Hittitter
Hittitterne eller hettitterne var et oldtidsfolk i Anatolien i det 2. årtusinde f.Kr. De grundlagde et stort rige, med hovedstad i Hattuša og konkurrerede med Egypten og det Assyriske rige. Hittiterne talte hittittisk, som tilhører den anatolske gren af de indoeuropæiske sprog. Hittitterriget grundlagdes omkring 1600 f.Kr. og nåede sit højdepunkt under Suppiluliuma I omkring 1450 f.Kr. Efter ca. 1180 f.Kr. mindskedes hittiternes betydning og hittiterriget splittedes til flere små ny-hittitiske bystater, som overlevede indtil omkring 800 f.Kr.
På hittittisk bruges navnet Hatti ikke om hittitterne selv, men om den hattisk-talende urbefolkningen i landet Hattuša, som hittiterne overvandt og inkorporerede i deres rige. Hittiterne kaldte sig selv og deres sprog Nešili, efter byriget Kaneš som de anså for deres oprindelsessted.
Bibelske kilder
I det Det gamle testamente, beskrives de som efterkommere af Noahs oldebarn Heth (hty / חתי) (søn af Kanaan, søn af Ham) og er et af de folk, israelitterne må nedkæmpe, da de kommer til Kana’ans land. Den bibelske Urias, som kong David forbrød sig imod, menes at have været hittit.
Kileskriftskilder
Hittiterne var et skriftfolk og nedskrev store mængder af tekster i kileskrift som de lærte af Assyrerne. Hitternes kultur og historie kendes i mange detaljer igennem de ca. tredivetusinde kileskriftstavler som er fundet i Hattusas og andre hittitiske byer. Studiet af hittitterne begyndte omkring år 1900, da de første udgravninger fra Hattusas blev gjort og vandt større betydning da Bedřich Hrozný havde held til at tyde det hittitiske sprog som han indså var indoeuropæisk. Det tæt beslægtede luviske sprog taltes på ægæerhavskysten og blev skrevet med hieroglyffer.
Herskere
Hittitterriget inddeles i tre perioder, det gamle rige, det mellemste rige og det ny rige hvor riget nåede sin største udstrækning som imperium.
Hattuša var oprindeligt Hattiernes hovedstad, men byen destrueredes i det 17. århundrede f.Kr. af kongen Anitta fra Kuššar, som muligvis var hittit. En skrifttavle fra periode skriver at Anitta lagde den følgende forbandelse over byen Hattuša: "Lad Himlens Stormgud nedslå hvem der måtte blive konge over Hattuša efter mig". Hittitterriget grundlagdes dog få år efter, da Labarna som også fra Kuššar som genopbyggede Hattuša og erobrede området syd for byen.
Efter en tumultarisk periode med mange korte herskerperioder endte det med Telepinus regeringstid omkring 1500 f.Kr. Telepinu allierede sig med det hurriske rige imod Mitanni-riget. Vi ved kun lidt om de mellemste rige, hvor hittitterne indgik i tætte alliancer med hurriterne, og overtog flere af deres guder. Det ny rige started med Tudhaliya I som indledte en periode af militær ekspansion, hvor hurritterne og mitanni-riget overvandtes af hittitterne. I denne periode tog kongen en mere guddommelig status, og blev blandt andet tiltalt som "min sol". Efter Tudhaliya I's sejre lykkedes det hittitternes fjender at erobre og ødelægge Hattuša, men byen blev genopbygget af Suppiluliuma I (ca. 1350 f.Kr.) som igen besejrede Aleppo, Mitanni-riget og Karkemis. Suppiliuliuma satte sine sønner på tronen i de besejrede bystater og kunne snart måle sig med Babylon i politisk magt. Hans søn Mursili II blev konge i 1330 f.Kr. og fortsatte erobringstogterne med nye erobringer på Tyrkiets vestkyst.[1]
Slaget ved Kadesh
I ca. 1274 f.kr. stod slaget ved Kadesh mellem de angribende egypterne under Ramses II og hittiterriget under Muwatalli II som forsvarede byen Kadesh på Orontes floden, tæt på søen Homs på vore dages Syrisk-libanesiske grænse. Slaget kendes fra detaljerede beskrivelser i de egyptiske kilder, og regnes for det første velbeskrevne slag i historien. Slaget var primært et stridsvognsslag, og involverede måske op til 6,000 stridsvogne. [2] Egypterne havde udviklet en ny og lettere, mere manøvredygtig stridsvogn, som viste sig at være de tunge hittitiske tremandsvogne overlegen. Hittiterne overrumplede dog først Ramses IIs styrker som var uforberedte, men blev selv overrumplede da de var i gang med at hærge fjendens lejr, og måtte flygte tilbage over floden. Der var således ingen vinder af slaget, men Kadesh faldt ikke i egypternes hænder - og både egyptere og hittitter beskrev slaget som en sejr. Femten år senere sluttedes en endelig fred imellem egypterne og hittiterne, og traktaten som beskriver fredens betingelser kendes både fra egyptiske og hittitiske kilder.
Hittitisk kultur i billeder
- (c) China Crisis, CC BY-SA 2.0
Relief der forestiller kong Suppiluliuma 2. - (Regerede 1218–ca. 1200 f.Kr.) den sidste kendte konge over Hittitterne
Noter
- ^ Collins, B. J. (2007). The Hittites and their world. Society of Biblical Literature.
- ^ Eggenberger, David (1985). An Encyclopedia of Battles. Dover Publications. s. 214.
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Hittitter
|
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: PHGCOM, Licens: CC BY-SA 3.0
Hittite Goddess And Child, "sun goddess of Arinna", Anatolia 15th-13th Century BCE.
Forfatter/Opretter: Klaus-Peter Simon, Licens: CC BY-SA 3.0
Archäologisches Museum Niğde, Türkei, späthethitische Stele von Niğde. Die Stele zeigt den Wettergott, sie wurde von Muwaharanis errichtet und seinem Vater Warpalawas gewidmet.
Forfatter/Opretter: Bernard Gagnon, Licens: CC BY-SA 3.0
The left sphinx of the Sphinx Gate, Hattusa, Turkey
(c) China Crisis, CC BY-SA 2.0
Relief of Suppiluliuma II, king of the Hittites. De king is depicted as god (as he is wearing a pointed hat) and warrior (as he is wearing a short skirt and weapons). The relief is part of the Hieroglyph Chamber in Hattusa, Turkey.
Forfatter/Opretter: Iocanus (talk), Licens: CC BY 3.0
Smaller tablet of Treaty of Kadesh, discovered at Boğazköy, Turkey. Museum of the Ancient Orient, one of the Istanbul Archaeology Museums.
Forfatter/Opretter: Klaus-Peter Simon, Licens: CC BY 3.0
Yazilikaya, Hittite sanctuary near Hattusa, Turkey, Chamber B Procession of the 12 Underworld Gods
drawing from an egyptian relief,
Forfatter/Opretter:
- Near_East_topographic_map-blank.svg: Sémhur
- derivative work: Ikonact
The Hittite Empire, approximate extent of the maximum area of the Hittite rule (light green) and the Hittite rule ca. 1350-1300 BC (green line)
Luwian hieroglyphs surround a figure in royal dress. The inscription, repeated in cuneiform around the rim, gives the seal owner's name: the ruler Tarkasnawa of Mira. This famous bilingual inscription provided the first clues for deciphering Anatolian hieroglyphs.
Forfatter/Opretter: Zeynel Cebeci, Licens: CC BY-SA 3.0
You can access detailed info at http://www.hittitemonuments.com/ivriz/
Forfatter/Opretter: Mark Randall Dawson, Licens: CC BY 2.0
An ancient Hittite rhyton on display at the Metropolitan Museum of Art, New York.
Forfatter/Opretter: Georges Jansoone (JoJan), Licens: CC-BY-SA-3.0
Depiction of the myth of the Sky God killing the dragon Illuyankas ; Neo-Hittites; 850-800 BC;
Limestone orthostat at the Lions Gate at Malitiya (Arslantepe, 38° 22' 53" N 38° 21' 36" E), now at the Museum of Anatolian Civilizations, Ankara, Turkey.. Malitiya (near modern Malatya) became a major site as a Late Hittite city state and retained Hittite traditions long after the fall of the Empire. hittitemonuments.comRelief of the goddess Kubaba
, holding a pomegranate in his right hand; orthostat relief from Herald's wall, Carchemish ; 850-750 BC; Late Hittite style under Aramaean influence. Museum of Anatolian Civilizations, Ankara, TurkeyForfatter/Opretter: Alexikoua,, Licens: CC BY-SA 3.0
Eastern Mediterranean and Middle East in 14th century (including Amarna period)