Hospitalsenhed Midt

Hospitalsenhed Midt
Regionshospitalerne Viborg, Silkeborg, Skive og Hammel Neurocenter
Viborg Sygehus.JPG
Hospitalsledelsen er placeret på Regionshospitalet Viborg, som er det største hospital i Hospitalsenhed Midt.
Generelle informationer
AdresseHeibergs Allé 4, 8800 Viborg
RegionRegion Midtjylland
Indviet2011
Fakta
Ansatte4.391
Senge630
Årlige patienter45.000 indlæggelser,
372.000 ambulante
Webstedhttp://www.hospitalsenhedmidt.dk/

Hospitalsenhed Midt er den næststørste af fem hospitalsenheder i Region Midtjylland. Enheden blev dannet d. 1. april 2011 gennem en sammenlægning af regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg og Skive samt Hammel Neurocenter. Samlet har Hospitalsenhed Midt 4.300 ansatte årsværk (fordelt på 4.900 medarbejdere). Årligt behandles mere end 372.000 ambulante patienter, og der udskrives mere end 45.000 patienter efter indlæggelse.[1] Hospitalsledelsen og hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen er placeret på Regionshospitalet Viborg, som er enhedens største hospital.[2]

Hovedfunktionen for Hospitalsenhed Midt er at være primært optageområde for samlet 231.000 borgere i Viborg, Silkeborg og Skive kommuner. Enheden rummer dog også regionsfunktioner indenfor reumatologi, karkirurgi, fedmekirurgi, mammakirurgi, rygkirurgi, nyresten, kardiologi, neurologi, lungekræft. Dertil kommer højtspecialiserede funktioner for Jylland og Fyn varetaget af Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg og af Hammel Neurocenter.[3]

Som et resultat af udviklingen frem mod en ny hospitalsstruktur i Region Midtjylland udbygges Regionshospitalet Viborg i øjeblikket (2014) for 1,15 mia. kr., der er bevilget af regeringens Kvalitetsfond og Region Midtjylland.[4] Det samlede etageareal på Regionshospitalet Viborg vokser dermed frem mod 2018 fra 95.000 m2 til 117.000 m2.[5]

Organisation

Historie

Det daværende Viborg Amt førte fra starten af 1990’erne en politik om at samle amtets hospitalsaktiviteter på færre enheder. Politikken førte i 2000 til en fusion af Viborg og Kjellerup Sygehuse under navnet Viborg-Kjellerup Sygehus, og i 2003 indgik også Skive Sygehus i fusionen, hvorefter navnet blev Sygehus Viborg. Organisationen videreførtes efter dannelsen af Region Midtjylland i 2007, og hvert enkelt hospital fik nu betegnelsen regionshospital. Regionshospitalet Kjellerup nedlagdes i 2010, og dets aktiviteter blev flyttet til Viborg. I 2011 sammenlagdes de to tilbageværende hospitaler, Regionshospitalet Viborg og Skive, med Regionshospitalet Silkeborg og Hammel Neurocenter til Hospitalsenhed Midt.

Hospitalsbyggeri i Viborg 2011-18

Gnome globe current event.svgFremtidig bygning
Denne artikel omhandler en bygning, der er under opførelse.
Det er derfor muligt, at indholdet er af spekulativ natur, og ligeledes, at indholdet kan ændre sig markant efterhånden som flere oplysninger bliver tilgængelige.
Applications-development.svg

Med henblik på at samle yderligere specialer i Viborg bevilgede regeringens Kvalitetsfond og Region Midtjylland i 2009-10 1,15 mia. kr. til byggeriet af en hospitalsudvidelse på Regionshospitalet Viborg, hvilket frem mod 2018 vil øge hospitalets etageareal fra 95.000 m2 til 117.000 m2. Det nye byggeri skal rumme akutmodtagelse, operationsfaciliteter, billediagnostik, ambulatorier, sengefaciliteter og et auditorium. Forud for dette har andre byggerier fundet sted: et patienthotel blev indviet i 2006, en opsigtsvækkende vandret elevator, der forbinder patienthotellet med hospitalet, blev indviet i 2007, et nyt Patalogisk Institut blev indviet i 2011, et ny parkeringshus i 2012, og i 2014 blev en udvidelse af Vestdansk Center for Rygmarvsskade også indviet.[6] Samtidig forbedres adgangsforholdene til hospitalet gennem anlæggelsen af en såkaldt Banevej på en ca. en km lang strækning på baneterrænet ved Viborg Banegård og Viborg Baneby.

Nøgletal[7]

  • Regionshospital Viborg: Grundlagt 1856, 2.912 ansatte i 2013, 377 senge i 2014.
  • Regionshospital Silkeborg: Grundlagt ?, 1.290 ansatte i 2013, 122 senge i 2014.
  • Regionshosptial Skive: Grundlagt 1854, 142 ansatte i 2013, 38 senge i 2014.
  • Hammel Neurocenter: Grundlagt 1884/1970, 629 ansatte i 2013, 93 senge i 2014.

Patientbehandling og forskning

Specialer

Patientbehandlingen på Hospitalsenhed Midt er fordelt på hovedfunktioner, regionale og nationale specialer, som det ses i tabellen nedenfor.[8] I 2016 kommer 60 % af hospitalsenhedens patienter fra det primære optageområde, og som følge af de regionale og nationale specialer kommer 40 % af patienterne fra andre områder.[9]

AfdelingerViborgSilkeborgSkiveHammel
AkutfunktionSkadestueAkutklinikAkutklinik
Regionale specialerBilleddiagnostisk afd., børneafdeling, hjertemedicinsk afd., karkirurgisk afd., klinisk biokemisk afd., klinisk fysiologisk afd., kvindeafdeling, medicinsk afd., Mikrobiologisk afd. Midt-Vest, neurologisk afd., ortopædkirurgisk afd., patologisk institut, regional specialtandpleje, urologisk afd., øjenklinik, brystkirurgisk afd.Center for planlagt kirurgi, Diagnostisk Center, klinisk biokemisk afd., kvindeafdelingBilleddiagnostisk afd., klinisk biokemisk afd., kvindeafdeling, medicinsk afd.
Nationale specialerVestdansk Center for RygmarvsskadeHammel Neurocenter
ForskningsenhederCenter for sygeplejeforskning, FagbiblioteketCenter for planlagt kirurgi, Diagnostisk CenterHammel Neurocenter
ØvrigePatienthotel, hospitalsapotekPatienthotel

Forskning

Udover at tilbyde patientbehandling udøver Hospitalsenhed Midt også forskning, der indgår i et etableret samarbejde imellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet. Forskningen på hospitalsenheden er særligt koncentreret om rehabilitering af patienter med skader i nervesystemet, hjerte- og karsygdomme, rationel diagnostik, klinisk sygepleje og akutmedicin. På hospitalsenheden er der ansat tre professorer i neurorehabilitering, en adjungeret professor i karkirurgi, lidt over 50 medarbejdere med en medicinsk doktorgrad og 25 ph.d.-studerende. Årligt publicerer hospitalsenhedens videnskabelige personale omkring 100 videnskabelige artikler.[10] Som centrum for forskningen har Hospitalsenhed Midt en række forskningsenheder som vist i tabellen ovenfor og et kirurgisk forsknings- og øvelaboratorium på Forskningscenter Foulum. På Regionshospitalet i Viborg findes derudover et fagbibliotek, som også benyttes af Hospitalsenhed Horsens, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Randers og Regionspsykiatrien Viborg-Skive.

Se også

Noter

Broom icon.svgKvalitetssikring
Dette afsnit bør bringes til at stemme med Wikipedias standard ifølge Wikipedia:QA
  1. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 25. maj 2014. Hentet 24. maj 2014.
  2. ^ http://www.hospitalsenhedmidt.dk/om+os/kontakt/kontakt+hospitalsledelsen Arkiveret 25. maj 2014 hos Wayback Machine?
  3. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 25. maj 2014. Hentet 24. maj 2014.
  4. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 25. maj 2014. Hentet 24. maj 2014.
  5. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 25. maj 2014. Hentet 24. maj 2014.
  6. ^ "Regionshospitalet Viborg | Arkitektforeningen". Arkiveret fra originalen 6. november 2014. Hentet 6. november 2014.
  7. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 25. maj 2014. Hentet 24. maj 2014.
  8. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 27. maj 2014. Hentet 2. juni 2014.
  9. ^ Viborg Stifts Folkeblad 15. juli 2016.
  10. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 6. juni 2014. Hentet 2. juni 2014.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Gnome globe current event.svg
Forfatter/Opretter: David Vignoni (globe, clock face/ring), Anomie (clock hands), David Göthberg (making the clock red, shadows). Anomie and David G (putting all the parts together)., Licens: LGPL
Globe with clock to represent a "current event"
Map DK Region Midtjylland.png
Location map of Region Midtjylland in Denmark. Created by User:Valentinian based on Image:Map DK Odense.PNG created by User:Michiel1972 who released the latter image under PD.
Viborg Sygehus.JPG
Regional Hospital of Viborg, Denmark.