Hoh-regnskoven
Hoh-regnskoven er en tempereret regnskov på Olympichalvøen i den vestlige del af staten Washington i USA. En strækning på 38 km af regnskoven langs Hoh-floden ligger i Olympic National Park, og denne del af skoven er beskyttet mod kommerciel udnyttelse. Størstedelen af regnskoven, uden for nationalparken, mellem denne og havet, er blevet skovet inden for det seneste århundrede. Olympic National Park er på UNESCO's Verdensarvsliste, ikke mindst på grund af regnskoven.
Hoh-regnskoven udgør kun en lille del af de tempererede regnskove langs Stillehavskysten i det nordvestlige Amerika, en region der også kendes som Pacific Northwest. På den Olympiske Halvø, ligger også Quinault Regnskoven og Queets Regnskoven.
Regnskoven er opkaldt efter Hoh-floden, som på det lokale sprog Quinault hedder Hoxw.[1]
Klima
Området har tempereret kystklima med milde vintre og forholdsvis kølige somre. Temperaturen i regnskoven kommer sjældent under frysepunktet om vinteren, og vil kun sjældent komme over 27 grader om sommeren. Til gengæld falder der meget nedbør, mest som regn, og det er ofte tåget om sommeren. Den gennemsnitlige årlige nedbørsmængde ligger mellem 3.600 og 4.200 mm. Til sammenligning falder der i Danmark omkring 700 mm årlig nedbør. Mest regn falder der i vintermånederne, med et gennemsnit på 400 mm (Danmark: ca. 55 mm). Om sommeren er der forholdsvist tørt med en gennemsnitslig månedlig nedbørsmængde på 80 mm (Danmark ca. 63 mm). Forår og efterår ligger nedbørsmængden omkring 325 mm pr. måned (i Danmark hhv. 45 mm og 76 mm). I det sene efterår, om vinteren og i det tidlige forår forekommer der ofte oversvømmelser, når Hoh-floden går over sine bredder. Her afsættes nye områder med alluvium, som hurtigt bliver bevokset med Oregon-El. Oversvømmelserne får store træer til at falde i floden, og medvirker derfor til at skabe et dynamisk økosystem med meget varierende habitater.
Flora
Bevoksningen i regnskoven domineres af Sitka-Gran og Vestamerikansk Hemlock. Begge træer kan blive meget høje, op mod 95 meter og meget tykke (op mod 7 meter i omkreds) under de forhold, som findes i regnskoven. I skoven vokser også Douglasgran, Kæmpe-Thuja (thuja plicata), Kæmpeløn (acer macrophyllum), Oregon-el (alnus rubra), Vin-løn (acer circinatum) og Vestamerikansk Balsampoppel.
Fauna
Skoven er også hjem for en righoldig fauna, blandt andet Stillehavs-træfrø, Nordamerikansk Plettet Ugle, Rødlos, Puma, Vaskebjørn, Amerikansk sortbjørn, Roosevelt Wapiti og Sorthalet Rådyr. Desuden Odder, Springmus og Spidsmus. Desuden adskillige fugle så som Amerikansk sortspætte, Gærdesmutte, Rødhals og Ravn.
Diverse
I Hoh-regnskoven ligger besøgscenteret Hoh Rain Forest Visitor Center, og tæt ved udgår to små vandreruter; Hall of Mosses (1,8 km) og Spruce Nature Trail (2,3 km). Her ses ud over de meget høje træer også mange varianter af svampe, Ulvefod, mosser og bregner.[2]
Quinault Regnskoven ligger syd for Hoh-regnskoven, i dalen der dannes af Quinault-Floden, og kendes også som Regnskovskæmpernes Dal på grund af de mange, meget høje træer, der findes her. Blandt andet rummer skoven fem af verdens ti højeste Douglasgraner. Desuden findes verdens højeste eksemplarer af Vestamerikansk Hemlock og Kæmpe-Thuja.
Referencer
- ^ Jay Powell. "Cultural Resources". Hoh Tribe - Chalá-at: People of the Hoh River. Hentet 28. juni 2020.
- ^ "Visiting the Hoh Rain Forest". National Park Service. 10. november 2019. Hentet 21. juni 2020.
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Hoh-regnskoven
- National Park Service – Hoh Rainforest
- The Hoh River Trust Arkiveret 15. oktober 2016 hos Wayback Machine
Koordinater: 47°51′41″N 123°55′30″V / 47.8614°N 123.925°V
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Doug Kerr from Albany, NY, United States, Licens: CC BY-SA 2.0
Hoh Rainforest - Olympic National Park - Washington State
Forfatter/Opretter: abdallahh from Montréal, Canada, Licens: CC BY 2.0
Thuja plicata, Vancouver, BC, Canada.
Forfatter/Opretter: Hackfish, Licens: CC BY-SA 2.5
Tree branches covered in mosses in the Hall of Mosses in Hoh Rain Forest
Forfatter/Opretter: Ron Clausen, Licens: CC BY-SA 4.0
File:Douglas-fir Pseudotsuga menziesii, Auburn WA.jpg
Forfatter/Opretter: Doug Kerr from Albany, NY, United States, Licens: CC BY-SA 2.0
Hoh Rainforest - Olympic National Park - Washington State
Forfatter/Opretter: Goldom, Licens: CC BY-SA 3.0
Trees (Tsuga heterophylla) and roots in Hoh Rain Forest
Visit one of Oregon's most beautiful rivers. Renowned for outstanding salmon and steelhead fishing and exhilarating whitewater challenges, the North Umpqua River offers an ideal setting for many recreational pursuits. The North Umpqua provides the right challenge for all types of rafters and kayakers, from placid Class I waters to roaring Class IV rapids.
The best months to raft are May, June, and early July. Later in the summer as the water flows decrease, boaters test their rock-maneuvering skills as the rapids become more technical. Almost 34 miles of the North Umpqua have been designated as a Wild and Scenic River and this section has been set aside exclusively for fly-fishing. The 79 mile long North Umpqua Trail parallels the river and offers visitors challenging hiking and mountain biking experiences.
www.blm.gov/or/resources/recreation/site_info.php?siteid=187Forfatter/Opretter: No machine-readable author provided. KevinM~commonswiki assumed (based on copyright claims)., Licens: CC BY-SA 3.0
Maples in Olympic National Park's Hoh Rain Forest.
Forfatter/Opretter: Roisterer, Licens: CC BY-SA 3.0
Banana slug Ariolimax spp. [1], taken in the Redwoods area of Northern California.