Hjerting (Esbjerg)

Hjerting ; Esbjerg
	Hjerting Hjertings beliggenhed; 55°31′29.61″N 8°21′39.76″Ø / 55.5248917°N 8.3610444°ØKoordinater: 55°31′29.61″N 8°21′39.76″Ø / 55.5248917°N 8.3610444°Ø
Overblik
Bydel:	Hjerting
Kommune:	Esbjerg Kommune
Indbyggertal kommune:	115459 (2022)
Indbyggertal bydel:	8.200 ()
	Hjerting kirke
Oversigtskort
	Hjerting Hjertings beliggenhed;

Hjerting er en forstad til Esbjerg, beliggende 7 kilometer nord for Esbjerg Centrum. Forstaden har ca. 8.200 indbyggere. Bydelen har haft status som fiskerleje og som ladeplads for Varde købstad, før man anlagde Esbjerg Havn i 1868. Hjerting er nu bedre kendt som en velhavende forstad, hvor flere og flere liebhaverboliger skyder frem. Forstaden er inddelt i Gammel og Nye Hjerting, hvor gammel Hjerting er det mest eftertragtede og også det dyreste område at bo i. Hjerting har haft to skoler, som nu er samlet til en efter skolesammenlægningerne i 2012.

Historie

Første gang Hjerting er nævnt i historien er 1291.

Ved plakat af 1680 fik Varde 2 officielle ladepladser, Janderup og Hjerting. Janderup spillede da en ikke ubetydelig rolle for udskibningen af jydepotter og rug. Hjertings fordel var beliggenheden nær sejlløbet til Grådyb, beskyttet af Langli, og var vel allerede fra omkring 1500 et hovedpunkt for fiskeriet i Ho Bugt. Da tilmed Ribe led hårdt under svenskekrigene i 1600-tallet, fik Hjerting en opblomstring, som holdt sig indtil midten af 1800-tallet ^[1].

Hjertings voksende betydning i 1600-tallets anden halvdel afspejles af, at ved Plakat af 4. september 1680 blev Hjerting toldsted for studeudførsel, den 28. juli 1688 fik de søfarende i Hjerting, Ho og Oksby af regeringen privilegium på at drive sejlads, og 1692 blev toldstedet flyttet fra Varde til Hjerting ^[2]. En følge heraf var, at bebyggelsen i Hjerting voksede, fra 13 huse i 1661 til 31 huse i 1683 ^[3].

Et tilbageslag var det, da den nederlandske regering i 1718 indførte en told på 20 Gylden pr. stud: udførslen til Holland aftog, men voksede til gengæld til det nordtyske marked. Derved svækkedes udførslen over Vadehavet til gengæld skete stigende udførsel over Kolding ^[4].

I 1735 foreslog daværende stiftamtmand Gabel, at gøre Hjerting til købstad ^[5].

Omkring midten af 1800-tallet var der tiltag i gang for at fremme Hjertings rolle i udførslen til England. 1851 traf det danske Finansministerium aftale med det engelske rederi "Northern Steam Packet Compagny" om oprettelse af en ugentlig dampskibsfart mellem Ballum/Hjerting og Lowestoft. I begyndelsen var udskibningen af kvæg nogenlunde regelmæssig. Hjerting fik dog ikke helt den betydning, der var lagt op til: af 100 sejladser mellem Jylland og England i 1851 skete 68 fra Tønning, 14 fra Hjerting, 7 fra Ballum, 6 fra Højer og 5 fra Agger. For at lette udskibning fra Hjerting opførtes 1852 en landingsbro, men fragten faldt fra år til år, og 1860 skete de sidste afskibninger fra Hjerting; 1862 opgav man at opretholde landingsbroen, der gentagne gange blev ødelagt af isen ^[6]. Dette forhold skulle få betydning få år senere, da det besluttedes at opføre en ny havn på den jyske vestkyst: man valgte Strandby (det nuværende Esbjerg), hvor isproblemerne var langt mindre ^[7].

Hjemmehørende skibe

Antallet af hjemmehørende skibe samt deres drægtighed i Hjerting udgjorde ^[8]:

År	Antal	Register Ton	År	Antal	Register Ton
1835	18	343	1855	11	176
1840	11	231	1860	7	103,5
1845	11	220	1865	9	125
1850	11	107,5	1870	8	93

Skibsfart på Hjerting

Hjertings rolle i skibsfarten i første halvdel af 1800-tallet kan belyses med følgende tal for udgående skibe med hensyn til rejsemål ^[9]:

År	1826	1834	1845	1850
København	6	3	5	5
Danske Provinser	26	6	3	15
Slesvig	22	33	25	24
Holsten	22	19	25	2
Altona	51	49	38	14
Hamborg	1	-	-	2
Bremen	-	2	7	1
Holland	-	4	-	-
England	-	1	-	5
Norge	17	21	19	36
Sverige	-	-	-	1

Det fremgår heraf, at Altona og Norge var de vigtigste rejsemål, efterfulgt af rejsemål i Hertugdømmerne, derefter rejsemål i danske provinser, mens hverken København, tyske fristæder, Holland, England eller Sverige spillede nogen større rolle. Forbindelsen til Norge, hvorfra man hentede tømmer var gammel, og kan sammenlignes med den nordvestjyske skudehandel. England fik først voksende betydning efter 1850 ^[10].

Eksport fra Hjerting

Den samlede eksport fra Hjerting til England udgjorde 1847-1860 ^[11]:

År	Stk hornkvæg	Pund Flæsk	Antal rejser	År	Stk hornkvæg	Pund Flæsk	Antal rejser
1847	105	1.530	1	1854	777	32.000	4
1848	634	9.788	5	1855	904	3.300	4
1849	88	73.560	3	1856	381	10.890	3
1850	1.115	107.881	10	1857	60	-	2
1851	1.029	134.938	14	1858	384	58	2
1852	354	77.514	6	1859	258	150	2
1853	385	13.375	6	1860	292	88	1

Hjerting havde i 1801 302 indbyggere, i 1840 236 indbyggere, i 1860 358 indbyggere, i 1870 304 indbyggere, i 1880 281 indbyggere.^[12]

Litteratur

Poul Holm: Hjerting, et maritimt lokalsamfund midt i verden ca. 1550-1930. Udgivet af Hjerting Fiskeriforening ved hundredårsjubilæet 1892-1992. Esbjerg 1992
N.H.Jacobsen: "Skibsfarten i det danske Vadehav. En erhvervsgeografisk Studie" (Det kongelige Danske Geografiske Selskabs Kulturhistoriske Skrifter, Bd. II; København 1937)

Noter

^ Jacobsen, s. 194
^ Jacobsen, s. 31
^ Jacobsen, s. 35
^ Jacobsen, s. 29
^ Jacobsen, s. 37
^ Jacobsen, s.223
^ Jacobsen, s. 207
^ Jacobsen, s. 52
^ Jacobsen, s. 48f
^ Jacobsen, s. 47
^ Jacobsen, s. 223f
^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, Tredie Række, 4^de Bind; Kjøbenhavn 1882; s. 117

Eksterne henvisninger

Hjertings hjemmeside

[1] Jacobsen, s. 194

[2] Jacobsen, s. 31

[3] Jacobsen, s. 35

[4] Jacobsen, s. 29

[5] Jacobsen, s. 37

[6] Jacobsen, s.223

[7] Jacobsen, s. 207

[8] Jacobsen, s. 52

[9] Jacobsen, s. 48f

[10] Jacobsen, s. 47

[11] Jacobsen, s. 223f

[12] Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, Tredie Række, 4^de Bind; Kjøbenhavn 1882; s. 117

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

[9]

[10]

[11]

[12]

Navigation

navigation

Themenportale