Horne-bogen
Horne-bogen er et latinsk evangeliehåndskrift fra omkring år 1200-1225.[1]
Udstyr og indhold
Bogens omslag er prydet med en krucifiksgruppe af hvalrostand, der ligeledes er fra 1200-tallets første halvdel, mens den øvrige udsmykning, emaljearbejder og halvædelsten først er påmonteret i begyndelsen af 1300-tallet.
Bogen, der består af 203 pergamentblade, indeholder de fire nytestamentlige evangelier med tilhørende lister, bl.a. konkordanstabeller, såkaldte kanontavler, der sammenstiller skriftsteder i evangelierne.
Bogen er illustreret med syv helsides miniaturer (foruden de fire evangelister ses Kristi korsfæstelse og Kristus tronende som verdens hersker, samt forrest i bogen et stifterbillede, hvor en mand og en kvinde som bogens givere knæler for en bispehelgen, sandsynligvis Sankt Nikolaj), fem ornamentsider og 14 ornamenterede kanontavler.
De rene tekstsider indledes med initialer, rigt udsmykkede forbogstaver i flere stærke farver. Farvevalget i illustrationerne er domineret af røde, blå, grønne og gule farver, men også mere pastelagtige lilla og brune farver indgår i billederne.
Historie
Bogen blev foræret til Horne Kirke på Fyn i 1656 af adelsparret Jørgen Brahe (1585-1661) og Anne Gyldenstierne (1596-1677) fra herregården Hvedholm, der ligger i Horne Sogn.
Malede våbenskjolde i bogen viser våbenskjolde for giverne og for bogens tidligere adelige ejere. Den første ejer, der nævnes, er den skånske adelsmand Oluf Rosensparre (1559-1624) på herresædet Skarholt, hvis forældre, Steen Jensen Rosensparre (1523-1565) og Mette Rosenkrantz (1533-1588), ejede det tidligere benediktinernonnekloster Bosjökloster i Skåne. Måske stammer håndskriftet fra dette kloster idet perikopelisten nævner den typisk nordiske helgenkonge Olav, og stifterbilledet viser som ovenfor nævnt sandsynligvis Skt. Nikolaj, som var dette klosters beskytter. Bogen lå i kirken indtil 1810, da lensgreve Preben Bille-Brahe til Hvedholm skænkede den til "Den kongelige Kommission for Oldsagers Opbevaring", forløberen for Nationalmuseet. Den viste side er indledningen til Lukasevangeliet.
Galleri
Indledningen til Lukasevangeliet.
Detalje med blå og grøn emaljemedaljon og sølvsmedearbejde fra bogbindets forside.
To våbenskjolde fra henholdsvis Oluf Steensen Rosensparre (1559-1624) til venstre, og hans hustru Elisabeth (Lisbeth) Gyldenstjerne (1533-1588) til højre.
Kilder
- ^ Søgning efter "Horne-bogen" (Webside ikke længere tilgængelig) i Nationalmuseets samlinger
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Nationalmuseet, Elin Lindhardt Pedersen, Licens: CC BY-SA 2.5
Evangeliebog, som siden 1600-årene tilhørte Horne Kirke på Fyn. Selve den fint illuminerede bog er lavet til en kirke i Norden o. 1225. En krucifiksgruppe af hvalrostand er fra samme tid, mens selve bogbindet med emalje og halvædelsten er dansk arbejde fra begyndelsen af 1300-årene.
Forfatter/Opretter: Nationalmuseet, Elin Lindhardt Pedersen, Licens: CC BY-SA 2.5
Bogen er et latinsk evangeliehåndskrift fra tiden o. 1200-1225. Omslaget er prydet med en krucifiksgruppe af hvalrostand, der ligeledes er fra 1200-tallets første halvdel, mens den øvrige udsmykning, emaljearbejder og halvædelsten først er påmonteret i begyndelsen af 1300-tallet. Bogen, der består af 203 pergamentblade, indeholder de fire nytestamentlige evangelier med tilhørende lister, bl.a. konkordanstabeller, såkaldte kanontavler, der sammenstiller skriftsteder i evangelierne. Bogen er fornemt illustreret med syv helsides miniaturer (foruden de fire evangelister ses Kristi korsfæstelse og Kristus tronende som verdens hersker, samt forrest i bogen et stifterbillede, hvor en mand og en kvinde som bogens givere knæler for en bispehelgen, sandsynligvis Skt. Nikolaj), fem ornamentsider og 14 ornamenterede kanontavler. De rene tekstsider indledes med flotte initialer, rigt udsmykket forbogstaver i flere stærke farver. Farvevalget i illustrationerne er domineret af røde, blå, grønne og gule farver, men også mere pastelagtige lilla og brune farver indgår i billederne. Bogen blev foræret til Horne Kirke på Fyn i 1656 af adelsparret Jørgen Brahe (1585-1661) og Anne Gyldenstierne (1596-1677) fra herregården Hvedholm, der ligger i Horne Sogn. Malede våbenskjolde i bogen viser våbenskjolde for giverne og for bogens tidligere adelige ejere. Den første ejer, der nævnes, er den skånske adelsmand Oluf Rosensparre (1559-1624) på herresædet Skarholt, hvis forældre, Steen Jensen Rosensparre (1523-1565) og Mette Rosenkrantz (1533-1588), ejede det tidligere benediktinernonnekloster Bosjökloster i Skåne. Måske stammer håndskriftet fra dette kloster idet perikopelisten nævner den typisk nordiske helgenkonge Olav, og stifterbilledet viser som ovenfor nævnt sandsynligvis Skt. Nikolaj, som var dette klosters beskytter. Bogen lå i kirken indtil 1810, da Lensgreve Preben Bille-Brahe til Hvedholm skænkede den til "Den kongelige Kommission for Oldsagers Opbevaring", forløberen for Nationalmuseet. Den viste side: To våbenskjolde fra henholdsvis Oluf Steensen Rosensparre (1559-1624) til venstre, og hans hustru Elisabeth (Lisbeth) Gyldenstjerne (1533-1588) til højre. Mette Rosenkrantz (1533-1588), Olufs moder, havde sjællandsk familie, og derigennem kom bogen til denne egn af landet, idet Oluf arvede godset Vester Vallø ved Køge da hun døde. 1588 er også årstallet, der er nævnt over våbenskjoldene. "IHS" er de tre første bogstaver i græsk stavemåde for "Jesus", og på latin er dette tolket som "Iesus Hominum Salvator" ("Jesus, menneskenes frelser"). Tidens tand har sat sig spor på denne side, hvor man kan se at en del farve, især den blå i det højre våbenskjold, er udvisket. Se anden side med våbenskjolde i Hornebogen.
Forfatter/Opretter: Nationalmuseet, Elin Lindhardt Pedersen, Licens: CC BY-SA 2.5
Bogen er et latinsk evangeliehåndskrift fra tiden o. 1200-1225. Omslaget er prydet med en krucifiksgruppe af hvalrostand, der ligeledes er fra 1200-tallets første halvdel, mens den øvrige udsmykning, emaljearbejder og halvædelsten først er påmonteret i begyndelsen af 1300-tallet. Bogen, der består af 203 pergamentblade, indeholder de fire nytestamentlige evangelier med tilhørende lister, bl.a. konkordanstabeller, såkaldte kanontavler, der sammenstiller skriftsteder i evangelierne. Bogen er fornemt illustreret med syv helsides miniaturer (foruden de fire evangelister ses Kristi korsfæstelse og Kristus tronende som verdens hersker, samt forrest i bogen et stifterbillede, hvor en mand og en kvinde som bogens givere knæler for en bispehelgen, sandsynligvis Skt. Nikolaj), fem ornamentsider og 14 ornamenterede kanontavler. De rene tekstsider indledes med flotte initialer, rigt udsmykket forbogstaver i flere stærke farver. Farvevalget i illustrationerne er domineret af røde, blå, grønne og gule farver, men også mere pastelagtige lilla og brune farver indgår i billederne. Bogen blev foræret til Horne Kirke på Fyn i 1656 af adelsparret Jørgen Brahe (1585-1661) og Anne Gyldenstierne (1596-1677) fra herregården Hvedholm, der ligger i Horne Sogn. Malede våbenskjolde i bogen viser våbenskjolde for giverne og for bogens tidligere adelige ejere. Den første ejer, der nævnes, er den skånske adelsmand Oluf Rosensparre (1559-1624) på herresædet Skarholt, hvis forældre, Steen Jensen Rosensparre (1523-1565) og Mette Rosenkrantz (1533-1588), ejede det tidligere benediktinernonnekloster Bosjökloster i Skåne. Måske stammer håndskriftet fra dette kloster idet perikopelisten nævner den typisk nordiske helgenkonge Olav, og stifterbilledet viser som ovenfor nævnt sandsynligvis Skt. Nikolaj, som var dette klosters beskytter. Bogen lå i kirken indtil 1810, da Lensgreve Preben Bille-Brahe til Hvedholm skænkede den til "Den kongelige Kommission for Oldsagers Opbevaring", forløberen for Nationalmuseet. Den viste side er indledningen til Lukasevangeliet.
Forfatter/Opretter: Nationalmuseet, Elin Lindhardt Pedersen, Licens: CC BY-SA 2.5
Bogen er et latinsk evangeliehåndskrift fra tiden o. 1200-1225. Omslaget er prydet med en krucifiksgruppe af hvalrostand, der ligeledes er fra 1200-tallets første halvdel, mens den øvrige udsmykning, emaljearbejder og halvædelsten først er påmonteret i begyndelsen af 1300-tallet. Bogen, der består af 203 pergamentblade, indeholder de fire nytestamentlige evangelier med tilhørende lister, bl.a. konkordanstabeller, såkaldte kanontavler, der sammenstiller skriftsteder i evangelierne. Bogen er fornemt illustreret med syv helsides miniaturer (foruden de fire evangelister ses Kristi korsfæstelse og Kristus tronende som verdens hersker, samt forrest i bogen et stifterbillede, hvor en mand og en kvinde som bogens givere knæler for en bispehelgen, sandsynligvis Skt. Nikolaj), fem ornamentsider og 14 ornamenterede kanontavler. De rene tekstsider indledes med flotte initialer, rigt udsmykket forbogstaver i flere stærke farver. Farvevalget i illustrationerne er domineret af røde, blå, grønne og gule farver, men også mere pastelagtige lilla og brune farver indgår i billederne. Bogen blev foræret til Horne Kirke på Fyn i 1656 af adelsparret Jørgen Brahe (1585-1661) og Anne Gyldenstierne (1596-1677) fra herregården Hvedholm, der ligger i Horne Sogn. Malede våbenskjolde i bogen viser våbenskjolde for giverne og for bogens tidligere adelige ejere. Den første ejer, der nævnes, er den skånske adelsmand Oluf Rosensparre (1559-1624) på herresædet Skarholt, hvis forældre, Steen Jensen Rosensparre (1523-1565) og Mette Rosenkrantz (1533-1588), ejede det tidligere benediktinernonnekloster Bosjökloster i Skåne. Måske stammer håndskriftet fra dette kloster idet perikopelisten nævner den typisk nordiske helgenkonge Olav, og stifterbilledet viser som ovenfor nævnt sandsynligvis Skt. Nikolaj, som var dette klosters beskytter. Bogen lå i kirken indtil 1810, da Lensgreve Preben Bille-Brahe til Hvedholm skænkede den til "Den kongelige Kommission for Oldsagers Opbevaring", forløberen for Nationalmuseet. Det viste billede: Detalje med blå og grøn emaljemedaljon og sølvsmedearbejde fra bogbindets forside.