Hirohito

Hirohito
Personlig information
Født	29. april 1901 Akasaka-landet, Japan
Død	7. januar 1989 (87 år) Fukiage Gyoen, Japan
Dødsårsag	Duodenum adenocarcinoma[1]
Gravsted	Musashi Kejserlige Mausoleum
Nationalitet	Japansk
Højde	165 cm
Far	Taishō-kejseren
Mor	Teimei
Søskende	Nobuhito Takamatsu, Takahito Mikasa, Yasuhito Chichibu
Ægtefælle	Kōjun
Børn	Shigeko Higashikuni, Atsuko Ikeda, Kazuko Takatsukasa, Sachiko, Akihito, Takako Shimazu, Hitachi
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Gakushūin
Medlem af	Royal Society
Beskæftigelse	Monark, diplomat, aristokrat, zoolog, marinbiolog, militærperson
Faglig interesse	Marinbiologi
Kendte værker	Gyokuon-hōsō[2]
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Hellige skats orden, Særklasse af storkorset af Forbundsrepublikken Tyskland Fortjenesteorden, Andreasordenen, storbånd af Paulowniablomsternes orden, Serafimerordenen (1919) med flere
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Hirohito (født 29. april 1901, død 7. januar 1989) var den 124. kejser af Japan. Med kejsernavnet Shōwa herskede han over Japan fra 1926 til 1989 og var dermed den længst siddende japanske kejser nogensinde. I Vesten kendtes han bedst under navnet Hirohito.

Shōwa betyder oplyst fred, men ironisk nok skulle Shōwa ende med at være kejser under anden verdenskrig. I hvor høj grad kejseren var aktivt involveret i hændelserne, der førte frem til verdenskrigen, er stadig kilde til uoverensstemmelse, men det står klart, at militæret i trediverne havde kontrol med hele landet. Kejseren, der ansås for at være en levende gud, blev flittigt brugt af militærregimet som et instrument til at opildne nationalismen. I Vesten anser man i dag kejseren for at have været en magtesløs marionetfigur, der udnyttedes af de styrende kræfter, mens man i visse af de asiatiske nabolande, som blev invaderet, anser ham for krigsforbryder på linje med Mussolini og Hitler.

Efter krigen og den japanske kapitulation blev Shōwa selv sat til over radioen at informere det japanske folk om, at han ikke var en levende gud, og således aflivedes den traditionelle folketro på kejserens guddommelighed. General Douglas MacArthur, som repræsenterede den allierede besættelsesmagt i Japan efter kapitulationen i 1945, indrømmede kejser Hirohito og dennes familie immunitet ved den efterfølgende krigsforbryderdomstol i 1946.^[3] Flere kilder, blandt de mest prominente Herbert P. Bix,^[4] mener, at den japanske kejser spillede en aktiv rolle i krigen og næppe ville være frikendt, hvis skyldsspørgsmålet om hans ansvar for krigsforbrydelser^[5] var prøvet ved en domstol. Selv om mange ønskede kejseren dømt for krigsforbrydelser, lod USA, nærmere bestemt general Douglas MacArthur, ham beholde sin titel og position i den nye forfatning, men magten blev reelt opløst, således at han ligesom europæiske monarker kun reelt optræder som et symbol for staten, og ikke længere er statsmagtens øverste. USA lod ham blive på posten for at undgå instabilitet og angreb på de udstationerede amerikanere.^[6] USAs strategi var at "fortælle japanerne, at de og kejseren blev narret af de militære". I virkeligheden havde Hirohito givet sin tilslutning til krigens vigtige afgørelser, også angrebet på Pearl Harbor. Der fandtes ingen samlende ledergruppe i Japan under "femtenårskrigen", som man dér kalder anden verdenskrig; Hirohito sad alene ved magten krigen igennem.^[7]

Wikimedia Commons har medier relateret til: Hirohito