Hist, hvor vejen slår en bugt
| "Hist, hvor vejen slår en bugt" | |
|---|---|
| Sang | |
| Skrevet i | 1829 |
| Udgivet i sang | 1846 |
| Komponeret i | 1846 |
| Tekstforfatter(e) | H.C. Andersen |
| Komponist(er) | J. C. Gebauer |
Hist, hvor vejen slår en bugt (Wikisource) | |
"Hist, hvor vejen slår en bugt" er en dansk sang skrevet af H.C. Andersen, oprindeligt som digt i 1829, men med færdiggjort melodi af J. C. Gebauer i 1846.[1] H.C. Andersen skrev sangen samme år som han debuterede litterært. "Hist, hvor vejen slår en bugt" handler om det nære mellem mennesker; "Moderen", "barnet" og "katten" i "et hus så smukt" set i et romantisk skær, men alligevel er det med et glimt i øjet, idet Andersen føjer "...og så vid’re" til romantikken.[1]
Baggrund
H.C. Andersen blev inspireret til "Hist, hvor vejen slår en bugt" af et ophold ved Ejlstrup og Munkerodgyden cirka 7 km vest for det centrale Odense. Digteren var på vej til sin moster for at hente æg, da han stoppede ved Ejlstrupvej 60, hvor der lå et gammelt bindingsværkshus.[2][3] Det er sandsynligt, at Andersen har fået øje på en mor med et barn ved huset, for oprindeligt hed hans digt "Moderen med barnet". Digtet fremstår både positivt og romantisk.[4] H.C. Andersen skrev et brev (1830) til salmedigteren B.S. Ingemann, hvor han fortæller om sommeren 1829:
"Sidste sommer var mig én af de interesanteste i mit Liv jeg gjorte en Tour med Dampskibet til Møen, havde saagar en Storm undervejs og laa Natten over på Søen; jeg var i Vordingborg og Nestved, og opholdt mig hele 3 Uger i Fyhn, og 3 Uger her i Sjælland ved Tiissøe; af smaae Digte der fremkom ved disse vandringer finder De mellem Digtene disse 1) Graat-Veir 2) Vandrer Liv 3) Klintekorset på Møen 4) Moderen med barnet 5) Aftenlandskab; af hvilke jeg anser Graat-Veir for at være det bedste, men det må det sagtens være, da jeg havde det næsten daglig for Øie …"[1]
H.C. Andersen var generelt meget begejstret for sin hjemegn, Fyn. Landskaberne og bindingsværksidyllen fik ham til at karakterisere øen overfor sine venner: "Fyn er Danmarks have"[5]
Indspilninger
Sangen har været indspillet i et utal af versioner. Den er blandt andet indspillet af en række nyere sangere på plader rettet mod børn på Pa-Papegøje!, hvor den synges af Sebastian, på Glemmebogen for børn med Kim Larsen & Kjukken. Sangere som Mogens Wieth, Tina Kiberg, Poul Bundgaard og Eddie Skoller samt en række kor har ligeledes indspillet sagen.[6]
Shu-bi-duas version
Den danske poprockgruppe Shu-bi-dua valgte i 2005 at lave et hyldestalbum til Andersen med titlen Shu-bi-dua 18 i anledning af 200-års-dagen for digterens fødsel. Albummets afslutningssang er "Hist, hvor vejen slår en bugt", hvor bandet i lighed med "Midsommersangen" har beholdt den oprindelige tekst, men lavet en ny melodi. Der er tillige en reference til H.C. Andersens sang på nummeret "Familien kom til kaffe" (fra Shu-bi-dua 13) i Michael Bundesens indtalte mellemstykke mellem to omkvæd.[7] Nummeret er det eneste på 18'eren, hvor bandet ikke selv har lavet teksten. Shu-bi-dua-versionen er indspillet i country-stil og er samtidigt det danske bands allersidste studienummer i en karriere over fire årtier. "Hist, hvor vejen slår en bugt" har så vidt vides aldrig været spillet live til Shu-bi-duas koncerter.
Referencer
- ^ a b c Hist hvor vejen slår en bugt, hojskolesangbogen.dk, hentet 11. april 2022
- ^ Isaksen, Kristian (30. juli 2019), "Hist hvor vejen slår en bugt: Udødelig sang har sit ophav i Ejlstrup", Lokalavisen Nordvest, hentet 11. april 2022
- ^ Nørgaard, Hans (23. november 2006), Huset der skulle have inspireret H.C. Andersen til at skrive: "Hist hvor vejen slår en bugt", fynhistorie.dk, hentet 11. april 2022
- ^ Andersen, HC, Hist hvor vejen slår en bugt, HC Andersen-projektet, arkiveret fra originalen 22. marts 2022, hentet 11. april 2022
- ^ Hansen, Niels Jørgen (17. februar 2019), "Bevar huset, hist hvor vejen slår en bugt", Fyens Stiftstidende, hentet 11. april 2022
- ^ Exploring Hist hvor vejen slår en bugt, discogs.com, hentet 11. april 2022
- ^ Familien kom til kaffe Songtext, songtexte.com, hentet 11. april 2022
Eksterne henvisninger
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
