Hovedblærespiræa

Hovedblærespiræa
	(c) I, KENPEI, CC BY-SA 3.0
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse	Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden	Rosales (Rosen-ordenen)
Familie	Rosaceae (Rosen-familien)
Slægt	Physocarpus (Blærespiræa-slægten)
Art	P. capitatus
	Hjælp til læsning af taksobokse

Hovedblærespiræa (Physocarpus capitatus), også skrevet Hoved-Blærespiræa, er en løvfældende busk med en opret og tæt forgrenet vækst. Hovedblærespiræa hører hjemme i den vestlige del af Nordamerika. Frugterne er oppustede, skinnende røde bælgkapsler med mange frø.

Beskrivelse

Barken er først lysegrøn og spredt håret. Senere bliver den rødlig og næsten hårløs. Gamle grene får en opsprækkende bark med langsgående striber i beige og rødbrunt. Knopperne er spredtstillede, tilliggende og smalle.

Bladene er trelappede med bugtet eller tandet rand. Oversiden er kruset og græsgrøn, mens undersiden er noget lysere. Blomstringen sker i maj-juli, hvor man finder blomsterne samlet i endestillede, tætte hoveder. De enkelte blomster er regelmæssige og 5-tallige med hvide kronblade. Frugterne er oppustede, skinnende røde bælgkapsler med mange frø.

Rodnettet er højtliggende og når vidt omkring. Grenene slår rod, når de har vedvarende jordkontakt.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 2,5 x 2 m (25 x 20 cm/år).

Hjemsted

Hovedblærespiræa hører hjemme i den vestlige del af Nordamerika, dvs. fra Alaska til Californien og fra kysten og ind til staterne Montana og Utah. Den fortrækker fugtige, let skyggede voksesteder i moser, under let skyggende træer og langs floder og søer.

På flodsletten langs Willamette-floden voksede arten oprindeligt sammen med bl.a. alm. mahonie, amerikansk tørst, balsampoppel, douglasgran, hvid ask, kæmpeløn, laksebær, oregonask, oregoneg, oregonel, rævehalespiræa, Umbellularia og vestamerikansk mahonie^[1]