Hjalmar Nathorst

Hjalmar Nathorst
Født10. september 1821 Rediger på Wikidata
Adelövs församling Rediger på Wikidata
Død7. marts 1899 (77 år) Rediger på Wikidata
Lunds domkyrkoförsamling Rediger på Wikidata
GravstedNorra kyrkogården, Lund Rediger på Wikidata
FarJohan Theophil Nathhorst Rediger på Wikidata
BørnCarl Nathorst,
Alfred Gabriel Nathorst Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseAgronom, økonom, lærer Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Mindesten over Hjalmar Nathorst.

Hjalmar Otto Nathorst (10. september 18217. marts 1899) var en svensk landøkonom, søn af Johan Theofil Nathorst, far til Alfred Gabriel Nathorst.

184142 gennemgik han Degebergs Landbrugsinstitut, studerede i de følgende år landbrug i Tyskland og Schweiz, bestyrede efter sin hjemkomst forskellige landbrugsskoler, udnævntes 1861 til forstander for landbrugsinstituttet på Alnarp og 1867 til sekretær i "Malmöhus läns hushållningssällskap". Både på Alnarp og i husholdningsselskabet, hvor han virkede henholdsvis til 1886 og 1897, udfoldede han en betydelig virksomhed. Som faderen var han en alsidig interesseret mand, der har slået til lyd og været talsmand for de fleste af de fremskridt, der har karakteriseret svensk landbrug i 19. århundrede. Han var utrættelig som foredragsholder, original forfatter — hans hovedværk er Allmän husdjursskötsel — og oversætter, han virkede energisk for oprettelsen af gødnings- og roesukkerfabrikker, han rejste meget og søgte at overføre til Sverige, hvad han fandt godt og passende. Men hans interesser spændte over så meget, at han umulig kunde være hjemme i det alt, og undertiden bristede det for ham, hvad virkelig indsigt og sagkundskab angik.

Kilder

Medier brugt på denne side

Minnessten över Hjalmar Nathorst.jpg
Forfatter/Opretter: User:Grillo, Licens: CC BY-SA 3.0

Monument över Hjalmar Nathorst.

"Till minne af

Hjalmar Nathorst

  • 10.9.1821 † 7.3.1899

Den framsynte och nitiske främjaren af svenska jordbruket

Tacksamma landtmän och lärjungar reste stenen"