Honduras

República de Honduras

Honduras' nationalvåben
Nationalvåben
MottoLibre, Soberana e Independiente
(spansk: Fri, Suveræn og Uafhængig)
NationalmelodiTu bandera es un lampo de cielo
Nationaldag15. September (uafhængighedsdag)
Honduras' placering
Hovedstad
og største by
Tegucigalpa
14°05′N 87°12′V / 14.083°N 87.200°V / 14.083; -87.200
Officielle sprogSpansk
RegeringsformRepublik
• Præsident
Xiomara Castro (fra 2022
• Vicepræsident
Salvador Nasralla (fra 2022)
Uafhængighed
• Erklæret
Fra Spanien
15. september 1821
• Anerkendt
1823
Areal
• Total
112.090 km2  (nr. 101
• Vand (%)
Ubetydeligt
Befolkning
• Anslået 2023
9,745,149[kilde mangler]
• Folketælling 2013
7.898.204
• Arbejdsløsheds-
procent
8,7% (2022)
BNP (nominelt)Anslået 2014
• Total
$19.567 mia. USD (nr. 108)
• Pr. indbygger
$2.368 USD (nr. 128)
ValutaLempira (HNL)
TidszoneUTC-6 (CST (UTC−6))
UTC-6 (CST (UTC−6))
Elektricitetsnetspænding120V 60hz
Kendings-
bogstaver (bil)
HN
Luftfartøjs-
registreringskode
HR
Internetdomæne.hn
Telefonkode+504
ISO 3166-kodeHN, HND, 340

Honduras er et land i centralamerika med grænser mod nord til Guatemala, mod sydvest til El Salvador, mod syd til Nicaragua, mod vest ligger Stillehavet og mod øst den Honduranske Golf og det Caribiske Hav. Belize (tidligere "Britisk Honduras") er omkring 75 km væk, på tværs af den Honduranske Bugt, hvor de to lande ligger tættest på hinanden.

Landets hovedstad hedder Tegucigalpa.

Historie

Uddybende artikel: Honduras historie

Som en del af Spaniens store rige i den nye verden, blev Honduras en stat i Mellemamerikas Forenede Provinser i 1821 og blev en uafhængig republik ved unionens opløsning i 1840.

Efter 25 år, hvor landet det meste af tiden var under militær ledelse, kom en frit valgt civil regering til magten i 1982. I 1980'erne viste Honduras sig at være et fristed for anti-sandinistiske contraer der bekæmpede Nicaraguas regering, samt var allierede med El Salvadors regeringsstyrker, der kæmpede mod venstreorienterede guerillaer.

I 1998 raserede orkanen Mitch landet. Den førte til store tab af menneskeliv og betydelige ødelæggelser af infrastruktur og produktionsudstyr.

Økonomi og handel

Honduras kæmper med et stort underskud i sin udenrigshandel. Vigtige eksportvarer er kaffe, bananer og skaldyr. Ellers udføres der tømmer, køb, sukker, bly og sink. Importen omfatter færdigvarer, kemikalier, drivstof, maskiner, transportudstyr, og madvarer. Vigtige handelspartnere er USA, Tyskland, Guatemala og Japan. USA er Honduras' klart vigtigste handelspartner, med 54% af landets eksport, og 42% af importen.

Med et Human Development Index på 0,732 er Honduras det næstfattigste land i Mellemamerika. I 2009 levede to tredjedele af befolkningen i fattigdom. Vanskeligst har landdistrikternes befolkninger det. Ifølge FNs udviklingsprogram (UNDP) lever 85 procent af befolkningen i landsbyerne i fattigdom.

Landet havde en udenlandsgæld på 2,9 milliarder US dollar ved udgangen af 2009. Denne lød på 15,48 milliarder US dollar ved udgangen af 2023. Mere end halvdelen af honduransk eksport går til USA, og pengeoverførsler fra honduranere bosat i USA udgør omkring 20 procent af bruttonationalproduktet (BNP).

Den internationale økonomiske krise og faldet i råvarepriserne, førte honduransk økonomi ind i en depression. I 2008 sank vækstraten med 2 procent i sammenligning med året før. Institutionen Foro Social de Deuda Externa y Desarrollo de Honduras – Socialt forum for Honduras’ udenlandsgæld og udvikling – anslog at økonomien ville blive svækket med 3 procent i 2009, ikke mindst på grund af de økonomiske konsekvenser af kuppet. 180.000 mennesker blev som følge af krisen og kuppet arbejdsløse samme år. Bondebevægelsen Via Campesina meldte om frygt for en udbredt hungersnød i 2010.

Økonomiske nøgletalVærdi% af BNPÅr, kilde
BNP total (Verdensbanken)19,6 mrd US$2014, Verdensbanken
BNP pr. capita2.,368 US$2014, Verdensbanken
GNI PPP36,4 mrd US$2014, Verdensbanken
Konsumpriser9,5 %2014, Verdensbanken
Arbejdsløshed4,3 %2014, Verdensbanken
Import46.9 %2014, Verdensbanken
Eksport65.7'%2014, Verdensbanken
Udviklingshjælp1,3 mrd US$2014 Verdensbanken
Emigrantoverføringer3,3 mrd US$2015, IFAD / Inter-American Development Bank (NY Times 1.des 2014)
BNP per indb.2,368 US$2014, UNDP

Departementer

Honduras er inddelt i 18 departementer. Departementerne er yderligere inddelt i 298 kommuner (Municipalidades), som igen er inddelt i 3.731 aldeas, som igen er inddelt i 27.969 caserios.[1]

Indbyggertallet i tabellen nedenfor er fra 2001.

DepartementAdministrativt
center
IndbyggereAreal (km²)Kort
AtlántidaLa Ceiba344 0994 251
ColónTrujillo246 7088 875
ComayaguaComayagua352 8815 196
CopánSanta Rosa de Copán288 7663 203
CortésSan Pedro Sula1 202 5103 954
CholutecaCholuteca390 8054 211
El ParaísoYuscarán350 0547 218
Francisco MorazánTegucigalpa1 180 6767 946
Gracias a DiosPuerto Lempira67 38416 630
IntibucáLa Esperanza179 8623 072
Islas de la BahíaRoatán38 073261
La PazLa Paz156 5602 331
LempiraGracias250 0674 290
OcotepequeNueva Ocotepeque108 0291 680
OlanchoJuticalpa419 56124 351
Santa BárbaraSanta Bárbara342 0545 115
ValleNacaome151 8411 565
YoroYoro465 4147 939

Geografi

Uddybende artikel: Honduras geografi
Honduras topografi.

Honduras ligger ud til det Caribiske Hav og det nordlige Stillehav. Klimaet varierer fra subtropisk i lavlandet til tempereret i bjergene.

Honduras landområde består primært af bjerge, men der er også smalle sletter langs kysterne.

Landets naturressourcer er blandt andre tømmer, guld, sølv, kobber, bly, zink, jernmalm, antimon, kul, fisk og vandkraft.

Kriminalitet

I Honduras er kriminaliteten særdeles udbredt. Mordraten er en af de højeste i verden. I 2013 var mordraten på 84 pr. 100.000, til sammenligning var Danmarks mordrate på færre en 1 pr. 100.000 [2] Dette skyldes bl.a. krigen mellem forskellige bander. 30 % af alle mord i landet skyldes bandekriminalitet.[3]

Noter

  1. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 2. maj 2008. Hentet 2. maj 2008.
  2. ^ Intentional homicides (per 100,000 people) The World Bank, besøgt d. 20.03.2016 (engelsk)
  3. ^ Honduras øverst i trist mordstatistik Berlingske, netudgave, besøgt d. 20.03.2016 (engelsk)

Eksterne henvisninger

Nordamerikansk geografiSpire
Denne artikel om nordamerikansk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi

14°38′00″N 86°49′00″V / 14.63333°N 86.81667°V / 14.63333; -86.81667

Medier brugt på denne side

Coat of arms of Honduras.svg
The coat of arms of Honduras was created on October 3, 1825. Dionisio Herrera, as the Head of State of Honduras, decreed through his initiative, Honduras acquired its own national shield, one which represents Honduran history and the rich variety of national resources that it possesses and which should be protected and conserved. The National Congress thereby declared in its decree #16 and article 142, designated the shield as a national symbol for all uses, in a clear and general manner. The National Congress approved this in Tegucigalpa on January 10, 1935. (http://www.honduras.com/official/)

The National Congress decrees:

Article 1 - The National Coat of Arms that shall be used is an equilateral triangle. On its base is a volcano between two castles, over them is a rainbow and below it [and] behind the volcano a sun rises spreading light. The triangle [is] placed over land which appears to be bathed by both seas [Atlantic and Pacific]. Around it an oval containing in gold lettering: "REPUBLICA DE HONDURAS, LIBRE, SOBERANA E INDEPENDIENTE. 15 DE SEPTIEMBRE DE 1821" [Republic of Honduras, Free, Sovereign and Independent. 15th September 1821] On the top part of the oval there is a quiver full of arrows from which hang horns of plenty joined with a knot resting over a mountain range from which clearly stand three oak trees on the right hand side and three pine trees on the left, and mines, a bar, a drill, a wedge, a sledgehammer and a hammer [all] distributed as appropriate. (http://flagspot.net/flags/hn).html)
Honduras Topography.png
Forfatter/Opretter: Sadalmelik, Licens: CC BY-SA 3.0
Topographic map of Honduras. Created with GMT from SRTM data.
Honduras, administrative divisions - Nmbrs - colored.svg
Forfatter/Opretter: TUBS Gallery, Licens: CC BY 2.0
Map of administrative divisions of XY (see filename)
Punch Rhodes Colossus.png
The Rhodes Colossus: Caricature of Cecil John Rhodes, after he announced plans for a telegraph line and railroad from Cape Town to Cairo.