 2008. Stoitjkov ragede uklar med adskillige spillere på holdet, blandt andet udlandsstjernen Stiliyan Petrov, der stoppede på holdet som følge af uenigheder med den kontroversielle træner.^[22]

Den 10. april 2007 meddelte det bulgarske fodboldforbund, at Stoitjkov havde opsagt sin stilling, for i stedet at blive klubtræner i Spanien for Celta Vigo.^[23] Celta lå, da Stoitjkov overtog holdet, i den bedste spanske række, men præsterede dårligt under hans ledelse, og måtte rykke ned i Segunda Division. Den 8. oktober 2007 blev han fyret fra posten, og erstattet af den tidligere Real Madrid-træner Juan Ramón López Caro.^[24]

Først i 2009 fik Stoitjkov sit næste trænerjob, da han overtog ledelsen over den sydafrikanske klub Mamelodi Sundowns FC.^[25] Her var han tilknyttet frem til marts 2010, hvor han stoppede efter uoverensstemmelser i forhandlingerne med klubben om en kontraktforlængelse.^[26]

I sæsonen 2011–12 var Stoitjkov tilknyttet den russiske klub Rostov som konsulent.^[27]

I januar 2012 blev han manager for Litex Lovech som erstatning for Luboslav Penev, som var blevet ansat som ny træner for det bulgarske landshold.^[28] I juni 2013 blev han udnævnt som manager for Bulgarian powerhouse – og tidligere klub CSKA Sofia, men opsagde samarbejdet blot en måned senere, da han havde mistet tilliden til den kriseramte klub.

Landskampe

En samlet oversigt over Stoijtkovs 83 landskampe og 37 scoringer.^[29]

#	Dato	Sted	Modstander	Resultat	Konkurrence	Mål	Mål i alt
1	23. september 1987	Sofia, Bulgarien	Belgien	2-0	EM 1988-kval.kamp
2	14. oktober 1987	Dublin, Irland	Irland	0-2	EM 1988-kval.kamp
3	11. november 1987	Sofia, Bulgarien	Skotland	0-1	EM 1988-kval.kamp
4	21. januar 1988	Doha, Qatar	Qatar	3-2	Venskabskamp	1	1
5	29. januar 1988	Cairo, Egypten	Egypten	0-1	Venskabskamp		1
6	23. marts 1988	Sofia, Bulgarien	Tjekkoslovakiet	2-0	Venskabskamp		1
7	13. april 1988	Burgas, Bulgarien	Østtyskland	1-1	Venskabskamp		1
8	4. august 1988	Vaasa, Finland	Finland	1-1	Venskabskamp		1
9	7. august 1988	Reykjavik, Island	Island	3-2	Venskabskamp		1
10	9. august 1988	Oslo, Norge	Norge	1-1	Venskabskamp	1	2
11	21. september 1988	Sofia, Bulgarien	Sovjetunionen	2-2	Venskabskamp	1	3
12	24. september 1988	Bialystok, Polen	Polen	2-3	Venskabskamp	1	4
13	19. oktober 1988	Sofia, Bulgarien	Rumænien	1-3	VM 1990-kval.kamp		4
14	2. november 1988	København, Danmark	Danmark	1-1	VM 1990-kval.kamp		4
15	24. december 1988	Sharjah, Emiraterne	Emiraterne	1-0	Venskabskamp		4
16	21. februar 1989	Sofia, Bulgarien	Sovjetunionen	1-2	Venskabskamp		4
17	22. marts 1989	Sofia, Bulgarien	Vesttyskland	1-2	Venskabskamp		4
18	26. april 1989	Sofia, Bulgarien	Danmark	0-2	VM 1990-kval.kamp		4
19	17. maj 1989	Bukarest, Rumænien	Rumænien	0-1	VM 1990-kval.kamp		4
20	23. august 1989	Erfurt, Østtyskland	Østtyskland	1-1	Venskabskamp		4
21	20. september 1989	Cesena, Italien	Italien	0-4	Venskabskamp		4
22	11. oktober 1989	Varna, Bulgarien	Grækenland	4-0	VM 1990-kval.kamp	1	5
23	15. november 1989	Athen, Grækenland	Grækenland	0-1	VM 1990-kval.kamp		5
24	5. maj 1990	Campinas, Brasilien	Brasilien	1-2	Venskabskamp		5
25	12. september 1990	Geneve, Schweiz	Schweiz	0-2	EM 1992-kval.kamp		5
26	17. oktober 1990	Bukarest, Rumænien	Rumænien	3-0	EM 1992-kval.kamp		5
27	14. november 1990	Sofia, Bulgarien	Skotland	1-1	EM 1992-kval.kamp		5
28	25. september 1991	Sofia, Bulgarien	Italien	2-1	Venskabskamp	1	6
29	16. oktober 1991	Sofia, Bulgarien	San Marino	4-0	EM 1992-kval.kamp	1	7
30	22. november 1991	Sofia, Bulgarien	Rumænien	1-1	EM 1992-kval.kamp		7
31	28. april 1992	Bern, Schweiz	Schweiz	2-0	Venskabskamp		7
32	14. maj 1992	Helsingfors, Finland	Finland	3-0	VM 1994-kval.kamp		7
33	19. august 1992	Sofia, Bulgarien	Mexico	1-1	Venskabskamp	1	8
34	9. september 1992	Sofia, Bulgarien	Frankrig	2-0	VM 1994-kval.kamp	1	9
35	2. december 1992	Tel Aviv, Israel	Israel	3-0	VM 1994-kval.kamp		9
36	14. april 1993	Wien, Østrig	Østrig	1-3	VM 1994-kval.kamp		9
37	28. april 1993	Sofia, Bulgarien	Finland	2-0	VM 1994-kval.kamp	1	10
38	12. maj 1993	Sofia, Bulgarien	Israel	2-2	VM 1994-kval.kamp	1	11
39	8. september 1993	Sofia, Bulgarien	Sverige	1-1	VM 1994-kval.kamp	1	12
40	13. oktober 1993	Sofia, Bulgarien	Østrig	4-1	VM 1994-kval.kamp	1	13
41	17. november 1993	Paris, Frankrig	Frankrig	2-1	VM 1994-kval.kamp		13
42	3. juni 1994	Sofia, Bulgarien	Ukraine	1-1	Venskabskamp		13
43	21. juni 1994	Dallas, USA	Nigeria	0-3	VM i 1994		13
44	26. juni 1994	Chicago, USA	Grækenland	4-0	VM i 1994	2	15
45	30. juni 1994	Dallas, USA	Argentina	2-0	VM i 1994	1	16
46	5. juli 1994	New York, USA	Mexico	1-1	VM i 1994	1	17
47	10. juli 1994	New York, USA	Tyskland	2-1	VM i 1994	1	18
48	13. juli 1994	New York, USA	Italien	1-2	VM i 1994	1	19
49	16. juli 1994	Los Angeles, USA	Sverige	0-4	VM i 1994		19
50	12. oktober 1994	Sofia, Bulgarien	Georgien	2-0	EM 1996-kval.kamp		19
51	16. november 1994	Sofia, Bulgarien	Moldova	4-1	EM 1996-kval.kamp	2	21
52	14. december 1994	Cardiff, Wales	Wales	3-0	EM 1996-kval.kamp	1	22
53	29. marts 1995	Sofia, Bulgarien	Wales	3-1	EM 1996-kval.kamp		22
54	26. april 1995	Chisinau, Moldova	Moldova	3-0	EM 1996-kval.kamp	2	24
55	7. juni 1995	Sofia, Bulgarien	Tyskland	3-2	EM 1996-kval.kamp	2	26
56	6. september 1995	Tirana, Albanien	Albanien	1-1	EM 1996-kval.kamp	1	27
57	7. oktober 1995	Sofia, Bulgarien	Albanien	3-0	EM 1996-kval.kamp		27
58	11. oktober 1995	Tbilisi, Georgien	Georgien	1-2	EM 1996-kval.kamp	1	28
59	15. november 1995	Berlin, Tyskland	Tyskland	1-3	EM 1996-kval.kamp	1	29
60	28. maj 1996	Sofia, Bulgarien	Makedonien	3-0	Venskabskamp	1	30
61	2. juni 1996	Sofia, Bulgarien	Emiraterne	4-1	Venskabskamp	1	31
62	9. juni 1996	Leeds, England	Spanien	1-1	EM i 1996	1	32
63	13. juni 1996	Newcastle, England	Rumænien	1-0	EM i 1996	1	33
64	18. juni 1996	Newcastle, England	Frankrig	1-3	EM i 1996	1	34
65	8. juni 1997	Burgas, Bulgarien	Luxembourg	4-0	VM 1998-kval.kamp	1	35
66	20. august 1997	Sofia, Bulgarien	Israel	1-0	VM 1998-kval.kamp		35
67	10. september 1997	Sofia, Bulgarien	Rusland	1-0	VM 1998-kval.kamp		35
68	11. oktober 1997	Moskva, Rusland	Rusland	2-4	VM 1998-kval.kamp		35
69	10. marts 1998	Buenos Aires, Argentina	Argentina	0-2	Venskabskamp		35
70	25. marts 1998	Skopje, Makedonien	Makedonien	0-1	Venskabskamp		35
71	5. juni 1998	Sofia, Bulgarien	Algeriet	2-0	Venskabskamp	1	36
72	12. juni 1998	Montpellier, Frankrig	Paraguay	0-0	VM i 1998		36
73	19. juni 1998	Paris, Frankrig	Nigeria	0-1	VM i 1998		36
74	24. juni 1998	Lens, Frankrig	Spanien	1-6	VM i 1998		36
75	6. september 1998	Sofia, Bulgarien	Polen	0-3	EM 2000-kval.kamp		36
76	10. oktober 1998	London, England	England	0-0	EM 2000-kval.kamp		36
77	14. oktober 1998	Burgas, Bulgarien	Sverige	0-1	EM 2000-kval.kamp		36
78	23. december 1998	Agadir, Marokko	Marokko	1-4	Venskabskamp		36
79	16. februar 1999	Hong Kong, Hong Kong	Egypten	1-3	Venskabskamp		36
80	27. marts 1999	Bruxelles, Belgien	Belgien	1-0	Venskabskamp		36
81	31. marts 1999	Luxembourg, Luxembourg	Luxembourg	2-0	EM 2000-kval.kamp	1	37
82	4. juni 1999	Warszawa, Polen	Polen	0-2	EM 2000-kval.kamp		37
83	9. juni 1999	Sofia, Bulgarien	England	1-1	EM 2000-kval.kamp		37

Titler

• Bulgarsk Liga: 1987, 1989 og 1990 med CSKA Sofia
• Bulgarsk Pokalturnering: 1985, 1987, 1988 og 1989 med CSKA Sofia
• Bulgarsk Super Cup: 1989 med CSKA Sofia
• Spansk Liga: 1991, 1992, 1993, 1994 og 1998 med FC Barcelona
• Copa del Rey: 1997 med FC Barcelona
• Spansk Super Cup: 1992, 1994 og 1996 med FC Barcelona
• Mesterholdenes Europa Cup: 1992 med FC Barcelona
• Pokalvindernes Europa Cup: 1997 med FC Barcelona
• UEFA Super Cup: 1992 og 1997 med FC Barcelona
• AFC's Pokalvinderturnering: 1998 med Al-Nassr
• US Open Cup: 2000 med Chicago Fire

Kåringer og præstationer

• Topscorer i den bulgarske liga: 1989 og 1990
• Den Europæiske Gyldne Støvle: 1990
• Topscorer i Pokalvindernes Europa Cup: 1989
• Årets Fodboldspiller i Europa: 1994
• Topscorer ved VM i fodbold: 1994
• FIFA's VM All-Star hold: 1994
• Bedste udenlandske spiller i La Liga: 1994
• UEFA's EM All-Star hold: 1996
• Golden Foot: 1996
• FIFA 100: Eneste bulgar udtaget til listen over de 125 bedste nulevende fodboldspillere

Referencer

Eksterne henvisninger

• Hristo Stoitjkovs opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
• Hristo Stoitjkovs spillerprofil hos FIFA (engelsk)
• Hristo Stoitjkovs spillerprofil hos UEFA (engelsk)
• Hristo Stoitjkovs spillerprofil hos J.League Data (japansk)
• Hristo Stoitjkovs spillerprofil hos Major League Soccer (engelsk)
• Hristo Stoitjkovs profil hos EU-football.info (engelsk)
• Hristo Stoitjkovs spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
• Hristo Stoitjkovs trænerprofil på Transfermarkt (engelsk)
• Hristo Stoitjkovs spillerprofil på national-football-teams.com (engelsk)
• Hristo Stoitjkovs profil på WorldFootball.net (engelsk)
• Stoitjkovs egen hjemmeside Arkiveret 6. november 2009 hos Wayback Machine (engelsk)
• Expertfootball.com spillerinfo Arkiveret 30. august 2012 hos Wayback Machine (engelsk)
• Elbarca.dk spillerinfo Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine (engelsk)
• Investbulgaria.com info (engelsk)
• ESPN.com portræt Arkiveret 30. juni 2010 hos Wayback Machine (engelsk)

v d r Bulgariens trup til VM i fodbold 1994 1 Mikhajlov (a) | 2 Kremenljev | 3 Ivanov | 4 Tsvetanov | 5 Hubtjev | 6 Jankov | 7 Kostadinov | 8 Stoitjkov | 9 Letjkov | 10 Sirakov | 11 Borimirov | 12 Nikolov | 13 Jordanov | 14 Gentjev | 15 Iljev | 16 Kirjakov | 17 Mihtarski | 18 Aleksandrov | 19 Georgjev | 20 Balakov | 21 Jotov | 22 Andonov | Træner Penev

v d r Bulgariens trup til EM i fodbold 1996 1 Mikhajlov (a) | 2 Kisjisjev | 3 Ivanov | 4 Kirjakov | 5 Hubtjev | 6 Jankov | 7 Kostadinov | 8 Stoitjkov | 9 L. Penev | 10 Balakov | 11 Letjkov | 12 Popov | 13 Gentjev | 14 Sirakov | 15 Jordanov | 16 Borimirov | 17 Kremenljev | 18 Tsvetanov | 19 Gintjev | 20 Donkov | 21 Georgjev | 22 Zdravkov | Træner D. Penev

v d r Bulgariens trup til VM i fodbold 1998 1 Zdravkov | 2 Kisjisjev | 3 T. Ivanov (a) | 4 I. Petkov | 5 Jordanov | 6 Jankov | 7 Kostadinov | 8 Stoitjkov | 9 Penev | 10 Balakov | 11 Iljev | 12 Mikhajlov | 13 Gintjev | 14 Hristov | 15 Zafirov | 16 Nankov | 17 Stojlov | 18 Borimirov | 19 Batjev | 20 G. Ivanov | 21 Kirilov | 22 M. Petkov | Træner Bonev

LA-ikon