Horst Effertz
Horst Effertz | |
---|---|
Horst Effertz (1964) | |
Personlig information | |
Født | 4. august 1938 (85 år) Düsseldorf, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
Højde | 194 cm |
Vægt | 90 kg |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Roer, militærperson |
Deltog i | Roning ved Sommer-OL 1960 - Herrenes fire med styrmand, Roning ved Sommer-OL 1964 - Mændenes fire uden styrmand |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Horst Effertz (født 4. august 1938 i Düsseldorf) er en tysk tidligere roer, olympisk guldvinder og dobbelt europamester.
Effertz roede for RC Germania Düsseldorf. I 1958 vandt han sammen med Gerd Cintl det vesttyske mesterskab i toer uden styrmand, og de to vandt desuden sammen med styrmand Michael Obst mesterskabet i toer med styrmand. Effertz og Cintl vandt desuden EM-sølv samme år. Året efter kom alle de tre nævnte med i en firer med styrmand, der også blev vesttyske mestre og desuden blev europamestre.[1]
Ved OL 1960 i Rom stillede tyskerne op med Klaus Riekemann, Jürgen Litz samt Effertz, Cintl og Obst i fireren med styrmand som favoritter, idet forskellige tyske sammensætninger i bådtypen havde domineret EM siden forrige OL. I indledende heat vandt de da også planmæssigt og var med ny olympisk rekord mere end fem sekunder hurtigere end næstbedste båd. De vandt også semifinalen sikkert, og finalen vandt de ligeledes sikkert med et forspring på to et halvt sekund til Frankrig på andenpladsen, mens Italien blev nummer tre.[2]
For EM-guldet i 1959 og OL-guldet i 1960 modtog Effertz Vesttysklands fineste sportshæder, Silbernes Lorbeerblatt, begge årene. I 1964 var Effertz skiftet til firer uden styrmand, som han blev tysk og europæisk mester i. Ved OL 1964 i Tokyo skuffede de dog, idet de kæmpede med vinden i finalen og endte som nummer seks.[1]
OL-medaljer
- 1960: Guld i firer med styrmand
Referencer
- ^ a b Horst Effertz, olympedia.org, hentet 14. marts 2022
- ^ Coxed Fours, Men, olympedia.org, hentet 14. marts 2022
Eksterne henvisninger
- Horst Effertz' profil på Olympics.com (engelsk)
- Horst Effertz' profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- Horst Effertz' profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Horst Effertz' profil på Olympedia (engelsk)
- Horst Effertz' profil på FISA (engelsk)
|
Medier brugt på denne side
Olympic Movement flag
Proportions 2:3, created 1913, adopted 1914, first used 1920.
- Colors as per http://fairspielen.de/wp-content/uploads/2015/09/Annexe-3-Olympism_and_the_Olympic_Symbol_-_Principles_and_Usages_Guide-1.pdf
- blue: PMS 3005C
- yellow: PMS 137C
- black: PMS 426C
- green: PMS 355C
- red: PMS 192C
- Dimensions of the rings taken from http://fairspielen.de/wp-content/uploads/2015/09/Annexe-3-Olympism_and_the_Olympic_Symbol_-_Principles_and_Usages_Guide-1.pdf
Forfatter/Opretter: Eric Koch for Anefo, Licens: CC BY-SA 3.0 nl
Europese roeikampioenschappen Bosbaan, Deense en Duitse met poserend. ID