Historisk Tidsskrift

Historisk Tidsskrift
OprindelseslandDanmark,
Kongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Grundlagt1840 Rediger på Wikidata
Ejer(e)Denmark Historical Society Rediger på Wikidata
UdgiverDen danske historiske Forening Rediger på Wikidata
RedaktørAxel Linvald,
Anders Monrad Møller,
Erling Ladewig Petersen,
Esben Albrectsen,
Hans Kirchhoff,
Inga Floto,
Regin Schmidt,
Carsten Due-Nielsen,
Edvard Holm,
Niels Ludvig Westergaard,
Carl Frederik Bricka,
Christian Molbech,
Kristian Erslev,
Astrid Friis,
Ellen Jørgensen,
Erik Arup,
Povl Bagge,
Svend Ellehøj,
Julius Albert Fridericia Rediger på Wikidata
SprogDansk Rediger på Wikidata
ISSN0106-4991
2597-0666 Rediger på Wikidata
WebstedHjemmeside
Hjemmeside Rediger på Wikidata
BFI-niveau2/3 stjerner

Historisk Tidsskrift er et dansk tidsskrift for historisk forskning. Det er verdens ældste nulevende nationale historiske tidsskrift, som blev startet i 1840 af Christian Molbech, med udgangspunkt i Den danske historiske Forening, der var blevet grundlagt året før. Historisk Tidsskrift havde et bredt nationalhistorisk, antikvarisk og litteraturhistorisk sigte frem til at vedtægterne blev ændret i 1876. Professionaliseringen af historieforskningen i Danmark, der fra det tidspunkt udgik fra Københavns Universitet, medførte, at den kritiske, kildebaserede afhandling blev sat i centrum. I 1899 fik tidsskriftet efter tysk og fransk forbillede rubrikken "Nyt fra historisk videnskab", som fra midt i 1960erne udvikledes til en omfattende almen orientering om historisk litteratur. Historisk Tidsskrift har traditionelt været opfattet som landets førende faghistoriske tidsskrift, sammen med Den jyske Historiker (nu fusioneret med Historie til TEMP) og Slagmark, der dog udelukkende fokuserer på idéhistorie.

Tidsskriftet indeholder artikler, debat, nekrologer og anmeldelser af væsentlig litteratur om dansk historie i bredeste forstand. Aktuelle metodiske og teoretiske spørgsmål debatteres løbende. For tiden udkommer der to hæfter om året.Der findes også både et norsk tidsskrift med samme titel og et svensk, der dog adskiller sig ved, at det på svensk hedder en tidskrift. Christian Molbech var den første redaktør for tidsskriftet, der siden 1973 har haft to redaktører. Årgange ældre end fem år af tidsskriftet er offentligt tilgængelige på det Kongelige Biblioteks portal tidsskrift.dk.


Redaktører af Historisk Tidsskrift

Se også

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Star full.svg
Star symbol; full star.
Star empty.svg
Star symbol; full star.