Hjalmar Rechnitzer

Hjalmar Rechnitzer

Hjalmar Rechnitzer (1. december 1872 i Aalborg21. juni 1953 i København) var en dansk søofficer. Rechnitzer var op til Danmarks besættelse og kort efter som viceadmiral direktør for Marineministeriet, chef for Søværnskommandoen og dermed reelt chef for hele Søværnet. Kort efter besættelsen meddeler fire af hans underordnede chefer ham, at han har mistet personellets tillid, hvorefter han tager sin afsked. I årene efter anden verdenskrig har Rechnitzer været anset for medansvarlig for Danmarks nedrustning og dermed nederlag, mens nogle senere vurderinger har anset den gennemførte politik – kaldet tyskerkursen – for realistisk.

Rechnitzer fødes i Aalborg som søn af forretningsmanden og konsul Peter Petersen Rechnitzer og hustru Louise Marie, født Møller. Han har mere mod på livet som søofficer end forretningsmand og bliver i 1892 kadet. Efter sin udnævnelse til premierløjtnant i 1901 gifter han sig i 1902 med Emily Adolph.

I 1905 kommer han første gang til tjeneste ved Marineministeriet. Han udviser evner for tjenesten som embedsmand, og hovedparten af hans karriere kommer til at foregå her, suppleret med en stor rolle i opbygningen af det danske ubådsvåben og kortere sommertogter. I ministeriet viser han bl.a. talent for strategiske analyser af Danmarks situation, og han er medvirkende til udviklingen af neutralitetspolitikken i Tysklands skygge – tyskerkursen.

Politiske krav om nedskæringer og resursemæssig rivalisering med Hæren gør Rechnitzer upopulær i søofficerskorpset. Hans tjeneste i ministeriet ("udenfor nummer") hindrer på et tidspunkt en udnævnelse, men politikerne indføjer en særbestemmelse i en forsvarslov til fordel for ham (derfor kaldet lex Rechnitzer). Det gavner heller ikke populariteten.


Ved udbruddet af 2. verdenskrig den 1. september 1939 påbegynder Rechnitzer en detaljeret dagbog. Det kan han overkomme, fordi han kun tager hjem til familien i weekenden. Efter sin fratræden udarbejder han sine maskinskrevne erindringer, som først udgives i 2003.

1. november accepterede Hjalmar Rechnitzer at modtage storkorset af den tyske ørn ved en højtidelighed på det tyske gesandtskab i København. Den tyske gesandt von Renthe-Fink begrundede tildelingen med Rechnitzers indsats for det nabovenlige forhold og understregede, at det var tyske riges højeste mulige udmærkelse for en mand som Rechnitzer.

Besættelsen af Danmark den 9. april 1940 uden kamp oplevedes æreløs for store dele af hæren og marinen. En blandt flere årsager var at Rechnitzer havde undladt at beordre sikringstjeneste 3 (hvilket vil sige højeste alarmberedskab) for marinen. Dette førte til, at fire højerestående chefer under Rechnitzer kort efter opfordrede ham til at træde tilbage – en opfordring han efterkom.

Rechnitzer dør i 1953. Bisættelsen sker fra Bispebjerg krematorium, og urnen nedsættes på Almen Kirkegård i Aalborg.

Kilder og henvisninger

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Hjalmar Rechnitzer - Julie Laurberg.jpg
Hjalmar Rechnitzer as a young officer