Hospental Wohnturm
Hospental Wohnturm (Hospental Beboelsestårn) eller Turm der Herren von Hospental (Herrerne af Hospentals Tårn) er et tårn i dalen Urserental i kommunen Hospental i Kanton Uri i det centrale Schweiz.
Hvornår beboelsestårnet er opført vides ikke med sikkerhed, men en datering af træværket, der stadig findes i den øverste del af bygningsværket, angiver 1226 som værende året for opførsel af tårnet. Bygherrer anses at være Hospentals herskab, som dog først står opført som tårnets ejere i en bekendtgørelse fra 1285. Hospental herskab var på dette tidspunkt landamtmænd (tysk: Landammänner), det højeste myndighedsembede i schweiziske kantoner.[1] I 1382 opnåede Urserental-dalen rigsfrihed (tysk: Reichsfreiheit), hvilket betød at indbyggerne ikke længere var underlagt herskabet, og i 1425 solgtes tårnet for prisen af en okse til den lokale Konrad von Moos. Hospental Wohnturm har ikke været beboet siden engang i begyndelsen af det 15. århundrede.
Tårnet kaldes undertiden også for Ochsenturm (oksetårnet) eller Langobardenturm (Langobardertårnet); dateringen af tårnet placerer dog dets opførelse nogle hundrede år efter Langobarderne, hvorfor denne betegnelse regnes for at være forkert.
Kilder
- Kort historisk oversigt Arkiveret 11. januar 2012 hos Wayback Machine (tysk)
Kildehenvisninger
- ^ "Ammann Coat of Arms and History" (engelsk). houseofnames.com. Hentet 20. december 2011.
Eksterne henvisninger
![]() | Spire Denne artikel om en bygning, et bygningsværk eller en seværdighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
![]() | Spire Denne artikel relateret til Schweiz er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. | ![]() |
Koordinater: 46°37′7.32″N 8°34′0.44″Ø / 46.6187000°N 8.5667889°Ø
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Roland Zumbuehl, Licens: CC BY-SA 3.0
Langobardenturm in Hospental