Hovedgård (by)

Hovedgård

Hovedgård Station
Overblik
LandDanmark Danmark
RegionRegion Midtjylland
KommuneHorsens Kommune
SognØrridslev Sogn
Postnr.8732 Hovedgård
Demografi
Hovedgård by2.327[1] (2023)
Kommunen96.480[1] (2023)
 - Areal542,00 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.hovedgaard.dk
Oversigtskort
For alternative betydninger, se Hovedgård (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Hovedgård)

Hovedgård er en by i Østjylland med 2.327 indbyggere (2023)[1], beliggende i Region Midtjylland under Horsens Kommune. Byen ligger i Ørridslev Sogn. Tidligere var Hovedgård stationsby mellem Skanderborg og Horsens. Navnet udtales "Hovedgård" (med tryk på sidste stavelse som i "Ryomgård").

Byen har efter al sandsynlighed fået sit navn efter herregården Store Hovedgård der ligger tæt ved byen. Helt inde i byen finder man Tornbjerg Skov der næsten er omgivet af Hovedgård by. Et par kilometer mod sydvest ligger Ørridslev Kirke der stammer fra 1100-tallet. Hovedgård har et aktivt fritids- og foreningsliv og er særligt kendt for sit musikmiljø. Hovedgård Skoleorkester fejrede 50 års jubilæum i 2012.

Byen ligger 13 kilometer nord for Horsens, 16 kilometer syd for Skanderborg og 35 kilometer sydvest for Aarhus.

Historie

Hovedgård bestod i 1682 af to gårde. Det samlede dyrkede areal udgjorde 91,8 tønder land skyldsat til 18,89 tønder hartkorn.[2]

I 1879 beskrives forholdene således: "Store Hovegaard med Teglværk og Jernbanestation.. Hoved-Kro ved den gamle Horsens-AarhusLandevei."[3] Faktisk lå stationen lige ved kroen.[4]

Omkring århundredeskiftet omtales byen således: "Hovedgaard-Stationsby (Over- og Neder-H.), ved Landevejen, med Skole, Realskole (opr. 1901), Lægebolig, Teglværk, flere Købmandshdlr. og Haandværkere, Kro, Jærnbane- og Telegrafst. samt Postekspedition."[5] Hovedgård stationsby havde 387 indbyggere i 1906, 464 i 1911 og 485 indbyggere i 1916.[6]

I mellemkrigstiden og efter 2. verdenskrig var Hovedgårds udvikling beskeden: i 1921 havde byen 602 indbyggere, i 1925 626, i 1930 689, i 1935 630, i 1940 649, i 1945 645, i 1950 610, i 1955 624, i 1960 687 indbyggere[7] og i 1965 855 indbyggere.[8] I 1930, da byen havde 689 indbyggere, var sammensætningen efter erhverv: 81 levede af landbrug, 273 af industri og håndværk, 102 af handel, 65 af transport, 37 af immateriel virksomhed, 71 af husgerning, 48 var ude af erhverv og 12 havde ikke angivet oplysninger.[9]

Ny jernbane mellem Hovedgård og Hasselager

Det er politisk blevet besluttet at der skal laves en kortere banestrækning mellem Aarhus H og Horsens via Hasselager og Hovedgård. Strækningen vil være 23-24 km lang og hermed reducere den nuværende banelængde med ca. 6 kilometer for at skære seks minutter af togets rejsetid. Projektet vil koste 3,3 mia. kr og den endelige beslutning om linjeføring forventes afsluttet i 2018.[10][11][12]

Noter

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Pedersen, s. 218
  3. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 6. Deel. Amterne Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement; Kjøbenhavn 1879; s. 157
  4. ^ Målebordsblad 1842-99
  5. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 249
  6. ^ Folketællingen 1916, s. 69
  7. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 187
  8. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 18
  9. ^ Statistisk Tabelværk 5 Rk Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. november 1930; København 1935; s. 145
  10. ^ aktuel side på bane.dk, arkiveret gammel side
  11. ^ Ny højhastighedsbane mellem Hasselager og Hovedgård: Banedanmark klar med anbefaling om linjeføringen ved Solbjerg 03 okt. 2019 på stiften.dk
  12. ^ Banedanmark (december 2017), Ny bane Hovedgård - Hasselager, BanedanmarkWikidata Q109732500

Litteratur

  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5

Eksterne henvisninger

Dansk geografiSpire
Denne artikel om geografi i Horsens Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi

Medier brugt på denne side

Denmark Central Jutland location map (ca).svg
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region Central Jutland in Denmark, color adjusted

Equirectangular projection, N/S stretching 181 %. Geographic limits of the map:

  • N: 57.10° N
  • S: 55.60° N
  • W: 8.00° E
  • E: 11.70° E
DenmarkStub2.svg
Map of Denmark with flag.
Coat of arms of Horsens.svg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 4.0