Holodomor

To fodgængere passerer tre udsultede bønder under Holodomor.
Foto fra Kharkiv i 1933 (af Alexander Wienerberger).

Holodomor (ukrainsk: Голодомор, "udryddelse med sult" eller "sult-udryddelse",[1] stammer fra 'морити голодом', "sulte til døden"[2][3][4]) var en hungerkatastrofe skabt af Stalin, begået i Ukraine (Ukrainske SSR). Holodomor var en del af Hungersnøden i Sovjetunionen i 1930-1933 i fire forskellige sovjetrepublikker i de sydvestlige områder af Sovjetunionen. Hungerkatastrofen kaldes også "Den ukrainske terror-hungersnød" og "Hungers-folkemordet i Ukraine". De områder der var hårdest ramt er de nuværende Kharkiv, Donetsk, Luhansk, Voronezh, Belgorod, Rostov-ved-Don og Krasnodar.

Hvor mange der i virkeligheden omkom er usikkert og omdiskuteret, men i den nyere forskning varierer tallet mellem 2,4 og 7,5 mio. mennesker.[5]

Hungersnød eller folkedrab

Sovjetunionens høstudbytte i 1930 - 1931 - 1932 - 1933
Ukrainske SSRs tal i rødt.

Forskerne er ikke enige om, hvilken betydning hhv. de naturlige faktorer, den fejlslagne kollektivisering og politiske beslutninger havde for hungerkatastrofen.

Sikkert er det, at på trods af fejlslagen høst i både 1932 og 1933, beslaglagde de sovjetiske myndigheder en øget mængde korn fra landsbyerne. Sovjetborgere, der modsatte sig myndighedernes krav, nægtede at udlevere korn eller gemte mad, blev sendt i koncentrationslejr, og mange, herunder kvinder og børn, døde af sult.

Siden 2006 har hungersnøden i bl.a. Ukraine og en række andre tidligere sovjetrepublikker, deriblandt den Russiske Føderation, Hviderusland og Georgien, været betragtet som et folkemord. De fleste opfatter dog hungersnøden som en kombineret konsekvens af den fejlslagne industrialisering af landbruget, dårlige høstudbytter samt den sovjetiske ledelses ønske om at knuse kulakkerne, dvs. de selvstændige bønder, som samfundsklasse, fordi de havde modsat sig kollektiviseringen.[6]

Debatten i Ukraine om holodomor

En af de mest fremtrædende fortalere for at holodomor var et "stalinistisk folkemord" er USA samt Ukraines tidligere præsident nationaldemokraten Viktor Jusjtjenko. Den 28. november 2006 vedtog Verkhovna Rada (ukraines parlament), på Viktor Jusjtjenkos forslag, at betragte sultkatastrofen som et "folkedrab". Viktor Jusjtjenko har udtalt, at det var hensigten at udrydde det ukrainske folk. Ved samme lejlighed erklærede han i en tale til den amerikanske kongres, at Holodomor "tog 20 millioner ukrainske liv".[7] Imidlertid går de nyeste opgørelser af dødsfald fra 2,2[8] millioner til 2,4 millioner.[9]

Viktor Jusjtjenkos tale er blevet kritiseret af blandt andet historikerne Timothy Snyder og Stephen G. Wheatcroft. Snyder skrev: "Præsident Viktor Jusjtjenko gør sit land en alvorlig bjørnetjeneste ved at hævde ti millioner dødsfald, således at overdrive antallet af ukrainere dræbt med en faktor tre, men det er rigtigt, at hungersnøden i Ukraine i 1932-1933 dræbte omkring tre millioner mennesker".[10] I en e-mail til Postmedia News, skrev Wheatcroft: "Jeg finder det beklageligt, at Stephen Harper og andre førende vestlige politikere fortsætter med at anvende sådanne overdrevne tal for den ukrainske hungersnøds dødelighed", og "Der er absolut intet grundlag for at acceptere et tal på 10 millioner ukrainere døde som følge af hungersnød i 1932-1933".[11]

Lande der anser Holodomor som folkedrab

En række lande anerkender, at holodomor er et folkedrab, herunder USA, Tyskland, Australien og Brasilien, samt EU som en samling af lande.

I november 2022 besluttede EU’s parlament og dermed alle medlemslande af EU at anderkende Holodomor som et folkemord[12]

Kort over lande, der anser Holodomor for folkedrab. Derudover har EU som enhed også anerkendt holodomor som et folkedrab.

Kilder

  1. ^ Jones, Adam (2010). Genocide: A Comprehensive Introduction. Taylor & Francis. s. 194. ISBN 9780415486187.
  2. ^ Andrea Graziosi, "Les Famines Soviétiques de 1931–1933 et le Holodomor Ukrainien.", Cahiers du monde russe et soviétique, 46/3, p. 457
  3. ^ Nicolas Werth, "La grande famine ukrainienne de 1932–1933" in Nicolas Werth, La terreur et le désarroi: Staline et son système, Paris, 2007, p. 132. ISBN 2262024626
  4. ^ Graziosi, Andrea (2005). LES FAMINES SOVIÉTIQUES DE 1931–1933 ET LE HOLODOMOR UKRAINIEN. Cahier du Monde Russe. s. 464.
  5. ^ David R. Marples. Heroes and Villains: Creating National History in Contemporary Ukraine. p.50
  6. ^ Bent Jensen Gulag og Glemsel, kap. 6 og 7
  7. ^ Ukrainian President Yushchenko Yushchenko's Address before Joint Session of U.S. Congress (engelsk), hentet 2014-03-09
  8. ^ Jacques Vallin, France Meslé, Serguei Adamets and Serhii Pyrozhkov: Ukrainian Population Losses during the Crises of the 1930s and 1940s (engelsk) Jacques Vallin opgiver i sin bog dødstallet til omkring 2.2 millioner.
  9. ^ Timothy Snyder: Bloodlands: Europe Between Hitler and Stalin(engelsk)
    Snyder opgiver i sin bog dødstallet til omkring 2,4 millioner.
  10. ^ Timothy Snyder: Holocaust: The ignored reality Arkiveret 11. april 2010 hos Wayback Machine Eurozine, 25. juni 2009, hentet 2014-03-09 (engelsk)
  11. ^ Stephen G. Wheatcroft: A Note on Demographic Data as an Indicator of the Tragedy of the Soviet Village, 1931-33 (engelsk), hentet 2014-03-09
  12. ^ Holodomor: Parliament recognises Soviet starvation of Ukrainians as genocide Pressemeddelelse på europarl.europa.eu 15. december 2022 hentet 26. september 2023

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Flag of Canada (Pantone).svg
Flag of Canada introduced in 1965, using Pantone colors. This design replaced the Canadian Red Ensign design.
Flag of Chile.svg
Det er let at give dette billede en kant
Holodomor World Recognition uk.png
Forfatter/Opretter: ValeriySh, Licens: CC BY-SA 4.0
Countries that officially or partially recognize the Holodomor as genocide of the Ukrainian people (as of March 2023).
1930-33grainUSSRandUkrSRRgraincollection.jpg
Forfatter/Opretter: Jo0doe, Licens: CC BY-SA 3.0
Graph for Soviet Union and Ukrainian SRR (share state grain procurement from 1930-1933 harvests. Figures derrived from The Industrialisation of Soviet Russia Volume 5: The Years of Hunger: Soviet Agriculture 1931-1933 - Paperback (Mar. 2, 2010) by R. W. Davies and Stephen G. Wheatcroft.
Flag of Peru (state).svg
State Flag of Peru.
Flag of Vatican City (2023–present).svg
The Flag of Vatican City State, as per the 2023 w:en:Fundamental Law of Vatican City State, reproducing Annex A which contains the official depiction of this version. See 2023 Fundamental Law of Vatican City State, art. 23, n. 1.
This 2023 flag is very similar to the flag used in the 1929 Fundamental Law of Vatican City State, see here, p. 35. Thus, it is in the public domain.
Lesser Coat of Arms of Ukraine.svg
Lesser Coat of Arms of Ukraine, the so called Tryzub. A stylised trident symbol in gold on a background shield of blue.
GolodomorKharkiv.jpg
Starved peasants on a street in Kharkiv, 1933. In Famine in the Soviet Ukraine, 1932–1933: a memorial exhibition, Widener Library, Harvard University. Cambridge, Mass.: Harvard College Library: Distributed by Harvard University Press, 1986. Procyk, Oksana. Heretz, Leonid. Mace, James E. (James Earnest). ISBN: 0674294262. Page 35. Initially published in
Muss Russland Hungern?
[Must Russia Starve?], published by Wilhelm Braumüller, Wien [Vienna] 1935.