Hjarbæk Fjord

Hjarbæk Fjord i slutningen af 1800-tallet, tegnet af A. Thorenfeld
Hjarbæk Fjord , Louns Bredning og Skive Fjord

Hjarbæk Fjord er en gren af Limfjorden syd for Louns Bredning. Den ligger cirka 10 km nord for Viborg og 20 km øst for Skive. Den ligger i Viborg Amt og grænser til Viborg Kommune og Skive Kommune.

Det er en lavvandet fjord med en stor vandgennemstømning, idet fire åer løber ud i den. Fra syd kommer Fiskbæk Å, fra sydvest Jordbro Å, fra øst løber Skals Å og Simested Å ud i Hjarbæk Fjord.

Ved Virksund i fjordens nordlige ende blev der i 1966 opført en dæmning med indbyggede sluser for at begænse oversvømmelser i de lavtliggnde enge og ådale.[1] Det medførte at saltindholdet blev så lavt at faunaen blev ændret totalt, hvilket blandt andet medførte en kraftig myggeplage i området. I 1991 blev sluserne genåbnet til glæde for mange, men også under protest fra berørte jordejere i håb om at genskabe den oprindelige fauna.

Fjordens vandareal er på 24 km², som udgør 1,7 % af Limfjordens samlede areal. Vandgennemstrømningen er 16 % af den samlede vandtilførsel i Limfjorden.

Hjarbæk Fjord er en del af Natura 2000-område nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal [2] og er både fuglebeskyttelsesområde og EU-habitatområde.

Eksterne kilder og henvisninger

  1. ^ Virksunddæmningen Knud Stelzner: i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. september 2018]
  2. ^ "Natura 2000-område 30: Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal (H30, F14, F24)". Arkiveret fra originalen 24. april 2011. Hentet 2. november 2010.

Koordinater: 56°33′N 9°17′Ø / 56.550°N 9.283°Ø / 56.550; 9.283

Medier brugt på denne side

LounsBredningmm.jpg
Kort over Louns Bredning, Hjarbæk- og Skive Fjord i den nordvestlige del af Viborg Amt