DkWiki > Hjortetunge

Hjortetunge
(c) I, Liné1, CC-BY-SA-3.0 Hjortetunge (Asplenium scolopendrium) Foto: Liné1
Truet (DKRL)
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
(urangeret)	Tracheobionta (Karplanter)
Division	Pteridophyta
Klasse	Polypodiopsida (Bregner)
Orden	Polypodiales (Engelsød-ordenen)
Familie	Aspleniaceae (Radeløv-familien)
Slægt	Asplenium (Radeløv)
Art	A. scolopendrium
Videnskabeligt artsnavn
Asplenium scolopendrium L.
Synonymer
Phyllitis scolopendrium Scolopendrium vulgare Scolopendrium officinarum
Hjælp til læsning af taksobokse

Hjortetunge (Asplenium scolopendrium) er en bregne med urteagtige og dog stedsegrønne blade, der danner en grundstillet roset. Planten er ret sjælden som vildtvoksende i Danmark, men bliver dyrket som skyggeplante i haverne.

Kendetegn

Hjortetunge er en flerårig, stedsegrøn staude med bladene siddende i en grundstillet roset. Hvert bladt er elliptisk med hel og bølget eller svagt tandet rand. Bladstilken er lang og delvist dækket af brunlige hår. Bladets overside er blank og mørkegrøn, mens undersiden er lysere og grågrøn. Da planten er en bregne, har den ingen blomstring. I stedet dannes der i løbet af sommeren en stort antal sporehuse på bladenes underside, hvor de forløber vinkelret fra randen og et stykke ind mod midterribben. I begyndelsen er de lysegrønne, men ved modningen bliver de chokoladebrune.

Rodsystemet består ef en knudeformet stængelknold, hvorfra hovedroden og de mange, fine siderødder udgår.

Planten når en højde på ca. 30 cm, mens bladrosetten bliver ca. 35 cm i diameter

Hjemsted

**Indikatorværdier**
Hjortetunge
L = 4	T = 5	K = 2	F = 5	R = 8	N = 4

Hjortetunge er naturligt udbredt i Makaronesien, Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus, Russisk Fjernøsten, Kina, Japan, Korea, Nordamerika og næsten hele Europa. I Danmark er arten sjælden og opført på Rødlisten fra 1997. Dvs. at den er fredet og hverken må opgraves eller indsamles. Ifølge Naturstyrelsen findes den nu kun på tre steder: Det er 2 steder i Vestjylland og et på Tunø i Kattegat^[1]. Arten er knyttet til skyggede voksesteder med en vedvarende fugtig jord, som er kalkholdig. Ved den vestlige udkant af Dartmoorheden findes en smal og dyb kløft, Lydford Gorge. Her er der konstant fugtigt og samtidig også en høj luftfugtighed, og her findes arten i mængder sammen med bl.a. Almindelig Ask, Almindelig Bingelurt, Almindelig Engelsød, Almindelig Hassel, Almindelig Hvidtjørn, Hvid Anemone, Kambregne, Rams-Løg, Skov-Jordbær, Stilk-Eg og Stor Frytle^[2]

Variant

Asplenium scolopendrium var. americanum er en sjælden og fredet amerikansk variant af Hjortetunge. De ydre kendetegn er kun ganske lidt forskellige, men de nordamerikanske populationer er tetraploide, mens populationerne i Eurasien er diploide.^[3]

Galleri

Hjortetunge.
Unge skud.	Sporehuse.	Vækstform.	(c) John S Turner, CC BY-SA 2.0 Habitat.

Kilder og henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information:

Billeder og medier fra Wikimedia Commons
Taksonomi fra Wikispecies

^ "Naturstyrelsen: Hjortetunge". Arkiveret fra originalen 11. februar 2015. Hentet 11. februar 2015.
^ Sten Porse og Jens Thejsen: Lydford Gorge – en noget lyrisk betonet beskrivelse af denne biotop
^ efloras: Flora of North America: 'Asplenium scolopendrium' var. 'americanum' (engelsk)

Naturbasen - Billeder og udbredelse i Danmark af Hjortetunge

v d r Rødlistede danske karplanter

Regionalt forsvundet	Kantet løg Krybende sumpskærm Bjergmelbærris Fladhoved-brøndsel Topspirende slangeurt Hvas klokke Krum star Strandstar Fåblomstret star Hoved-tusindgylden Poselæbe Kalkøjentrøst Tysk visse Kærbrandbæger Risgræs Bjergulvefod Hestetunge Bittermælk-gyvelkvæler Kongescepter Strandpileurt Almindelig loppeurt Hvidplettet lungeurt Lundranunkel

Kritisk Truede	Kortskaftet skeblad Nordisk radeløv Krybende søpryd Køllestar Rød skovlilje Korsarve Brun fladaks Murdraba Knælæbe Fin kæruld Strandvortemælk Nordisk øjentrøst Klitøjentrøst Langakset trådspore Sodsiv Foldfrø Flad ulvefod Liden najade Bakkegøgeurt Flueblomst Røllikegyvelkvæler Tidselgyvelkvæler Sandpileurt Almindelig skjoldbregne Rødlig vandaks Bakkepotentil Mosepost Rosmarinpil Spydbladet skjolddrager Betonie Sylblad Tørveviol

Truede	Pyramidelæbeløs Grå løvefod Butlappet løvefod Vårkobjælde Ugrenet edderkopurt Hjortetunge Rundfinnet radeløv Almindelig søpryd Kamillebladet månerude Stilkmånerude Enkelt månerude Stilkfrugtet vandstjerne Høstvandstjerne Grenet star Langbladet bakketidsel Nøgleblomstret tusindgylden Sværdskovlilje Stivhåret hønsetarm Øresundshønsetarm Afbidt høgeskæg Lyngsilke Hvidgul gøgeurt Hyldegøgeurt Kostnellike Hvidgrå draba Langbladet soldug Sekshannet bækarve Lav kogleaks Bredbladet kæruld Rank hjørneklap Baltisk svingel Smalbægret ensian Baltisk ensian Bredbægret ensian Engensian Tæt vandaks Hjertelæbe Filtet soløje Pukkellæbe Bjerghøgeurt Skærmarve Gulgrøn brasenføde Sortgrøn brasenføde Smalfliget brandbæger Stilksiv Fin siv Dværgsiv Enblomstret fladbælg Dyndurt Mygblomst Tvepibet lobelie Knudearve Liden sneglebælg Kantet kohvede Skovkohvede Enblomstret vintergrøn Liden vandarve Stor najade Strandrødtop Stor gyvelkvæler Spidshale Bakkesvovlrod Kvasthøgeurt Pilledrager Langsporet gøgelilje Bitter mælkeurt Norsk pileurt Vejbredvandaks Bændelvandaks Brodbladet vandaks Græsbladet vandaks Langbladet vandaks Hårfin vandaks Grå vårpotentil Melet kodriver Storblomstret brunelle Himmelblå lungeurt Grønlig vintergrøn Mosevintergrøn Krybende ranunkel Langstilket filtrose Sylfirling Gul stenbræk Blomstersiv Seksradet stenurt Mosdværgulvefod Engskær Vårspergel Tykbladet fladstjerne Trådvandaks Taks Kærfnokurt Uldtuekogleaks Humlekløver Spæd kløver Fugleklobukkehorn Kortsporet blærerod Lyngvikke Lav skovvikke Rank viol Sumpviol

Sårbare	Biblomst Brændeskærm Cypresulvefod Dansk rundbælg Finbladet svingel Forskelligblomstret viol Fruesko Hartmans star Horndrager Hvidgul skovlilje Kalk-radeløv Klipperøn Klitgøgeurt Koralrod Kratvikke Lav rapgræs Lysegul sølvpotentil Ringplettet gøgeurt Rust-skæne Skinnende storkenæb Skorem Storblomstret strandkamille Svømmende sumpskærm Symes vandranunkel Thors blærerod Vandpeberbækarve Vandportulak Vellugtende skabiose

Næsten truede	Trådstænglet løvefod Håret løvefod Blågrøn løvefod Kølet løg Pur-løg Sort rævehale Lægestokrose Salepgøgeurt Kattefod Grenet edderkopurt Kystmarkarve Guldblomme Sort radeløv Murrude Stilket kilebæger Rødbrun kogleaks Almindelig månerude Bakkestilkaks Enghejre Smalbladet hareøre Stivtoppet rørhvene Småfrugtet vandstjerne Smalbladet klokke Skræntstar Tvebo star Lyngstar Gul star Krognæbstar Dyndstar Bakkestar Loppestar Klitstar Rævestar Bakketidsel Tæppegræs Strandtusindgylden Skærmvintergrøn Liden steffensurt Forskelligbladet tidsel Fingerlærkespore Nældesilke Bægerbregne Fin bunke Strandnellike Liden soldug Nåle-sumpstrå Fåblomstret kogleaks Rød hullæbe Skagenhullæbe Storblomstret hullæbe Sumphullæbe Bakkejordbær Liden snerre Kærstorkenæb Bakkesoløje Gul evighedsblomst Bjergperikon Plettet kongepen Bruskbæger Trekløftalant Blå iris Flydende kogleaks Dansk kambunke Sort fladbælg Vårfladbælg Lav hindebæger Vedvarende måneskulpe Vandranke Agerkohvede Blåtoppet kohvede Glat snylterod Liden åkande Vandklaseskærm Stinkende krageklo Stor gøgeurt Ensidig vintergrøn Leverurt Engtroldurt Knopnellike Sandrottehale Vibefedt Strandbo Bakkegøgelilje Skovgøgelilje Kæmperapgræs Spæd mælkeurt Spidsbladet vandaks Rustvandaks linsende vandaks Jordbærpotentil Klokkevintergrøn Tusindfrø Kredsbladet vandranunkel Mangeblomstret ranunkel Stor skjaller Hvid næbfrø Brun næbfrø Multebær Klippe-skræppe Sumpskræppe Knudefirling Dueskabiose Sort skæne Seline Klitbrandbæger Strandlimurt Tarmvridrøn Smalbladet pindsvineknop Bakkefnokurt Kantbælg Løgurt Bugtet frøstjerne Rank frøstjerne Østlig kærtuekogleaks Engblomme Skærmelm Sumpnælde Storlæbet blærerod Almindelig blærerod Aksærenpris Vårærenpris Kassubisk vikke Langklaset vikke Krybende vandkrans

Søg en art på Den danske rødliste Den danske Rødliste 2019 Wind, P., 2019. Karplanter. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den danske Rødliste 2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

Autoritetsdata	LCCN: sh2017005233 DSD: hjortetunge

Navigation

navigation

Themenportale

Hjortetunge

Indholdsfortegnelse

Kendetegn

Hjemsted

Variant

Galleri

Kilder og henvisninger

Medier brugt på denne side