Hjortdal Kirke
Hjortdal Kirke | |
---|---|
![]() Hjortdal kirke | |
Generelt | |
Opført | o. 1100 |
Geografi | |
Adresse | Hjortdal Kirkevej 14, Hjortdal, 9690 Fjerritslev |
Sogn | Hjortdal Sogn |
Pastorat | Kollerup-Fjerritslev-Hjortdal Pastorat |
Provsti | Jammerbugt Provsti |
Stift | Aalborg Stift |
Kommune | Jammerbugt Kommune |
Oversigtskort | |
Hjortdal Kirke er en romansk landsbykirke oprindelig fra 1100-tallet, som ligger 500 m vest for landsbyen Hjortdal, omkring 8 km nordøst for Fjerritslev. Den har et lavt tårn og inventar fra flere forskellige perioder[1].
I begyndelsen af 1500-tallet var den udbredte sandflugt ved at ødelægge kirken, og samtidig var reformationen ved at vise sin betydning i Danmark[2]: I et såkaldt Klemmebrev fra den 9. maj 1555 blev det bestemt, at Hjortdal Kirke skulle nedbrydes, og beboerne fra bl.a. Hjortdal skulle bruge Kollerup Kirke, og sognets beboere i Vester Svenstrup skulle bruge Lerup Kirke. Men efter protester fra beboerne i Hjortdal Sogn gav Kong Christian den III i 1558 ordre til, at Hjortdal Kirke skulle blive[3].
Provst Johan Exner rejste i 1950’erne rundt i Danmark for at sikre frivillige fredninger hos lodsejere, der boede tæt op til kirken. Der findes i dag ca. 1.100 af disse provst Exner-fredninger - Hjortdal Kirke er en af disse: Den 4. november 1953 blev området omkring kirken fredet for at bevare det frie udsyn[4].
300 m nordøst for kirken, ved Slette Å, findes Slettegård.
Malerier
- Altertavlen, der forestiller Kristus med lokale bønder og fiskere, er malet i 1942 af Anna Elisabeth Munch, og erstattede altertavlen malet af Lucie Ingemann (B.S. Ingemanns hustru) i 1856[5].
- Det måske nok mest berømte billede i kirken er malet i 1904 af Johannes Wilhjelm med titlen "Efter gudstjenesten". Billedet var i 1907 udstillet i Große Berliner Kunstausstellung (en)[6]
Galleri
- Johannes Wilhjelm, "Efter gudstjenesten", 1904
Kilder
- ^ "Hjortdal Kirke". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
- ^ Jens Peter Trap; Statistisk Topografisk Beskrivelse - 2. bind, 1859 (s. 100)
- ^ Hjortdal Kirke, C. Klitgaard
- ^ Fredningskendelse, Hjortdal Kirke, 1953
- ^ "Kirker i Jammerbugt Kommune". Trap Danmark (lex.dk online udgave).
- ^ HanHerred.dk - Historien om et maleri
Eksterne kilder/henvisninger
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region North Jutland in Denmark, color adjusted
Equirectangular projection, N/S stretching 185 %. Geographic limits of the map:
- N: 57.80° N
- S: 56.50° N
- W: 8.00° E
- E: 11.30° E
Forfatter/Opretter: ClausNe, Licens: CC BY-SA 4.0
Hjortdal er et sted i Jammerbugt Kommune
Forfatter/Opretter: ClausNe, Licens: CC BY-SA 4.0
Hjortdal er et sted i Jammerbugt Kommune
Forfatter/Opretter: ClausNe, Licens: CC BY-SA 4.0
Hjortdal er et sted i Jammerbugt Kommune
Forfatter/Opretter: Siegbert Brey, Licens: CC BY-SA 4.0
Die Hjortdal Kirke in Nordjütland.