Horace Vernet
| Emile Jean Horace Vernet | |
|---|---|
 Horace Vernet, Selvportræt, 1835 | |
| Personlig information | |
| Født | 30. juni 1789 Paris |
| Død | 17. januar 1863 Paris |
| Gravsted | Cimetière de Montmartre  |
| Nationalitet | fransk |
| Far | Carle Vernet |
| Søskende | Camille Françoise Joséphine Vernet |
| Partner | Olympe Pélissier |
| Uddannelse og virke | |
| Felt | Slagmaleri, Klassicisme |
| Uddannelsessted | École nationale supérieure des Beaux-Arts |
| Elev af | François-André Vincent |
| Medlem af | Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, Académie des beaux-arts |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, grafiker, fotograf, militærperson |
| Elever | Alfred François Mouillard, Joseph Simon Volmar, Eugène Lami, Ignace-François Bonhomme, Jules Breton med flere |
| Kendte værker | Slaget ved Jena, 14. oktober 1806, Slaget ved Bouvines, 27. juli 1214, Slaget ved Fontenoy, 11. maj 1745 |
| Genre | Portræt, landskabsmaleri, historiemaleri |
| Bevægelse | Romantikken |
| Inspireret af | Carle Vernet |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Officer af Æreslegionen, storofficer af Æreslegionen, Pour le Mérite for videnskab og kunst, Sankt Annas Orden, 2. klasse, 2. klasse af Sankt Stanislaus-ordenen med flere |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Émile Jean Horace Vernet (født 30. juni 1789 i Paris, død 17. januar 1863 sammesteds) var en fransk maler, søn af maleren Antoine Charles Horace Vernet (kaldet Carle Vernet) og barnebarn af Claude Joseph Vernet.
Liv
Horace Vernet er malerslægten Vernets navnkundigste medlem, faren, tegneren Jean-Michel Moreau og maleren François-André Vincent af den David’ske retning blev hans lærere. 1828—34 virkede han som direktør for det franske akademi i Rom. Vernet var hurtig klar over sit kunstneriske kald: Slagmaleri; han blev den franske militærånds og de nationale krigsbedrifters begejstrede og tiljublede maler.
Frigjort fra normer
Striden mellem klassicisme og romantik anfægtede ham kun lidt, Indtagelsen af en Redoute (1809 viser ham vel så temmelig frigjort for de David’ske regler, han var oplært i, og i enkelte senere arbejder som Mazepa og andre er emnevalget og tendensen vel romantiske, men i øvrigt gik han uden skolehensyn løs på virkeligheden for i letfattelige billeder at skildre Frankrigs glorie. Hans første større arbejde var motivet Slaget ved Toloza, der sammen med historiske genrebilleder som Poniatowsky’s Død sås på udstillingen 1817. Vernets emnevalg: de napoleonske bedrifter huede ikke det nye regime, og en række af Vernets malerier afvistes derfor fra Salonen, men den særudstilling, Vernet nu arrangerede 1822 af sine værker (Slaget ved Jemappes. Forsvaret af Clichy-Barrieren, i hvilken kamp Vernet selv havde været med, og mange andre), blev en kunstnerisk sejr for ham og også lidt af et politisk nederlag for det bestående regimente.
Motiver fra Napoleonstiden
I tiden op til midten af 1820’erne maler, tegner og litograferer Vernet i mængdevis skildringer fra Napoleonstiden; i sine anekdotemæssige, humoristiske eller vemodige fremstillinger af den napoleonske soldat vækker han længsel efter de gamle tider; 1824 maler han dog for kongen blandt andet Kong Karl med Generalstab (Versailles), men giver atter 1825 et af sine mest bekendte Napoleon-billeder, Napoleon tager Afsked med sin Garde i Fontainebleau.
Storhedstid
Efter opholdet i Rom, hvor han uden held maler i mere "historisk" stil (Judith, Pius VIII, 1831, Versailles, Raphael og Michelangelo), men udfører flere gode brigantbilleder, kommer hans store tid, da konge- og senere kejsergunst skaffer ham betydelige bestillingers medbør og al mulig ydre hæder. Ludvig-Filip af Frankrig, for hvem han alt tidligere har malet slagstykker (Valmy, Jemappes etc.), knytter ham til Versailles-Museet, han maler Jena, Friedland og Wagram med videre (endnu mest den gamle slagkomposition med hærførerne som store forgrundsfigurer og selve slaget i midt- og baggrunden), derefter kommer (efter et studieophold 1838 i Nordafrika) de mægtige Konstantine-billeder, hvor slagtummelen er ført lige ind på beskueren, 1845 maler han det vældige, 21,39 meter lange panoramamæssige Abd-el-Kader’s Smalah, Versailles, 1846 Slaget ved Isly; for den russiske kejser, der 1843 modtog ham med udsøgt hæder, malede han portrætter og slagstykker (Slaget ved Vola); endelig gav orientopholdet anledning til en hel række lidet indholdsvægtige, bibelske malerier i moderne orients kostume (Abraham og Hagar, Rebekka og Eliezer etc.), samt en del livfulde afrikanske genre- og dyrebilleder (Løvejagt, Slavemarked, Post i Ørkenen etc.).
Nedgang
Omkring århundredets midte ebbede hans kunst, dens prestige sank efterhånden under vedholdende skarp kritik over dens let påviselige mangler; kort før sin død nød Vernet dog den for en maler sjældne æresbevisning at modtage æreslegionens storofficerskors i egenskab af en "stor epokes store maler".
Teknik
Vernet var et naturens vidunderbarn, malede med utrolig lethed og sikkerhed i kraft af en enestående hukommelse, der tillod ham at male løs, ofte uden forstudier, "ud af hovedet"; hans kunst rummer ikke fantasi, dybde og høj idealitet, men en håndsikker realisme, der forstår at skildre anskuelig og letfattelig og i livfulde — patriotiske stemte — billeder, som kan fange allemands øjne; de finere værdier i form og farve gav han sig i sin mægtige produktion, der stilede mod fortællingens emne som hovedformål, ikke stunder til at kæle for, men at han også formelt og malerisk kunne nå højt, viser blandt andet hans portrætkunst Bertel Thorvaldsen med busten af Horace Vernet og En armenisk Præst i Thorvaldsens Museum, St Cyr, Gérard, Napoleon III med flere.
Galleri
Forsvaret af Clichy-Barrieren, 1820
St Cyr, 1821
Mazeppa, 1826
Bertel Thorvaldsen med busten af Horace Vernet, 1833
Slavemarked, 1836
Slaget ved Wagram, 1836
Slaget ved Jena, 1836
Judas og Tamar, 1840
Slaget ved Isly, 1844
Abd-el-Kader’s Smalah, 1846, højde 489 cm - længde 2139 cm[1]
Dødsengelen, 1851
Pius VIII, 19. århundrede
Slaget ved Jena
Eksterne henvisninger
- Vernet, 3) Jean Émile Horace i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928), forfattet af Axel Holck
Noter
Litteratur
- Amédee Durande, Joseph, Carle et Horace Vernet, 1863
- H. Lemonnier, Carle et Horace Vernet, 1864
- L. Lagrange, Les Vernet, 1898
- Armand Dayot, Les Vernet, 1898
- Armand Dayot, Carle Vernet, Paris, 1925
- Charles Blanc, Une famille d’artistes, les trois Vernet: Joseph, Carle, Horace, 1898
- endvidere biografi af de forskellige Vernet ved Quatremère de Quincy, 1837
- Toussaint-Bernard Émeric-David, 1864 og mange andre, særlig om Horace Vernet
- Ernst Goldschmidt om J. Vernet i Fransk Malerkunst, side 179 ff., 1924
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |
|
Medier brugt på denne side
Battle of Hanau (30-31 October 1813), took part between Austro-Bavarian forces and French forces. This scene illustrates the attack of the Austro-Bavarian cavalry charging the French Grand Battery. Commanding the French Grand Battery is General Antoine Drouot (depicted on the right side of the painting, with an Austrian cavalryman meaning to strike him down). It also illustrates the French Guard cavalry countercharging the enemy cavalry, with its commander, General Nansouty (illustrated on the left-centre of the painting, with his back to the viewer) directing operations.
Horace Vernet
Napoleon at the en:Battle of Friedland (de:Schlacht bei Friedland) (1807). The Emperor is depicted giving instructions to general Nicolas Oudinot. Between them is depicted general Etienne de Nansouty and behind the Emperor, on his right is marshal Michel Ney, duke of Elchingen.
The Battle of Iena, 14th October 1806
Oil painting depicting the 1843 French capture of Abd al-Qadir's encampment, or smala, during the French conquest of Algeria. See Battle of the Smala.